Fortjeneste ved ejendomssalg ikke skattefritaget

Skatterådet tiltrådte, at en skatteansættelse foretaget af et skatteankenævn blev forhøjet i henhold til Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3. Dette skete, da rådet fandt, at skatteankenævnets kendelse var ulovlig, idet den tilsidesatte hidtidig praksis vedrørende fortolkningen af skattefritagelsesbestemmelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, også kendt som parcelhusreglen. Skatterådet vurderede, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at ejendommen havde tjent som bolig i lovens forstand. Indkomstansættelsen for 2002 blev derfor forhøjet, så fortjenesten ved afståelsen af skatteyderens andel af ejendommen blev medregnet i indkomstopgørelsen.

Baggrund

Skatteankenævnet havde givet skatteyderen medhold i, at fortjeneste ved afståelse af en andel af ejendom X var omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, og havde derfor nedsat skatteansættelsen for indkomståret 2002. Told- og skatteforvaltningen var uenig og indstillede til Skatterådet, at skatteansættelsen forhøjes, da de ikke fandt det godtgjort, at skatteyderen havde haft bolig i ejendommen i lovens forstand.

Omstændigheder

• Skatteyderen erhvervede 50% af ejendommen X den 1. januar 1993.
• Skatteyderens ægtefælle købte den resterende andel af ejendommen den 1. januar 1994.
• Skatteyderens far boede i ejendommen som lejer indtil ultimo 2001.
• Skatteyderen og ægtefællen flyttede ind i ejendommen den 1. januar 2002 og fraflyttede den igen ultimo februar 2002.
• Ejendommen blev solgt medio maj 2002.

Argumenter for forhøjelse

Told- og skatteforvaltningen argumenterede for, at betingelserne for skattefritagelse i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 ikke var opfyldt, idet:

• Beboelsen var af kort varighed (et par måneder).
• Ægteparret flyttede tilbage til deres oprindelige bolig, som ikke var sat til salg og var møbleret.
• Ejendommen skulle gennemrenoveres.
• Der var udarbejdet et salgsbudget for ejendommen.
• Kommunen havde givet afslag på en ansøgning om udstykning af grunden.
• Der var ikke foretaget flytning af telefon, aflæsning af el, vand og varme.
• Skatteyderen havde ikke ændret sit befordringsfradrag.

Skatteyders bemærkninger

Skatteyderen anførte, at forelæggelsen for Skatterådet ikke var berettiget, da skatteankenævnets afgørelse ikke var åbenbart ulovlig. Skatteyderen henviste også til en aftale mellem told- og skatteforvaltningens direktør og formanden for Skatterådet om, at sager af denne karakter ikke skulle forelægges for Rådet.

Skatterådets begrundelse

Skatterådet fandt, at skatteankenævnets kendelse var ulovlig, idet nævnet havde tilsidesat hidtidig praksis vedrørende fortolkningen af skattefritagelsesbestemmelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Rådet henviste til flere domstolsafgørelser, hvor skatteyderen flyttede fra sin hidtidige bolig til en ejendom, der kort efter blev solgt, hvorefter skatteyderen flyttede tilbage til sin hidtidige bolig. Under disse omstændigheder er der en formodning for, at der ikke er tale om et reelt skifte af bolig.