Beskatning af fribolig ved bopælspligt

Forespørger ønskede at vide, om han skulle beskattes af fri bolig efter Ligningsrådets værdiansættelser eller efter boligens reelle markedsværdi, da han som direktør og anpartshaver i A skulle bebo en landbrugsejendom med bopælspligt. Ligningsrådet fastslog, at beskatningen skulle ske på baggrund af den reelle markedsværdi. Dette skyldes, at undtagelsesbestemmelsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste punktum, finder anvendelse, men at praksis vedrørende hovedaktionærer betyder, at disse skal beskattes af den objektive markedsleje.

Faktiske forhold

• A påtænkte at købe en landbrugsejendom (Y).
• Dele af ejendommen skulle anvendes til selskabets erhvervsvirksomhed (softwareudvikling og skovdrift).
• F, direktør og anpartshaver i A, skulle bebo stuehuset.
• Ejendommen er matrikuleret som landbrugsejendom med bopælspligt.
• F ville opfylde bopælspligten ved at bebo ejendommen.
• Ejendommen består af beboelse (303 m²) og erhvervslokaler (281 m²).
• Vurderingen pr. 1. januar 2002 var 2.550.000 kr., ejerboligværdi 1.453.200 kr., grundværdi 260.600 kr.

Forespørgers opfattelse

F mente, at han skulle beskattes efter de lempeligere regler i Ligningsloven § 16, stk. 9, da han opfyldte bopælspligten. Hvis dette ikke var tilfældet, skulle beskatningen ske efter markedsværdiprincippet i Ligningsloven § 2, stk. 1.

Ligningsrådets begrundelse

Ligningsrådet henviste til, at betingelsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste punktum, er opfyldt, da der er bopælspligt, og F agter at opfylde den. Rådet bemærkede, at praksis før indførelsen af Ligningsloven § 16, stk. 9 tillod ansatte at anvende Ligningsrådets skemasatser, men ikke hovedaktionærer. Personer omfattet af både formodningsreglen i Ligningsloven § 16, stk. 9, 1. pkt., og undtagelsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste pkt., skal derfor beskattes af den objektive markedsleje.