Sø- og Handelsretten afviser sag om containerleasing pga. værnetingsklausul

Sagen omhandlede en tvist om værneting i en sag anlagt af Textainer Equipment Management Limited (herefter Textainer), et Bermudabaseret selskab med hovedkontor i Californien, USA, mod Fastmed Line A/S (herefter Fastmed), et dansk selskab, og Scandinavian Shipping Invest A/S (herefter SSI), ligeledes et dansk selskab, der senere fusionerede ind i det cypriotiske selskab Benfleet Shipping Limited (herefter Benfleet).

Baggrund for Sagen

Textainer havde leaset containere til Fastmed, som angiveligt misligholdt sine forpligtelser ved ikke at tilbagelevere 49 ud af 162 containere og forårsage skade på de tilbageleverede. SSI havde kautioneret for Fastmeds forpligtelser. Fastmed blev senere taget under konkursbehandling, og konkursboet ønskede ikke at indtræde i sagen.

Værnetingsklausulen

Leasingaftalen indeholdt en værnetings- og lovvalgsklausul i punkt 17(k), der fastslog:

• Californisk ret skulle finde anvendelse.
• Alle "in personam"-sager skulle føres "only" i statslige eller føderale domstole i Californien.
• Klausulen begrænsede ikke Textainers mulighed for at indlede "in rem"-sager mod Fastmeds skibe i ethvert forum inden for eller uden for Californien. I tilfælde af en "in rem"-sag kunne Textainer tilføje en "in personam"-sag, selvom den blev anlagt uden for Californien.

Parternes Påstande og Argumenter

Benfleet påstod sagen afvist med henvisning til den eksklusive værnetingsklausul i Californien.

Textainer påstod sagen fremmet ved Sø- og Handelsretten. Textainer argumenterede, at værnetingsaftalen alene var indgået i Textainers interesse og derfor ikke begrænsede Textainers adgang til at anlægge sag ved de legale værneting, herunder i Danmark, hvor de sagsøgte havde hjemting, jf. Retsplejeloven § 225, stk. 2. Textainer henviste til retspraksis, herunder en dom fra Domstolen (Rudolf Anterist mod Crédit Lyonnais), der fortolker værnetingsklausuler, som giver den ene part en bredere valgmulighed af domstole, som værende til eksklusiv fordel for denne part. Textainer fremhævede også muligheden for at etablere søpant og foretage arrest i andre jurisdiktioner, hvilket ifølge dem udvidede deres muligheder for sagsanlæg ud over Californien.

Benfleet fastholdt, at klausulen var eksklusiv og gjaldt begge veje. De anførte, at det skulle fremgå klart af aftalen eller være indlysende, hvis klausulen kun var til fordel for den ene part. Benfleet henviste til, at der i søretlige sager er en udvidet tilbøjelighed til at anerkende aftalefriheden i værnetingsaftaler. De argumenterede, at Textainers henvisninger til "in rem"-sager og arrest ikke var relevante for en "in personam"-sag anlagt i Danmark uden forudgående arrest.

Sø- og Handelsretten afviste sagen.

Rettens Begrundelse

Retten fandt, at parterne i leasingaftalens punkt 17(k) på en entydig måde havde aftalt Californien som forum for deres indbyrdes sager. Selvom klausulen tillod Textainer at indlede "in rem"-sager uden for Californien og i den forbindelse tilføje en "in personam"-sag, gav dette efter rettens opfattelse ikke i sig selv grundlag for at antage, at Textainer kunne anlægge en "in personam"-sag mod Benfleet ved hjemtinget i Danmark, uden at en "in rem"-sag var indledt.

Afgørelse

Da der ikke var værneting for sagen i Danmark, blev sagen afvist. Afvisningen omfattede også sagsanlægget mod Fastmed, og der var derfor ikke grundlag for en udeblivelsesdom over for denne part.

Sagsomkostninger

Textainer blev pålagt at betale sagsomkostninger:

Beløbene skulle forrentes efter Renteloven § 8a.