Godtgørelse af elafgift ved gadelyslevering

X A/S ønskede at få godtgjort elafgifter for levering af gadelys til Y-Z kommune i henhold til en indgået kontrakt. Spørgsmålet var, om X A/S kunne få godtgjort elafgifter i henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 1 og Højesteretsdommen af 16. september 2005, der omhandlede godtgørelse af energiafgift ved levering af en samlet gadelysydelse. Ligningsrådet svarede ja til spørgsmålet.

X A/S leverede vedligeholdelse af gadelys og el-energi til flere kommuner og havde indgået en totalaftale med Y-Z kommune om levering af gadelys, bestående af en værkslejekontrakt og en aftale om levering af gadelys. Kontrakten omfattede alle gadebelysningsanlæg i kommunen med tilhørende teknisk udstyr. X A/S ejede selv det nødvendige driftsmateriel og beskæftigede kvalificerede medarbejdere.

Værkslejekontrakten var tidsbestemt og omfattede ikke kommunens værkstedsfaciliteter eller medarbejdere. Lejen var fastsat til 5 pct. af anlæggenes værdi, og udlejer (kommunen) stod for forsikring af anlæggene. Der var ingen fremleje- eller afståelsesret.

Aftalen om gadebelysningsydelse

Aftalen indebar, at X A/S leverede en samlet gadebelysningsydelse til kommunen, omfattende elenergi, transmission og vedligeholdelse af gadelysanlægget. Prisen var aftalt for hele perioden, baseret på et forventet årsforbrug. Ved ændringer i forbruget på 5 pct. eller mere kunne parterne kræve regulering.

Spørgers argumenter

X A/S mente, at aftalen opfyldte SKATs kriterier for godtgørelse af elafgifter, da:

• Der var tale om en samlet gadebelysningsydelse med et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold.
• X A/S var driftsmæssigt ansvarlig og havde fuld råderet over anlægget.
• X A/S havde fuld dispositionsret over eget personale.
• Der var indgået en værkslejeaftale.
• X A/S havde en normal erhvervsrisiko, også vedrørende leverancen af elektricitet.

SKATs begrundelse

SKAT henviste til Højesteretsdommen af 16. september 2005 (SKM2005.394.HR) og Skatteministerens svar af 15. marts 2006 på spørgsmål S 1042, hvoraf det fremgår, at det afgørende er, at driften af anlægget sker for den momsregistrerede virksomheds egen regning og risiko, og at virksomheden har et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og er forretningsmæssigt begrundet. Virksomheden skal være driftsmæssig ansvarlig og have fuld råderet over anlægget.

SKAT fremhævede, at X A/S bar en vis risiko, idet mængden af elenergi ikke var fuldt sikret. SKAT fandt, at der var tale om et driftsforhold, hvor elektriciteten, der blev anvendt til gadebelysning, måtte anses for forbrugt af virksomheden, uanset at forbruget skete på et lejet anlæg. Derfor var X A/S berettiget til godtgørelse af elafgift med undtagelse af 1 øre pr. kWh.