Afgørelse om fredning af Fladstendalen i Aabenraa Kommune

Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig del, traf den 15. april 2015 afgørelse om at gennemføre en fredning af Fladstendalen i Aabenraa Kommune, efter at Danmarks Naturfredningsforening havde rejst sagen den 29. april 2013. Fredningsområdet dækker cirka 245 hektar, hvoraf størstedelen ejes af private lodsejere, mens Aabenraa Kommune og Naturstyrelsen tilsammen ejer omkring 48 hektar. Formålet med fredningen er at beskytte og forbedre de landskabelige, naturhistoriske, biologiske og rekreative værdier i den unikke tunneldal, sikre offentlighedens adgang via stisystemer og bidrage til Danmarks internationale naturbeskyttelsesforpligtelser.

Områdebeskrivelse og Fredningsnævnets Behandling

Fladstendalen er et imponerende istidslandskab med stejle skrænter, fugtige enge, græsningsarealer og dyrkede marker. Området indeholder beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, herunder enge, moser, overdrev og søer. Der er også eksisterende rekreative stier som Kløverstierne og Millionvejen, hvoraf sidstnævnte ønskes forbedret til cykel-/gangsti. Fredningsnævnet afholdt flere offentlige møder og drøftede fredningens indhold, herunder gødskningsforbud, afgrænsning af § 3-områder, skovdrift og juletræsbeplantning. Nævnet ændrede de foreslåede fredningsbestemmelser, blandt andet ved at hæve afdriftstiden for juletræer fra 8 til 10 år og tilpasse bestemmelserne for beskyttet natur.

Fredningsnævnet begrundede fredningen med, at Fladstendalen er unikt og af stor landskabelig og rekreativ værdi, og at den generelle lovgivning, herunder planloven, ikke giver tilstrækkelig beskyttelse mod byudvikling og tilgroning. Nævnet fastholdt fredningens afgrænsning, selvom nogle lodsejere og Aabenraa Kommune ønskede dele udtrukket, da området udgør en sammenhængende helhed.

Klager og Bemærkninger

Flere private lodsejere og Aabenraa Kommune klagede over fredningsnævnets afgørelse. Kommunen argumenterede for, at fredningen var unødvendig, da området allerede var tilstrækkeligt beskyttet af eksisterende lovgivning som planloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, og at frivillige aftaler kunne sikre området. Kommunen fremhævede også de øgede udgifter til erstatning og plejeplaner. LandboSyd, på vegne af flere lodsejere, anførte, at fredningen var for beskeden i forhold til indgrebene, og at juletræsbeplantning ikke ville forringe udsigten væsentligt. De påpegede også, at græsningsarealer fortsat ville blive afgræsset på grund af hektarstøtte. Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen støttede fredningen og argumenterede for, at eksisterende lovgivning ikke var tilstrækkelig til at forhindre byudvikling eller tilplantning, og at frivillige aftaler var usikre. De fastholdt, at fredningen var nødvendig for at sikre områdets langsigtede bevarelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, og ophæver Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig dels afgørelse af 15. april 2015. Nævnet har i stedet selv truffet afgørelse om at gennemføre fredning af Fladstendalen i Aabenraa Kommune.

Et enigt Miljø- og Fødevareklagenævn fandt Fladstendalen fredningsværdig på grund af dens unikke landskabelige, kulturhistoriske, geologiske og naturmæssige værdier, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 1. Nævnet var enig i, at den generelle lovgivning ikke giver tilstrækkelig beskyttelse af området.

Fredningens Afgrænsning og Bestemmelser

Et flertal af nævnets medlemmer stemte for at fastholde fredningens afgrænsning, som den var fastlagt af fredningsnævnet, da den udgør en sammenhængende helhed. Et mindretal ønskede dog at udtage en del af matr.nr. 25 Kolstrup under Aabenraa, ejet af Aabenraa Kommune, fra fredningen. Nævnet besluttede enstemmigt at ændre del af matr.nr. 138 Stollig Løjt til haveareal.

