Udbytteudlodningers kvalifikation ved skattefri fusion

Skatterådet blev anmodet om at tage stilling til, om en række planlagte udbytteudlodninger i forbindelse med en skattefri fusion kunne betragtes som kontantvederlag. Sagen omhandlede en koncernstruktur, hvor et ultimativt moderselskab, A, ejede datterselskaberne B og C. B-koncernen inkluderede D, ejet af B, og C-koncernen inkluderede E, ejet af C. A, B og E ejede i fællesskab aktierne i F. Der var planlagt flere trin, herunder udbytteudlodninger fra C, F, E og B, efterfulgt af en skattefri fusion af B, D og E med E som modtagende selskab. Skatterådet bekræftede, at udbytteudlodningerne forud for fusionen ikke udgjorde kontantvederlag, men afviste at svare på spørgsmålet vedrørende udbytteudlodninger efter fusionen.

Faktum

• A ejede B og C.
• B ejede D.
• C ejede E.
• A, B og E ejede F i fællesskab.
• Planlagte trin inkluderede udbytteudlodninger og efterfølgende fusion.

Begrundelse forudgående udbytteudlodninger

Skatterådet vurderede, at selvom udbytteudlodningerne selskabsretligt var udbytteudlodninger, kunne de skatteretligt kvalificeres som kontantvederlag, hvis de ansås for en integreret del af fusionen. Rådet fandt dog, at udbytteudlodningerne var begrundet i en tilpasning af likviditet og kapitalstørrelser, samt at finansfunktionen blev varetaget af moderselskabet A. Derfor var der ikke tilstrækkelige indikationer for at tilsidesætte den selskabsretlige kvalifikation.

• Udbytteudlodning fra C til A: Kunne potentielt påvirke vederlagsfastsættelsen.
• Udbytteudlodning fra F til A, B og E: Kunne potentielt påvirke vederlagsfastsættelsen.
• Udbytteudlodning fra E til C: Kunne potentielt påvirke vederlagsfastsættelsen.
• Udbytteudlodning fra B til A: Kunne potentielt påvirke vederlagsfastsættelsen.

Skatterådet henviste til, at der skulle foreligge væsentlige indikationer og en til vished grænsende sandsynlighed for, at realøkonomien divergerede fra den selskabsretlige kvalifikation, før en skatteretlig divergerende kvalifikation kunne overvejes. Da sådanne indikationer ikke forelå, blev udbytteudlodningerne anset for at være udbytteudlodninger.

Begrundelse efterfølgende udbytteudlodninger

Skatterådet kunne ikke besvare spørgsmålet om de efterfølgende udbytteudlodninger fra C til A, da de nødvendige oplysninger om udbytteudlodningerne og resultaterne i de udbytteudloddende selskaber ikke forelå på tidspunktet for afgørelsen, jf. Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Rådet udtalte dog vejledende, at da C ville have overdraget aktierne i det modtagende selskab til A inden fusionen, var der ikke grundlag for en skatteretligt divergerende kvalifikation af de udbytteudlodninger, der vedtages efter overdragelsen af aktierne.