Udlån fra virksomhedsordning til datter

Ligningsrådet blev anmodet om at tage stilling til, om en skatteyder (S) uden skattemæssige konsekvenser kunne udlåne midler opsparet i sin virksomhed under virksomhedsordningen til sin datter for at finansiere et hus. Ligningsrådet svarede nej. S ønskede at yde sin datter og dennes samlever et lån på 500.000 kr. til køb af en bolig. Lånet skulle være afdragsfrit i 10 år med en årlig rente på 6 pct. Efter 10 år skulle lånet afdrages med 100.000 kr. årligt, og renten skulle stige til 8 pct. Der skulle tinglyses et pantebrev i ejendommen som sikkerhed for lånet. S begrundede ønsket med at opnå en bedre forrentning end i banken, spare datteren for registreringsudgifter og mindske bruttoydelsen, da afdrag ikke skulle betales med det samme.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen vurderede, at udlånet ikke var erhvervsmæssigt begrundet, men udelukkende baseret på familiemæssige relationer. Styrelsen henviste til, at aktiver og passiver i virksomhedsordningen skal være erhvervsmæssige, jf. Virksomhedsskatteloven § 1. Aktiver af privat karakter kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Hvis skatteyderen erhverver aktiver for virksomhedens midler, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, skal disse aktiver anses for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen, jf. Virksomhedsskatteloven § 5.

Selvom virksomhedens likviditet kan anbringes i obligationer eller på en bankkonto, fandt Told- og Skattestyrelsen, at udlån til datteren og dennes samlever ikke var erhvervsmæssigt. Uanset skatteyderens argument om bedre forrentning, anså styrelsen dispositionen for at være af privat karakter. Dette betød, at fordringen mod datteren ikke kunne være en del af virksomhedsordningen. Hvis lånet alligevel blev ydet, ville et beløb svarende til fordringens værdi blive anset for overført til skatteyderen i den almindelige hæverækkefølge.

Told- og Skattestyrelsen indstillede derfor, at spørgsmålet blev besvaret benægtende, hvilket Ligningsrådet tiltrådte.