Afslag på genoptagelse af sag om § 3-beskyttelse

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en sag vedrørende § 3-status for en ejendom i Dalby By, Dalby. Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) stadfæstede den 29. marts 2016 Kerteminde Kommunes afgørelse af 9. februar 2015 om, at et vandhul på ejendommen var en beskyttet sø omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Ejendommens ejer anmodede den 19. juli 2016 om genoptagelse af sagen, som pr. 1. februar 2017 blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.

Klagerens argumenter for genoptagelse

Klageren anførte, at NMK's afgørelse ikke var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Klageren mente, at der var lagt for stor vægt på anmelderens oplysninger om plantearter (sø-kogleaks og fliget brøndsel) uden yderligere bevis, især da kommunen ved en besigtigelse i 2015 ikke havde fundet disse arter.

Klageren fremhævede også ejendommens dyrkningshistorik, hvor en drænledning indtil 2008 havde afvandet området, og at der efterfølgende kun havde været en kort periode på ca. 14-15 måneder uden jordarbejde, sprøjtning eller dyrkning. Drænet stoppede i 2008, blev forsøgt repareret i 2009 og spulet i 2010 uden held, hvorefter et nyt dræn blev anlagt i 2013. Klageren argumenterede for, at denne historie ikke var blevet anfægtet i NMK's afgørelse.

Endvidere kritiserede klageren brugen af luftfotos, idet disse ifølge klageren kun kunne vise vandspejlets areal og ikke plantelivet, og derfor ikke alene kunne begrunde en beskyttet status. Klageren oplyste desuden, at der ikke fandtes vejledende registreringer af beskyttet natur på ejendommen, og at klageren derfor ikke var vidende om en eventuel beskyttet status.

Natur- og Miljøklagenævnets oprindelige vurdering

NMK havde i sin oprindelige afgørelse lagt betydelig vægt på luftfotos, skyggekort og historiske kort. Nævnet gennemgik fotos fra 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008, 2010, 2012 og 2014. På baggrund heraf fandt nævnet, at arealet på alle fotos fremstod vådt/fugtigt eller med vandoverflade, og at det fra 2008 til 2012 udviklede sig til en sø med en vandoverflade betydeligt over 100 m². Selvom der var spor efter dræningsarbejde i 2013 og arealet fremstod drænet i 2014, vurderede nævnet, at der på få år kan udvikle sig et karakteristisk dyre- og planteliv i et vandhul. NMK fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at vandhullet havde karakter af en beskyttet sø.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som med en vis sandsynlighed kunne have ændret sagens udfald, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Afslag på genoptagelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om genoptagelse af sagen NMK-510-00750. Nævnet fandt ikke, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger, der med en vis sandsynlighed ville have medført et andet resultat. Ligeledes fandt nævnet ikke, at der var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med Natur- og Miljøklagenævnets (NMK) tidligere behandling af klagesagen.

MFKN lagde vægt på, at klagerens oplysninger om dyrkningshistorien og anfægtelsen af anmelderens oplysninger om planteliv allerede var fremsat og indgået i NMK's vurdering af sagen. Nævnet fandt endvidere, at NMK's vægtning og fortolkning af de omtalte luftfotos ikke udgjorde sagsbehandlingsfejl.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.