Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg og lokalplan for solcelleanlæg ved Kannikegårdsvej

Bornholms Regionskommune vedtog den 22. marts 2018 kommuneplantillæg nr. 28 til kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 98, der muliggjorde et solcelleanlæg ved Kannikegårdsvej. Planerne, der omfatter et areal på ca. 23 hektar landbrugsjord, ligger i landzone og inden for kystnærhedszonen, ca. 1,8 km fra kysten syd for Nexø. Området er relativt fladt og præget af eksisterende tekniske anlæg som vindmøller og en minkfarm.

Planlægningens baggrund og indhold

Kommuneplantillægget udlagde området til solcelleanlæg med en maksimal højde på 2,5 meter for solceller og 3,0 meter for bygninger. Lokalplanen fastsatte, at området skulle anvendes til solceller og tilhørende tekniske installationer, herunder krav om skærmende beplantning.

Regionskommunen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med:

• Afhængighed af private investorer grundet statslige støtteordninger og behov for en hurtig planlægningsproces.
• Målet om at være CO2-neutral i 2025.
• Manglende ansøgninger fra andre investorer uden for kystnærhedszonen.
• Ønske om at samle større vedvarende energianlæg i landskaber med lav sårbarhed, nær eksisterende tekniske anlæg.
• Vurdering af, at der ikke ville være en væsentlig påvirkning af kystlandskabet, da der ikke er visuel kontakt til kysten fra planområdet.

Miljøvurdering

Miljørapporten, udarbejdet af regionskommunen i samarbejde med et konsulentfirma, afgrænsede vurderingen til landskab, undergrund, kystnærhedszonen, natur, kulturarv og øvrige påvirkninger. Rapporten konkluderede, at selvom området ligger i kystnærhedszonen, er der ingen visuel kontakt til kysten, og landskabet fremstår ikke som et typisk kystlandskab.

Klager og kommunens bemærkninger

To beboere i området klagede til Planklagenævnet. Deres hovedargumenter var:

• Manglende særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering i strid med Planloven § 5 a og Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1.
• Regionskommunen havde ikke undersøgt alternative placeringsmuligheder uden for kystnærhedszonen.
• Miljørapporten var mangelfuld og konstrueret.
• Kommunen varetog privatøkonomiske interesser.

Regionskommunen fastholdt, at den særlige planlægningsmæssige begrundelse var til stede, og at det var formålsløst at undersøge alternativer grundet tidsfrister og manglende andre ansøgninger.

Planklagenævnet har kompetence til at prøve retlige spørgsmål, herunder om planerne er vedtaget i overensstemmelse med Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1.

Krav til planlægning i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen, der omfatter kystområderne i ca. 3 km's afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder, er ikke en forbudszone, men stiller særlige krav til planlægningen. Formålet er at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, jf. Planloven § 5 a, stk. 1. Der må kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1. Kravene til denne begrundelse skærpes, jo tættere området ligger på kysten, og jo større anlægget er. Privatøkonomiske interesser, grundejerforhold eller behov for en gunstig beliggenhed kan ikke i sig selv anses for tilstrækkelige begrundelser. De planlæggende myndigheder skal godtgøre behovet for kystnær beliggenhed og i fornødent omfang belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen.

Nævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at regionskommunen ikke havde godtgjort den fornødne særlige funktionelle eller planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering. Nævnet bemærkede, at:

• Bygherres ønske eller aftale med grundejer ikke er et relevant forhold.
• Solcelleanlæg generelt ikke har et særligt funktionelt eller planlægningsmæssigt behov for kystnær placering.
• Placering nær en minkfarm, uden sammenhæng med solcelleanlægget, ikke udgør en særlig planlægningsmæssig begrundelse.
• Anlægget ikke placeres som følge af eksistensen af relevant infrastruktur eller andre tekniske anlæg i umiddelbar nærhed eller tilknytning.
• Kommunen ikke havde sammenholdt den ansøgte placering med alternative placeringer uden for kystnærhedszonen, på trods af anlæggets betydelige størrelse.

På baggrund heraf konkluderede Planklagenævnet, at der forelå en væsentlig retlig mangel ved lokalplanen og kommuneplantillægget, hvilket gjorde dem ugyldige.

Planklagenævnet ophævede derfor vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 28 til kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 98, Solcelleanlæg ved Kannikegårdsvej. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Bemærkninger til eventuel ny behandling

Hvis regionskommunen vælger at behandle planforslagene igen, skal følgende overholdes:

• Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1 om særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering skal overholdes, og alternative placeringer skal vurderes.
• Miljørapportens afsnit om påvirkning af kystnærhedszonen skal ændres/udbygges, hvis begrundelsen for kystnær placering ændres.
• Regionskommunen bør vurdere vandhullet inden for planområdet og eventuelle bilag IV-arter heri, og indarbejde dette i planernes redegørelse og miljørapporten.