Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af realitetsbehandling i sag om aktindsigt vedrørende ejendomsret

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en klage over Ishøj Kommunes afgørelse af 7. december 2016 om aktindsigt i en sag vedrørende adkomst og ejerforhold til matrikler i Thorslundemagle By, Torslunde. Klagen blev indgivet af en part i den oprindelige sag, som anmodede om aktindsigt.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at Ishøj Kommune ikke havde meddelt fuld aktindsigt, idet postlister viste, at flere dokumenter var undtaget. Klageren påpegede desuden en historik med lignende problemer i tidligere aktindsigtssager med kommunen, hvor Natur- og Miljøklagenævnet tidligere havde givet klageren medhold. Klageren fastholdt, at kommunen havde overtrådt undersøgelsesprincippet, saglighedskravet og magtfordrejningsprincippet ved ikke at vurdere alle relevante dokumenter, herunder arkiverede akter.

Ishøj Kommunes svar

Ishøj Kommune forklarede, at visse dokumenter var sendt særskilt på grund af filstørrelse, mens andre var undtaget på grund af en verserende retssag, men at klageren var blevet tilbudt at gennemgå disse dokumenter fysisk på rådhuset. Kommunen fastholdt, at der var meddelt fuld aktindsigt i det ønskede materiale, og at de yderligere dokumenter, klageren efterspurgte, ikke vedrørte den konkrete sag om ejendomsret, men befandt sig på kommunens arkiv og krævede manuel fremsøgning.

Nævnets kompetencevurdering

MFKN vurderede sin kompetence i sagen i henhold til Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, som fastslår, at afgørelser om aktindsigt kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigten vedrører. Bestemmelsen er i sin ordlyd stort set identisk med Offentlighedsloven af 1985 § 15, stk. 2 og Offentlighedsloven af 2013 § 37, stk. 1. Nævnet overvejede også Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF artikel 6(1), som giver adgang til at få en anmodning om aktindsigt revurderet.

Nævnet konstaterede, at den sag, der var anmodet om aktindsigt i, var en privatretlig tvist om ejendomsret, som ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Derfor fandt nævnet, at det ikke havde kompetence til at realitetsbehandle klagen over aktindsigtsafgørelsen. Vedrørende direktivet fandt nævnet, at klageren havde haft adgang til at få sagen revurderet af Ishøj Kommune selv, og at direktivet ikke kræver en uafhængig klageinstans i sådanne tilfælde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Ishøj Kommunes afgørelse af 7. december 2016 om aktindsigt. Afvisningen skyldtes, at nævnet ikke fandt sig kompetent til at behandle sagen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet begrundede sin afvisning med, at den underliggende sag, som aktindsigtsbegæringen vedrørte, var en privatretlig tvist om ejendomsret til matrikler. Da denne type sag ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, mangler nævnet kompetence til at behandle klagen over aktindsigtsafgørelsen i henhold til Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6.

Sagens behandling og henvisning

Sagen blev behandlet i nævnets læge afdeling, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1, nr. 9 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 5, da den primært omhandlede juridisk fortolkning af nævnets kompetence. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Klageren blev henvist til Ankestyrelsen vedrørende klagepunkter om Ishøj Kommunes manglende overholdelse af forvaltningsretlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, saglighedskravet og magtfordrejningsprincippet, jf. Kommunestyrelsesloven § 47, stk. 1 og Kommunestyrelsesloven § 48, stk. 1. Det blev dog bemærket, at Ankestyrelsen selv beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. Kommunestyrelsesloven § 48 a.