Sag om skibsmæglerkommission - Annullation af tidscerteparti og indgåelse af bareboat-certeparti

Sagen omhandlede et krav fra skibsmægleren JKL Shipbrokers AS (JKL) mod Dannebrog Rederi A/S (Dannebrog) om betaling af mæglerkommission. Baggrunden var indgåelsen af to 3-årige tidscertepartier den 7. august 2008 mellem Dannebrog (reder) og SE Shipping Lines Ltd. (befragter) for to nybyggede skibe, M/V Elsborg og M/V Ellensborg. Disse certepartier fastsatte en daglig hyre på 22.000 USD pr. skib og en kommission på 1,25 % til JKL og 1,25 % til Ernst Russ GmbH & Co KG af den indtjente hyre.

Finanskrisens indflydelse og annullation

Som følge af finanskrisen meddelte SE Shipping i oktober 2008, at de muligvis ikke kunne opfylde certepartierne og ønskede at bringe dem til ophør. Den 9. januar 2009 trak SE Shipping sig fra certepartierne, idet de henviste til Dannebrogs meddelelse om skibenes leveringsdato. Dannebrog protesterede mod annullationen og fastholdt, at varsel var givet korrekt.

Settlement Agreement og nye certepartier

Efterfølgende indgik Dannebrog og SE Shipping den 9. marts 2009 en "Settlement Agreement", der annullerede de oprindelige tidscertepartier uden yderligere ansvar. Samtidig indgik parterne nye 3-årige bareboat-certepartier for de samme skibe, nu med Dannebrogs datterselskaber som bortfragtere og SE Shipping som befragter. Disse nye aftaler inkluderede en købsoption for SE Shipping mod en engangsbetaling på 1 mio. USD pr. skib. I de nye bareboat-certepartier var kommissionsklausulen udstreget eller angivet som "N/A".

Parternes påstande

JKL nedlagde påstand om, at Dannebrog skulle betale 602.250 USD i skibsmæglerkommission med procesrente. JKL argumenterede for, at de var berettiget til kommission, da deres arbejde havde ført til en bindende aftale, og at der var årsagssammenhæng mellem deres indsats og den endelige kontrakt, uanset ændringerne i certepartierne. JKL bestred desuden, at voldgiftsklausulen i certepartierne var bindende for dem, da de ikke var part i disse aftaler.

Dannebrog påstod afvisning af sagen, subsidiært frifindelse. De henviste til voldgiftsklausulen i de oprindelige tidscertepartier og anførte, at sagen skulle afgøres ved voldgift i London i henhold til Voldgiftsloven § 8. Dannebrog argumenterede endvidere, at JKL ikke havde krav på kommission, da der ikke var betalt hyre under de oprindelige certepartier ("no cure, no pay"), og at de nye bareboat-certepartier var en fundamentalt anderledes aftale (salg med ejendomsforbehold), hvor JKL ikke havde medvirket i forhandlingerne.

Sø- og Handelsretten fandt, at JKL alene havde virket som mægler og ikke selv var part i de indgåede tidscertepartier. Voldgiftsklausulen i disse certepartier var derfor ikke bindende for JKL, og retten var kompetent til at behandle sagen, idet Voldgiftsloven § 8 ikke fandt anvendelse.

Retten lagde til grund, at bestemmelsen om kommission i tidscertepartierne afspejlede sædvane i branchen. Det blev endvidere fastslået, at der var en nær sammenhæng mellem annullationen af de oprindelige tidscertepartier og indgåelsen af de nye bareboat-certepartier. Retten bemærkede, at Dannebrog og SE Shipping havde en fælles interesse i at ændre vilkårene for befragtningen af skibene, delvist for at spare udgifter til mæglerprovision.

Retten fandt, at Dannebrog havde pådraget sig ansvar for det tab, JKL led som følge af parternes fælles ændring af vilkårene for befragtningen af skibene. Dette skyldtes, at JKL's arbejde havde en væsentlig indvirkning på den endelige aftale, og at der var en årsagsforbindelse mellem mæglerens arbejde og de indgåede aftaler.

Efter et samlet skøn tilkendte retten JKL en erstatning på 300.000 USD. Derudover skulle Dannebrog betale 100.000 kr. i sagsomkostninger, forrentet efter Renteloven § 8a.

Dommen er anket til Højesteret den 25. marts 2011. (HR 85/11). Sagen er sluttet i Højesteret den 11. februar 2013 (dom).