Sø- og Handelsretten: Transportøransvar og manglende oplysning om dækslast ved forsikringstegning

Sagen omhandler et erstatningskrav fra vareassurandøren Transurance Codan Forsikring A/S (herefter Transurance) mod den kontraherende fragtfører Martin Bencher (Scandinavia) A/S (herefter Martin Bencher) og de udførende transportører Rederiet for M/S FLINTERSTAR Flinterstar BV og CV Scheepvaartonderneming Flinterstar II (herefter samlet Flinterstar). Kravet vedrører beskadigelse af gods under søtransport.

Transport- og Forsikringsaftalen

Novatech A/S solgte 30 trailere (chassis) og indgik aftale med Martin Bencher om at arrangere transport fra Polen til Venezuela samt tegne vareforsikring. Martin Bencher modtog en booking note, der angav, at trailerne kunne transporteres på dæk. Søtransporten fra Hamborg til Venezuela blev viderekontraheret til Flinterstar BV.

Transurance sendte et tilbud på transportforsikring, hvoraf det fremgik, at godset skulle transporteres "under dæk". Martin Bencher accepterede tilbuddet og anmodede om udstedelse af forsikringscertifikater. Disse certifikater henviste til Institute Cargo Clauses (A) og indeholdt ingen specifik angivelse af dækslast.

Hændelsesforløb og Skadens Omfang

Godset blev lastet på dæk på M/S Flinterstar den 15. december 2011 i Hamborg. Under rejsen i Nordatlanten den 28. december 2011 mødte skibet hårdt vejr (vindstyrke 9 Beaufort), hvilket medførte, at 8 trailere faldt over bord, og de resterende 22 blev beskadiget. Kaptajnen afgav søprotest, der beskrev det hårde vejr og skaderne på dækslasten.

Flere rapporter blev udarbejdet om skadens omfang og årsag. En rapport fra American Marine Corporation og en fra Novatech konkluderede, at skaderne var omfattende, og at mange trailere var totalskadede eller krævede omfattende reparationer, der ikke kunne udføres lokalt. En rapport fra Baltic Survey, bestilt af Martin Bencher, indikerede, at surringen af godset var utilstrækkelig.

Transurance udbetalte fuld erstatning til køberen Bolivariana de Puertos i henhold til forsikringscertifikatet og søger nu regres.

Parternes Påstande og Anbringender

Transurance påstod, at Martin Bencher, Flinterstar BV og Flinterstar II var solidarisk ansvarlige som transportører i henhold til Søloven § 275 og Søloven § 286. De anførte, at vejret ikke var ekstraordinært, og at surringen var utilstrækkelig. Desuden gjorde Transurance gældende, at Martin Bencher var ansvarlig for Transurances tab, da Martin Bencher ikke havde oplyst, at godset skulle transporteres på dæk, hvilket var en klar forudsætning for forsikringsaftalen. Transurance bestred, at Forsikringsaftaleloven § 6 fandt anvendelse på Transurances forpligtelse til at udbetale erstatning i henhold til certifikatet.

Martin Bencher påstod frifindelse og friholdelse. De anførte, at skaden skyldtes ekstraordinært hårdt vejr, og at Transurance var blevet oplyst om dækslasten telefonisk. De bestred desuden omfanget af skaderne og Transurances tabsbegrænsningspligt.

Flinterstar BV og Flinterstar II påstod afvisning eller frifindelse. De bestred værneting i Danmark og anførte, at der ikke forelå en sammenhængende kontraktkæde, der gjorde dem til undertransportører i henhold til Søloven § 251. De henviste til, at værneting var aftalt i Holland. De gjorde gældende, at skaden skyldtes usædvanligt stormvejr, og at godset var tilstrækkeligt sikret.

Sø- og Handelsretten afsagde dom den 20. januar 2015.

Rettens Vurdering af Værneting

Retten fandt, at der var værneting i Danmark for Transurances krav mod Flinterstar BV og Flinterstar II. Dette skyldtes, at Martin Bencher havde værneting i Danmark, og at Flinterstar hæftede solidarisk med Martin Bencher som udførende og kontraherende transportører i henhold til Søloven § 286. Kravene blev anset for snævert forbundne, hvilket begrundede værneting i Danmark i medfør af Bruxelles I-forordningens art. 6, nr. 1.

Transportøransvaret

Retten fastslog, at transportøransvaret var et præsumptionsansvar i henhold til Søloven § 275. Skaden opstod under transportørens varetægt. Retten vurderede, at vindstyrke 9-10 Beaufort ikke var usædvanlig eller uventet for årstiden og stedet i Nordatlanten. Desuden fandt retten, at surringen af godset var utilstrækkelig baseret på Baltic Surveys rapport. Transportøren havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke var ansvarlig for skaden.

Tabets Størrelse

Retten fandt det ubestridt, at 8 trailere blev skyllet over bord, og 8 blev totalskadede. De resterende 14 trailere var beskadigede. Retten lagde Transurances opgørelse af skaden til grund, hvorefter skaden kunne opgøres til USD 1.119.350. Bencher og Flinterstar skulle derfor in solidum betale Transurance begrænsningsbeløbet på SDR 456.000 i henhold til Søloven § 280, hvilket omregnet til DKK 4.016.904.

Ansvar for Forsikringstegningen

Retten lagde til grund, at Transurance ikke ville have tegnet forsikringen, hvis det var blevet oplyst, at godset skulle transporteres på dæk. Selvom booking noten fra Martin Bencher angav dækslast, fremgik det ikke af de fremsendte konnossementer. Retten fandt, at Martin Bencher havde pligt til at give korrekte oplysninger om transporten. Da Transurance udstedte et all-risk forsikringscertifikat, var de forpligtet til at udbetale erstatning til indehaveren, uanset de manglende oplysninger. Martin Bencher måtte derfor dække Transurances tab, der omfattede både værdien af trailerne og oplagringsomkostninger.

Dommens Konklusion

Retten dømte Martin Bencher A/S til at betale Transurance Codan Forsikring A/S USD 1.306.046,02 med procesrente fra den 17. oktober 2012. Heraf hæftede Rederiet for M/S FLINTERSTAR Flinterstar BV og CV Scheepvaartonderneming Flinterstar II solidarisk for modværdien af SDR 456.000 (DKK 4.016.904).

Flinterstar BV og Flinterstar II skulle friholde Martin Bencher A/S for det beløb, som Martin Bencher måtte betale til Transurance, dog maksimalt DKK 4.016.904 med procesrenter.

Sagsomkostninger:

Flinterstar hæftede solidarisk for 150.000 kr. af salæret og 75.000 kr. af retsafgiften af Martin Benchers sagsomkostninger til Transurance.

Sagen er anket til Vestre Landsret (V.L. B-0282-15 - 8. afdeling) den 16. februar 2015. Stadfæstet den 25. februar 2016