Momsfritagelse for teknisk administrationsaftale
Dato
5. september 2006
Sagsnr
06-089559
Emne
Moms og lønsumsafgift
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
A ApS ønskede at indgå tekniske administrationsaftaler med ejerlejlighedsforeninger, andelsboligforeninger, gårdlaug og ejere af udlejningsejendomme, der er momsfri efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8. A ApS er stiftet af N ApS og O ApS sammen med XX Holding ApS. N ApS og O ApS ejer B ApS, der leverer traditionelle administrationsydelser. XX Holding ApS ejes af NN, der er ingeniør og direktør for A ApS. A ApS ville tilbyde tekniske administrationsaftaler som supplement til B ApS's administrationsaftaler. Skatterådet skulle tage stilling til, om disse tekniske administrationsaftaler kunne indgås momsfri. Skatterådet svarede nej. Da A ApS ikke varetager den almindelige løbende administration af den faste ejendom, men derimod udelukkende udfører ydelser af teknisk karakter, kan disse ydelser ikke i sig selv momsfritages som administration af fast ejendom. Administrationsaftalen omfatter ikke i væsentlighed de opgaver der er nævnt under de første 3 punkter af ovenstående punkter, hvilket er en betingelse for at kunne fritage ydelserne som ejendomsadministration efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8.
Lignende afgørelser