Landsskatteretten: Værdi af fri bolig for hovedaktionær – Landbrugsejendom med bopælspligt – Anvendelse af ligningslovens § 16, stk. 3

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bolig for en hovedaktionær og direktør i et selskab, der ejer en landbrugsejendom med bopælspligt. Klageren beboede en af ejendommens boliger, og selskabet havde stillet denne til rådighed som led i ansættelsesforholdet.

SKAT havde oprindeligt anset klageren for skattepligtig af værdien af fri bolig i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 9, som fastsætter værdien til 8% af ejendomsværdien for direktører og medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Dette resulterede i en ansættelse på 147.162 kr. for hvert af indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Klageren påstod, at beskatningen skulle nedsættes. Hovedargumentet var, at der var bopælspligt på ejendommen i henhold til landbrugslovgivningen. Ifølge Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste punktum, finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvis en direktør eller medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen. Klageren mente derfor, at beskatningen skulle ske efter Ligningsloven § 16, stk. 3, altså efter det lejedes værdi (markedslejen), som skønnes væsentligt lavere. Klageren henviste til en ejendomsmæglererklæring, der vurderede markedslejen til 8.000 kr. pr. måned (96.000 kr. årligt) ekskl. varme og forbrug.

Klageren argumenterede desuden for, at skattemyndighederne var bundet af en tidligere passivitet, idet en henvendelse fra 2001 om beskatning af fri bolig ikke havde ført til indsigelser fra SKAT. Dette skulle ifølge klageren betyde, at beskatningen kun kunne ændres fra og med SKAT's nye besøg i virksomheden den 23. november 2010.

Landsskatteretten fandt, at bopælspligten på ejendommen betød, at Ligningsloven § 16, stk. 9 ikke kunne anvendes. I stedet skulle værdien af fri bolig ansættes til markedslejen i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 3. Landsskatteretten lagde den fremlagte ejendomsmæglererklæring til grund og fastsatte værdien til 96.000 kr. for hvert af indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Landsskatteretten afviste klagerens argument om forventningsprincippet, da skattemyndighedernes passivitet ikke kan skabe en retsbeskyttet forventning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKAT's afgørelse og fastslog, at klageren skulle beskattes af værdien af fri bolig baseret på markedslejen, eksklusive værdi af el og varme. Dette skyldtes, at klageren havde bopælspligt på landbrugsejendommen i henhold til anden lovgivning, hvilket medfører, at Ligningsloven § 16, stk. 9 ikke finder anvendelse. I stedet skulle beskatningen ske efter Ligningsloven § 16, stk. 3, som fastsætter værdien til det, det ville koste at erhverve godet i almindelig fri handel (markedslejen).

Landsskatteretten lagde den fremlagte ejendomsmæglererklæring til grund for fastsættelsen af markedslejen. Klagerens argument om, at skattemyndighedernes tidligere passivitet skulle binde dem, blev afvist med henvisning til forventningsprincippet, som ikke finder anvendelse ved passivitet.

Landsskatterettens afgørelse resulterede i følgende beskatning af fri bolig:

Tidligere nedsættelser af indberettet fri bolig i felt 13 og 21 blev ikke ændret.