Dispensation fra klitfredning til geotekniske forundersøgelser for havvindmøllepark

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse om at give dispensation fra klitfredningsbestemmelserne til geotekniske forundersøgelser på en ejendom ved Holmsland Klit. Forundersøgelserne var nødvendige for at etablere et kabeltracé til havvindmølleparken Vesterhav Syd.

Ansøgningen om forundersøgelser

En virksomhed ansøgte om tilladelse til at udføre geofysiske og geotekniske undersøgelser for at kortlægge jordbundsforholdene. Undersøgelserne omfattede:

• GPR (Ground Penetrating Radar): Kørsel i flere baner for at skabe en 3D-model af undergrunden.
• MAG (Magnetometer): Måling af jernholdigt materiale under overfladen.
• MEP (Multi Electrode Profiling): Måling via elektrodespyd i jorden.
• Geotekniske boringer: Boringer med en diameter på 7-10 cm ned til 20 meters dybde for at udtage jordprøver. Boringerne skulle udføres med køretøjer med larvefødder eller brede dæk for at minimere påvirkningen.

Selve anlægsarbejdet indebar en underboring af det klitfredede område, således at gravning i klitlandskabet blev undgået.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte dispensation til de nødvendige forundersøgelser, herunder kørsel og boringer, i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 8. Direktoratet vurderede, at selve underboringen af klitten og midlertidige gravearbejder på forstranden ikke krævede dispensation, da de ikke medførte en varig tilstandsændring. Dispensationen blev givet på vilkår om, at kørsel skulle begrænses mest muligt, og at eventuelle skader på beplantning skulle udbedres. Kystdirektoratet lagde vægt på, at der var tale om nødvendige arbejder for et større infrastrukturprojekt, og at påvirkningen af klitfredningsinteresserne ville være midlertidig.

Klagen og dens hovedpunkter

Ejeren af den berørte ejendom påklagede afgørelsen med flere anbringender:

• At kørsel og boringer ville medføre permanent og væsentlig skade på klitområdet og sandflugtsdæmpningen.
• At Kystdirektoratet ikke havde vurderet alternative placeringer eller metoder tilstrækkeligt.
• At forundersøgelserne ville skade eller ødelægge yngle- og rasteområder for beskyttede arter som markfirben og strandtudse (bilag IV-arter).
• At Kystdirektoratet ikke kunne lægge vægt på projektets nødvendighed i sin afgørelse.
• At vurderingen var foretaget uafhængigt af VVM-redegørelsen, som ikke indeholdt en vurdering af kørslen i det klitfredede område.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om dispensation fra klitfredningen, men tilføjede et nyt vilkår. Nævnet fandt, at Kystdirektoratet havde foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af sagen.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet fastslog, at Kystdirektoratet i overensstemmelse med Habitatbekendtgørelsens § 10 havde foretaget en korrekt vurdering af, at forundersøgelserne ikke ville skade yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter som markfirben og strandtudse.

I modsætning til klagers opfattelse fandt nævnet, at det var berettiget at inddrage samfundsmæssige interesser, såsom etablering af vedvarende energi, i afvejningen. Dette er i tråd med bemærkningerne til Naturbeskyttelsesloven, hvor det fremgår, at specielle samfundsmæssige interesser kan begrunde en fravigelse af naturbeskyttelseshensyn.

Efter en samlet afvejning af den samfundsmæssige interesse i projektet over for det midlertidige og begrænsede indgreb i det klitfredede område, fandt nævnet, at der kunne meddeles dispensation i henhold til Klitfredningsbekendtgørelsens § 4. Nævnet vurderede ikke, at afgørelsen ville skabe uheldig præcedens.

Tilføjet vilkår

For at beskytte dyrelivet, herunder ynglende fugle, markfirben og padder, tilføjede nævnet et vilkår om, at boringerne kun må udføres i perioden fra 1. oktober til 31. marts.