Skattefrihed for efteruddannelse med lønnedgang

X ønskede bekræftelse på, at ydelser fra arbejdsgiveren til dækning af efteruddannelsesudgifter ved et udenlandsk universitet ville være skattefri, selvom X accepterede en tilsvarende lønnedgang efter endt orlov. Skatterådet bekræftede, at ydelser modtaget til støtte af efteruddannelse som udgangspunkt er skattefrie, jf. Ligningsloven § 31, men afviste anmodningen. Rådet fandt, at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt, da arbejdsgiveren ikke havde stillet uddannelsen til rådighed, og der ikke var en reel økonomisk risiko for arbejdsgiveren.

Faktiske forhold

• X var ansat i virksomheden Y siden 1. september 2000.
• Y opfordrer medarbejdere til efteruddannelse, især MBA eller LL.M. i udlandet.
• X fik studieorlov med garanti om tilbagevenden og et studielegat på 40.000 kr.
• Y tilbød at dække LL.M.-studieudgifter mod lønnedgang efter orloven.
• Aftalen om lønnedgang var betinget af skattefrihed efter Ligningsloven § 31.
• X afholdt udgifter til uddannelsesgebyr, transport, bøger og husleje i 2005.
• Udlægget blev finansieret via en kassekredit og senere et lån.
• Medfinansiering skulle ske ved en lønreduktion i en periode efter orloven.

Spørgers argumenter

• Ydelser til støtte af efteruddannelse er skattefrie, jf. Ligningsloven § 31.
• Ligningsloven forbyder ikke, at medarbejderen medfinansierer uddannelsen ved en lavere løn.
• Der bør ikke forskelsbehandles mellem deltids- og fuldtidsuddannelser.
• Uddannelsesstøtten bør kunne ske efter uddannelsens gennemførelse mod lønnedgang.
• Ydelser til dækning af udgifter er skattefrie efter Ligningsloven § 31, stk. 3.

SKATs begrundelse

• Uddannelsen er omfattet af Ligningsloven § 31.
• Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale med reel lønnedgang.
• Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko.
• Arbejdsgiveren skal stille godet til rådighed.
• I denne sag har X selv lagt ud for udgifterne, og arbejdsgiveren har kun givet et mundtligt tilsagn.
• Arbejdsgiveren har ikke stillet uddannelsen til rådighed.
• Arbejdsgiveren løber ingen økonomisk risiko, da refusionen er betinget af fortsat ansættelse.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og svarede nej til begge spørgsmål. Ydelserne var ikke skattefrie, hverken ved direkte udbetaling til X eller ved betaling direkte til långiver Z.