Nævnet traf følgende specifikke afgørelser vedrørende fredningsbestemmelserne:

• Bebyggelse (§ 5): Et flertal stemte for at ændre fredningens § 5, så bestemmelsen om til- og ombygninger af eksisterende helårshuse i landzone tilpasses den til enhver tid gældende planlov. Dette betyder, at den umiddelbare ret til om- og tilbygning uden landzonetilladelse udvides fra 250 m² til 500 m², da dette ikke vurderes at påvirke det fredede areal. Et mindretal ønskede at fastholde den oprindelige grænse på 250 m².
• Pleje (§ 9): Nævnet besluttede enstemmigt, at fredningens § 9 skal bringes i overensstemmelse med plejebekendtgørelsen, da den oprindelige formulering indeholdt en uhensigtsmæssig sammenblanding af procedurer for plejeplaner og plejeforanstaltninger.
• Særbestemmelser om juletræsbeplantning (§ 11): Et flertal af nævnets medlemmer stemte for at stadfæste fredningens § 11 om særbestemmelser vedrørende juletræsbeplantning. Et medlem stemte for sagsrejsers forslag om fuldstændig afdrivning og forbud mod genplantning af juletræer.

Et enigt nævn besluttede at tiltræde de øvrige fredningsbestemmelser, som blandt andet omfatter:

• Formål (§ 1): Beskyttelse og forbedring af landskabelige, naturhistoriske, biologiske og rekreative værdier, samt sikring af offentlighedens færdsel og overholdelse af internationale forpligtelser.
• Bevaring af området (§ 3): Området skal fortsat holdes overvejende lysåbent.
• Arealernes drift og anvendelse (§ 4): Dyrkede arealer må anvendes som hidtil, men ny flerårig udsigtshæmmende beplantning (over 140 cm) er forbudt, undtagen i private haver. Eksisterende læhegn og småbevoksninger kan fastholdes og vedligeholdes. Skove ejet af Naturstyrelsen eller Aabenraa Kommune skal drives efter principper for naturnær skovdrift. Beskyttede naturområder (§ 3-arealer) må kun gødskes eller sprøjtes, hvis det tidligere lovligt har fundet sted. Nyanlæg af dræn og grøfter er ikke tilladt, men vedligeholdelse er tilladt. Bekæmpelse af invasive arter er påkrævet.
• Faste konstruktioner og anlæg (§ 6): Forbud mod tårne, vindmøller, tankanlæg, transformerstationer, master og luftledninger. Kun nedadrettet belysning ved boliger/driftsbygninger. Forbud mod campingvogne udenfor gårdspladser og etablering af sportsanlæg. Hegn skal være almindelige landbrugshegn og må ikke begrænse offentlig adgang. Informationstavler kan opsættes.
• Terrænændringer og anlæg af nye stier (§ 7): Forbud mod terrænændringer (opfyldning, afgravning, planering, råstofudvinding, deponering), undtagen mindre ændringer i private haver. Millionvejen kan etableres som befæstet cykel/gangsti med udsyn over dalen. Naturgenopretning og anlæggelse af rekreative stier kan godkendes af fredningsnævnet.
• Offentlighedens adgang og friluftsliv (§ 8): Offentlig adgang følger gældende love, og eksisterende veje og stier er åbne. På offentligt ejede arealer er der fri fladefærdsel. Eksisterende stier må ikke nedlægges. Etablering af primitive overnatningspladser kan godkendes.
• Naturgenopretning (§ 10): Fredningen er ikke til hinder for naturgenopretning eller genskabelse af naturlig hydrologi.
• Dispensation (§ 12): Fredningsnævnet kan meddele dispensation, hvis det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.
• Ophævelse af eksisterende fredning (§ 13): Fredningen af Knapstien fra 1959 ophæves for de dele, der ligger inden for Fladstendalens fredningsområde.