Obligationer udstedt af Selskab X er blåstemplede

Selskab X påtænker at udstede børsnoterede obligationer i danske kroner for at skaffe hybrid kernekapital til danske pengeinstitutter. Ligningsrådet skulle tage stilling til, om disse obligationer ville blive beskattet som almindelige fordringer og omfattet af reglerne i Kursgevinstloven § 14, hvilket ville gøre dem blåstemplede.

Faktiske forhold

• Selskab X vil placere midlerne fra obligationsudstedelsen i hybrid kernekapital optaget af danske pengeinstitutter, jf. § 132 i lov om finansiel virksomhed.
• Selskab X's aktiver vil bestå af en portefølje af fordringer (kapitalbeviser) og en renteswap.
• Passiverne vil bestå af de udstedte obligationer.
• Obligationerne udstedes med begrænset hæftelse; betaling af rente og hovedstol sker udelukkende fra beløb modtaget under kapitalbeviserne og swap-aftalen.
• Obligationerne har en løbetid på 100 år med mulighed for førtidsindfrielse efter 10 år.
• De første 10 år er der en fast årlig kuponrente på 2,00 % p.a. Herefter en variabel rente baseret på tre måneders CIBOR tillagt et rentetillæg, dog minimum 2,00 % p.a.
• Obligationerne forventes udstedt til ca. kurs 75 med indfrielse til kurs 100.

Spørgsmål

1. Vil obligationerne blive beskattet som almindelige fordringer og ikke omfattet af reglerne om finansielle kontrakter, jf. Kursgevinstloven § 29, stk. 3?
2. Vil obligationerne blive anset for at være omfattet af reglerne i Kursgevinstloven § 14 og dermed blåstemplede?

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet svarede ja til begge spørgsmål. Det vil sige, at obligationerne beskattes som almindelige fordringer og anses for at være blåstemplede.

Begrundelse for afgørelsen

• Vedrørende spørgsmål 1 fandt Skatteministeriet, at selvom obligationernes indfrielseskurs er bundet op på Selskab X's betalingsevne og obligationsejerne kun har sikkerhed i bestemte aktiver, så er obligationerne ikke omfattet af Kursgevinstloven § 29, stk. 3, da udviklingen i de underliggende aktiver (hybrid kernekapitalbeviserne) ikke kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.
• Vedrørende spørgsmål 2 fandt Skatteministeriet, at obligationerne opfylder rentedefinitionen og betingelserne i Kursgevinstloven § 14, stk. 2 og stk. 4, da der er fastsat en minimumsrente i hele obligationens løbetid, og den højeste tilsagte indfrielsessum kendes. Den effektive rente er lig med eller højere end mindsterenten.