Bagatelgrænse for arbejdsgiverbetalt beklædning

A ApS ønskede at vide, om arbejdsgiverbetalt beklædning til medarbejdere kunne henføres til bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3, og dermed være skattefrit, uanset om det var med logo eller ej. Ligningsrådet svarede nej til dette, men ja til, at beklædningen kunne henføres til bagatelgrænsen, hvis tøjet var forsynet med firmaets logo/navn på en tydelig, men diskret måde. Selskabet beskæftiger sig med rådgivning inden for HR- og lønforhold og planlægger kurser og konferencer, hvor medarbejderne skal optræde i ensartet beklædning. Det er ledelsens intention at anskaffe forskellige beklædningsgenstande, som medarbejderne skal bære ved disse arrangementer.

Faktiske forhold

• A ApS ønsker ensartet beklædning for medarbejdere på kurser og konferencer.
• Beklædningen omfatter skjorter, slips, T-shirts og sweatshirts.
• Medarbejderne får rådighed over tøjet, og skal selv stå for vask og strygning.
• Selskabet ønsker som udgangspunkt ikke tydeligt logo eller firmanavn på tøjet.

Spørgsmål

1. Kan værdien af arbejdsgiverbetalt beklædning henføres til bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3, uanset om det er med logo/firmanavn eller ej?
2. Hvis nej til spørgsmål 1: Kan værdien af arbejdsgiverbetalt beklædning henføres til bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3, hvis tøjet er forsynet med firmaets logo/navn?

Begrundelse

Ligningsrådet begrundede afgørelsen med, at udgifter til beklædning som udgangspunkt anses for private udgifter, medmindre der er tale om egentligt arbejdstøj. Personalegoder beskattes efter Ligningsloven § 16, men kan falde ind under bagatelgrænsen, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Hvis tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn eller logo, og primært anvendes i arbejdstiden, vil der normalt ikke være grundlag for beskatning, forudsat værdien ikke overstiger bagatelgrænsen og det ikke erstatter privat tøj.