Berettigelse af bortvisning og forældelse af krav i konkursbo

Sagen omhandlede en fordringsprøvelsessag i Sø- og Handelsrettens skifteret, hvor sagsøger S, en tidligere revisor hos IN-Revision (nu Aktieselskabet TBC af 2012 u/konkurs), krævede anerkendelse af et privilegeret krav på 412.232,16 kr. i konkursboet. Kravet vedrørte løn og feriepenge efter en bortvisning. Konkursboet nedlagde en selvstændig påstand om, at S skulle betale 300.000 kr. for overtagelse af kundelister i henhold til en fratrædelsesaftale.

Baggrund for bortvisningen

S blev opsagt fra sin stilling hos IN-Revision den 12. juni 2012 med et opsigelsesvarsel på 12 måneder. Den 15. juli 2012 indgik parterne en fratrædelsesaftale, der fritstillede S fra den 1. august 2012 og ophævede kundeklausulen. Aftalen indebar, at S mod betaling kunne overtage specifikke kunder fra IN-Revision, og at et beløb på 300.000 kr. skulle modregnes i S's løn.

Den 13. februar 2013 sendte S's nye revisionsfirma, X Revision, markedsføringsbreve til potentielle kunder, herunder to af IN-Revisions kunder, Roman Spring ApS og Schønberg.DK ApS. Brevene indeholdt udsagn, der af IN-Revision blev anset for illoyale og miskrediterende. Den 16. februar 2013 sendte S en e-mail til direktøren for Taste of Tokyo A/S, en klient hos IN-Revision, hvor han omtalte en forestående virksomhedsoverdragelse af IN-Revision og opfordrede til at skifte revisor.

IN-Revision blev bekendt med S's e-mail den 17. februar 2013 og markedsføringsbrevene den 19. februar 2013. S blev bortvist den 25. februar 2013 med henvisning til væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Kort efter, den 5. april 2013, blev IN-Revision taget under konkursbehandling.

Parternes påstande

• Sagsøger S's påstand: Anerkendelse af krav på 412.232,16 kr. som privilegeret i konkursboet, idet bortvisningen var uberettiget og primært begrundet i økonomiske forhold hos IN-Revision. S gjorde gældende, at han var frigjort fra kundeklausuler og loyalitetsforpligtelser, og at hans handlinger ikke var illoyale eller i strid med Markedsføringsloven § 1 og § 19. Han anførte desuden, at konkursboet havde udvist retsfortabende passivitet ved at vente med bortvisningen.
• Konkursboets påstand: Frifindelse for S's krav og betaling af 300.000 kr. fra S for kundelisten. Konkursboet gjorde gældende, at S groft havde misligholdt sin loyalitets- og tavshedspligt i ansættelsesforholdet ved at miskreditere IN-Revision og videregive fortrolige oplysninger om virksomhedsoverdragelsen. Konkursboet bestred passivitet og anførte, at kravet på 300.000 kr. ikke var forældet.

Sø- og Handelsretten fandt, at sagsøger S's handlinger udgjorde en væsentlig misligholdelse af hans ansættelsesforhold og loyalitetspligt.

Rettens begrundelse

Retten lagde vægt på følgende:

• Overtrædelse af tavshedspligt: S's e-mail af 16. februar 2013 til Taste of Tokyo A/S indeholdt fortrolige oplysninger om den forestående virksomhedsoverdragelse af IN-Revision, hvilket var en overtrædelse af ansættelseskontraktens § 5 om tavshedspligt.
• Illloyal adfærd og miskreditering: S's e-mail og markedsføringsbrevene af 13. februar 2013 til IN-Revisions kunder (Roman Spring ApS og Schønberg.DK ApS) havde til formål at miskreditere arbejdsgiveren for at kapre kunder. Dette udgjorde en sådan grad af illoyalitet, at IN-Revision var berettiget til at bortvise S.
• Ingen passivitet: Bortvisningen skete henholdsvis 8 og 6 dage efter, at IN-Revision fik kendskab til S's illoyale adfærd. Retten fandt, at IN-Revision ikke havde udvist retsfortabende passivitet, da der var behov for at undersøge forholdene.

Afgørelse

• S's krav på 412.232,16 kr.: Aktieselskabet TBC af 2012 under konkurs blev frifundet for S's nedlagte påstand. Dette indebærer, at bortvisningen blev anset for berettiget, og S's krav på løn og feriepenge efter bortvisningen blev afvist som privilegeret krav i konkursboet i henhold til Konkursloven § 95.
• Konkursboets krav på 300.000 kr.: S blev frifundet for konkursboets selvstændige påstand om betaling af 300.000 kr. for kundelisten. Retten fandt, at kravet var forældet, idet det var stiftet ved bortvisningen den 25. februar 2013, men først formelt nedlagt den 1. marts 2016, hvilket var mere end 3 år senere. Dette blev afgjort i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1 og § 16, stk. 2, nr. 2.

Hver part bærer egne omkostninger.