Stadfæstelse af afslag på ansøgning om ophævelse af fredskovspligt
Dato
6. november 2017
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Skovloven
Højdepunkt
Afgørelse om stadfæstelse i sag om Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings afslag
Sagen omhandler en klage over Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (nu Miljøstyrelsen) afslag på en ansøgning om ophævelse af fredskovspligt på et 1.900 m2 stort areal i Aalborg Kommune. Arealet, der er en del af en ca. 15 år gammel skov rejst med statstilskud, ønskes overført til klagers naboejendom med henblik på oplagring og eventuelt nybyggeri.
Baggrund for ansøgningen
Klager har ulovligt inddraget ca. 400 m2 af fredskoven til opbevaringsplads, hvor træer er fjernet og belægning lagt. Dette er sket for at forbedre adgangen til en eksisterende lagerhal. Klager ønskede at bygge en ny hal vinkelret på den eksisterende og ind i skoven, men har senere præciseret, at arealet primært skal bruges til oplagring. Klager har anført, at der ikke findes alternative placeringsmuligheder uden for fredskov, og at en placering vest for den nyopførte hal ville være dyrere og forringe udsigten fra stuehuset. En støtteskrivelse fra Jammerbugt Kommune anbefalede projektet, idet kommunen argumenterede for, at en placering mod vest umuliggøres af en højspændingsmast, og at erstatningsskov på en anden adresse kunne give et nyt, pænt skovbryn.
Styrelsens afslag og begrundelse
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning meddelte afslag på ansøgningen den 18. november 2016. Styrelsen begrundede afslaget med, at praksis for ophævelse af fredskovspligt er restriktiv og kun gives, når særlige grunde taler for det, herunder at der ikke kan findes alternative placeringer uden for fredskov, og at hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven. Styrelsen vurderede, at klagers privatøkonomiske grunde ikke udgjorde et overordnet samfundsmæssigt formål, og at der fandtes flere alternative placeringsmuligheder, f.eks. på markarealet vest for den nyeste hal, syd for de to haller eller på klagers ejendom på den anden side af Nymarksvej. Styrelsen afviste kommunens argumenter vedrørende højspændingsmasten og skovbrynets funktion.
Klagens indhold og styrelsens bemærkninger
Klager påklagede afgørelsen og anførte, at forudsætningerne for afslaget var forkerte, da arealet alene skulle anvendes til oplagring og ikke nybyggeri. Klager fastholdt, at der ikke var alternative placeringsmuligheder, og at indgrebet var begrænset i et større fredskovsområde. Klager anførte desuden, at en del træer på arealet var gået ud, og at der derfor ikke var forstmæssig betydning. Klagen blev begrænset til at ønske ophævelse af fredskovspligten på 700 af de 1.900 m2. Styrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at anvendelse til oplagring eller nybyggeri begge er ulovlige efter Skovlovens § 6, stk. 1, og at der stadig fandtes alternative placeringer. Styrelsen afviste, at højspændingsmasten var en hindring, og at det forhold, at træer var gået ud, ikke var et argument for ophævelse af fredskovspligten, da ejeren har pligt til at vedligeholde arealet. En reduktion af det ansøgte areal til 700 m2 ændrede ikke styrelsens vurdering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (nu Miljøstyrelsens) afgørelse af 18. november 2016 om afslag på ansøgning om ophævelse af fredskovspligt på 1.900 m2 af matrikel [matrikel1], V Halne, Vadum i Aalborg Kommune.
Nævnets begrundelse
Nævnet finder ikke, at der i sagen er sådanne særlige grunde, der kan begrunde en ophævelse af fredskovspligten. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Skovlovens § 6, stk. 1, som fastslår, at Miljøstyrelsen kan ophæve fredskovspligten, når særlige grunde taler for det. Praksis for dispensation er restriktiv og gives kun, hvis den ændrede anvendelse ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn, der er forbundet med ophævelsen, er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven.
Nævnet har lagt vægt på, at praksis på området er restriktiv, og at der er risiko for en uønsket præcedensvirkning. Desuden er der fundet alternative placeringsmuligheder uden for fredskov, og der er ikke tale om overordnede samfundsmæssige hensyn, men derimod privatøkonomiske grunde. De af klager anførte forhold, herunder reduktionen af det ansøgte areal til 700 m2, kan ikke føre til et andet resultat.
Lignende afgørelser