Stadfæstelse af afslag på aktindsigt i disciplinær påtale til chef hos Amager Ressourcecenter

En journalist anmodede Amager Ressourcecenter (ARC) om aktindsigt i disciplinære sanktioner, herunder skriftlige advarsler og påtaler, givet til direktionsmedlemmer fra 2010 og frem. ARC meddelte afslag med henvisning til, at de ikke var i besiddelse af afgørelser om disciplinære reaktioner af "advarsel eller derover", som er de eneste, der er omfattet af retten til aktindsigt for chefer.

ARC oplyste dog senere i klageforløbet, at de var i besiddelse af en påtale til et direktionsmedlem fra 2017. ARC vurderede, at denne påtale ikke var omfattet af aktindsigtsretten, da den ikke havde karakter af en formel advarsel, idet den ikke indeholdt en tilkendegivelse af konsekvenser ved gentagelse. ARC vurderede sagen efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, da oplysningerne blev anset for at være miljøoplysninger.

Journalisten påklagede afgørelsen og anførte, at:

• Oplysningerne havde stor offentlig interesse.
• Der burde have været foretaget ekstrahering af oplysninger.
• Det er kutyme hos andre myndigheder at give aktindsigt i skriftlige advarsler.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Amager Ressourcecenters afgørelse om afslag på aktindsigt.

Vurdering som miljøoplysninger

Nævnet fastslog, at den omhandlede påtale skulle behandles efter miljøoplysningsloven. Begrundelsen var, at påtalen vedrørte driften af et forbrændingsanlæg, hvilket er en aktivitet, der påvirker miljøelementer som luft, energi og affald. Dermed er oplysningerne omfattet af definitionen i Miljøoplysningsloven § 3.

Påtalens karakter og aktindsigt

Sagens kerne var, om påtalen kunne karakteriseres som en "disciplinær reaktion af advarsel eller derover" i henhold til 1985-offentlighedsloven § 2, stk. 3. Nævnet vurderede, at dette ikke var tilfældet. Da påtalen ikke indeholdt en beskrivelse af mulige sanktioner, hvis det påtalte forhold gentog sig, opfyldte den ikke kravene til at være en formel advarsel. Dokumentet var derfor ikke omfattet af retten til aktindsigt.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udlevere dele af dokumentet, da der ikke var ekstraheringspligtige oplysninger. En vurdering efter den nyere 2013-offentlighedsloven § 21, stk. 3 førte ikke til et andet resultat, da bestemmelsen er enslydende.

Meroffentlighed

Efter en konkret afvejning fandt nævnet, at hensynet til den ansattes personlige forhold vejede tungere end offentlighedens interesse i at få kendskab til oplysningerne. Derfor blev aktindsigt også afslået efter princippet om meroffentlighed.