Fordringsprøvelse i konkursbo: Forældelse, passivitet og kausalitet vedrørende salg af ikke-eksisterende softwarelicenser

Sagen er en fordringsprøvelsessag i IT Factory A/S' konkursbo, anlagt i medfør af Konkursloven § 133. Sagsøgerne, Atea AB, Atea Holding AB og Tryg Forsikring NUF, krævede anerkendelse af tilgodehavender som simple krav i boet. Kravene udspringer af betalinger foretaget til IT Factory for ikke-eksisterende softwarelicenser samt erstatning for tab lidt som følge heraf.

Baggrund for Sagen

IT Factory A/S, der gik konkurs den 1. december 2008, var kendt som en velrenommeret IT-virksomhed. Efter konkursen blev det dog afsløret, at virksomhedens aktiviteter i betydeligt omfang hvilede på svigagtige transaktioner med ikke-eksisterende softwarelicenser. IT Factorys direktør, Stein Bagger, blev i 2009 idømt 7 års fængsel for bedrageri i relation til disse forhold.

Sagen omhandlede en "gennemfaktureringsmodel", hvor IT Factory instruerede Atea-koncernen (Atea AB og Topnordic AB, sidstnævnte nu Atea Holding AB) om at viderefakturere fiktive softwarelicenser til leasingselskaber som Krone Kapital og Nordania Leasing (Danske Bank). Atea-koncernen fungerede som mellemled og modtog en lille avance (ca. 2%). Betaling til IT Factory skete først, når Atea-koncernen selv havde modtaget betaling fra leasingselskaberne.

Leasingselskaberne rejste efterfølgende krav mod Atea-koncernen for tilbagebetaling af beløb for de ikke-eksisterende licenser. Atea blev ved domme fra Retten i Glostrup (2012) og Østre Landsret (2013) dømt til at betale betydelige beløb til Krone Kapital på objektivt grundlag for manglende eksistens af licenserne. Atea indgik desuden et forlig med Danske Bank i 2014 om betaling af SEK 30 mio.

Parternes Påstande og Argumenter

Sagsøgernes påstande: Sagsøgerne krævede anerkendelse af følgende beløb som simple krav i konkursboet:

• Atea AB: 8.640.243,18 kr.
• Tryg Forsikring NUF (indtrådt i Ateas krav): 29.760.837,63 kr.
• Atea Holding AB: 758.802,87 kr.
• Tryg Forsikring NUF (indtrådt i Holdings krav): 2.613.654,33 kr.

Sagsøgernes argumenter:

• IT Factory handlede svigagtigt og er erstatningsansvarlig for misligholdelse af kontrakter, da de fakturerede ydelser ikke eksisterede. Dette støttes af principperne i Købeloven § 59 og Gældsbrevsloven § 9.
• Sagsøgernes tab er en direkte følge af IT Factorys bedrageri.
• Sagsøgernes ret til at gøre krav gældende er ikke fortabt som følge af manglende undersøgelsespligt eller passivitet, da sælgeren (IT Factory) handlede svigagtigt, jf. Købeloven § 53.
• Forældelsesfristen for kravene begyndte først at løbe, da tabet kunne opgøres endeligt (efter domme og forlig).
• De eventualanmeldelser, der blev indgivet den 3. januar 2011, afbrød forældelsen, jf. Forældelsesloven § 17, stk. 1.

Konkursboets påstand og argumenter: Konkursboet påstod frifindelse.

• Forældelse: Kravene var forældede, da forældelsesfristen på 3 år, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1, begyndte at løbe fra leveringstidspunktet eller senest fra konkursdekretets afsigelse den 1. december 2008. De eventualanmeldelser, der blev indgivet den 3. januar 2011, var ikke tilstrækkeligt specificerede til at afbryde forældelsen, jf. Forældelsesloven § 17, stk. 1.
• Passivitet: Sagsøgerne havde udvist retsfortabende passivitet ved ikke at anmelde endelige krav inden for rimelig tid efter konkursen, især da de var bekendt med de underliggende krav fra leasingselskaberne.
• Manglende dokumentation og kausalitet: Konkursboet bestred, at der var dokumenteret et klart viderefaktureringsforhold og et kausalt erstatningsberettiget tab.
• Egen skyld/medvirken: Sagsøgerne, som professionelle IT-leverandører, burde have foretaget nærmere undersøgelser af licensernes eksistens og havde udvist egen skyld ved ikke at gøre dette. Konkursboet mente, at sagsøgerne selv burde bære risikoen for tabet.
• Dobbeltbelastning: Konkursboet anførte, at leasingselskaberne allerede havde anmeldt og fået godkendt krav i boet, og at en anerkendelse af sagsøgernes krav ville medføre en dobbeltbelastning af boets aktiver, jf. Konkursloven § 46 og § 47.

Sø- og Handelsrettens skifteret afsagde dom den 11. august 2017.

Rettens Afgørelse

Retten fandt, at IT Factorys aktiviteter var baseret på svig, og at sagsøgerne ikke havde grundlag for at mistro dette.

Forældelse og Passivitet

• Atea AB og Tryg Forsikring NUF (vedr. Ateas krav): Retten lagde til grund, at forældelsesfristen for Ateas krav først begyndte at løbe, da sagsøgerne fik eller burde have fået kendskab til misligholdelsesgrunden, hvilket tidligst var ved IT Factorys konkurs den 1. december 2008. Ateas eventualanmeldelse af 3. januar 2011 blev anset for tilstrækkeligt specificeret til at afbryde forældelsen, jf. Forældelsesloven § 17, stk. 1. Derfor var Ateas krav ikke forældet. Retten fandt heller ikke, at der var udvist retsfortabende passivitet fra Ateas side.
• Atea Holding AB og Tryg Forsikring NUF (vedr. Holdings/Topnordics krav): Holdings/Topnordics eventualanmeldelse af 3. januar 2011 blev derimod ikke anset for tilstrækkeligt specificeret, da den alene henviste til "leasingselskaber" uden konkrete oplysninger, som sagsøgerne ellers var bekendt med. Da kravene først blev endeligt anmeldt den 20. december 2013, og forældelsesfristen i hvert fald startede før den 20. december 2010, fandt retten, at disse krav var forældede, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1.

Viderefakturering og Årsagssammenhæng

Retten fandt det godtgjort, at der var en aftale om videreoverdragelse af IT-produkter mellem IT Factory og Atea/Topnordic, og at der var en fornøden tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem de fakturerede beløb og de tab, sagsøgerne havde lidt.

Egen Skyld og Tabet

Retten fandt, at Ateas krav ikke var bortfaldet som følge af egen skyld eller medvirken, herunder manglende undersøgelse af licensernes eksistens. Den opnåede avance var uden betydning. Det blev heller ikke godtgjort, at Atea havde meddelt tilbagetrædelse af sine krav.

Vedrørende tabet fastslog retten, at renter, der påløb efter konkursdekretets afsigelse, er efterstillet simple krav i henhold til Konkursloven § 98. Derfor skulle Ateas og Trygs krav reduceres med det påløbne rentebeløb på 4.385.995,71 kr. (fordelt 22,5% til Atea og 77,5% til Tryg). Sagsomkostninger var dog omfattet af Konkursloven § 97.

Dommens Konklusion

IT Factory A/S under konkurs blev dømt til at anerkende følgende beløb som simple krav:

IT Factory A/S under konkurs blev frifundet over for Atea Holding AB og Tryg Forsikring NUF (vedr. Holdings/Topnordics krav).

Sagsomkostninger:

Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter Renteloven § 8a.