Værneting i Danmark i sag om skade på vindmøllegearkasser transporteret fra Danmark til USA; Sølovens § 310, stk. 1, nr. 3 om "aftalte leveringssted"
Dato
4. januar 2007
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Dommere
Claus Forum Petersen
Parter
modHyundai Merchant Marine Co. Ltd. (Advokat Jesper Windahl)
Lovreferencer
Sagen omhandler et værnetingsspørgsmål vedrørende beskadigelse af fire vindmøllegearkasser, der blev transporteret af rederiet Hyundai Merchant Marine Co. Ltd. (Hyundai) for Vestas Wind Systems A/S og Vestas American Wind Technology Inc. (Vestas).
Sagens baggrund
Vestas Wind og Vestas American (sagsøgerne) anlagde sag mod Hyundai (sagsøgte) med påstand om betaling af SDR 38.800 for de beskadigede gearkasser. Skaderne opstod under losning i modtagerhavnen San Pedro, USA.
Transporten var dækket af et konnossement ("Bill of Lading"), udstedt af Hyundai i København den 15. oktober 2003. Konnossementet angav:
- "Place of Receipt": Århus
- "Port of Loading": Bremerhaven, Tyskland
- "Port of Discharge": San Pedro, Californien, USA
Konnossementet indeholdt en værnetingsklausul (punkt 30), der fastslog, at krav skulle behandles under koreansk lov og anlægges ved Seoul Civil District Court i Korea.
Parternes påstande og argumenter
| Part | Påstand | Hovedargumenter |
|---|---|---|
| Sagsøger (Vestas) | Sagen fremmes i Danmark | "Place of Receipt" (Århus) svarer til "det aftalte leveringssted efter transportaftalen" jf. Søloven § 310, stk. 1, nr. 3. Da denne bestemmelse er præceptiv, kan Hyundai ikke påberåbe sig værnetingsaftalen i konnossementet. |
| Sagsøgte (Hyundai) | Sagen afvises i Danmark | Dansk lovgivning har ingen specifikke regler for multimodale transporter. Søloven § 252, stk. 1 omhandler kun søtransport. Vejtransporten (Århus til Bremerhaven) er reguleret af den præceptive CMR-loven, hvilket udelukker Søloven. Søloven § 252 gør ikke den koreanske værnetingsaftale ugyldig, og Søloven § 310 tilsidesætter ikke Søloven § 252. Værnetingsbestemmelserne i Søloven er ikke præceptive, når laste- eller lossehavnen ikke er i Danmark, hvorfor den koreanske aftale er gældende. |
Retten fandt, at sagen skulle fremmes ved Sø- og Handelsretten i Danmark.
Rettens begrundelse
Retten lagde vægt på Søloven § 310, stk. 1, som giver sagsøgeren ret til at vælge værneting, og enhver forhåndsaftale, der indskrænker denne ret, er ugyldig.
Det blev fremhævet, at forarbejderne til Søloven § 310 (Sølovsudvalgets betænkning 1215/91) viser en intention om at sikre værneting i Norden for gennemgangskonnossementer og kombinerede transportdokumenter til og fra Norden, forudsat der er tale om én samlet transportaftale. Dette gælder også, selvom omlastning sker i en havn uden for Norden, og uanset transportmiddel for den første del af transporten.
Retten fandt, at denne forståelse er i fuld overensstemmelse med formuleringen af Søloven § 310, stk. 1, nr. 3, der bruger den neutrale betegnelse "leveringssted efter transportaftalen" i stedet for "lastehavn". Sagsøgtes henvisning til Søloven § 252 ændrede ikke dette resultat, da formuleringen af § 252 ved lovændringen i 1994 blev ændret til at stemme overens med § 310.
Da Århus blev anset for at være "det aftalte leveringssted efter transportaftalen", var sagen med rette anlagt i Danmark. På baggrund af disse omstændigheder, og da parterne var enige om Sø- og Handelsrettens kompetence, blev påstanden om sagens fremme taget til følge.
Det bemærkes, at afgørelsen er en kendelse.
Lignende afgørelser
