Afgørelse om dispensation til bro og togbane over sø - [virksomhed1]

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) vedrørende Syddjurs Kommunes afgørelse af 4. februar 2016. Afgørelsen gav dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til opførelse af en bro, togbane og stationsbygning i [virksomhed1], beliggende på [matrikel1], Gravlev By, Fuglslev, Stubbe [adresse1]. Klagesagen overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.

Sagens baggrund og ansøgning

[virksomhed1] ligger i et område med marker, skove, søer og flere naturbeskyttede områder. Matriklen grænser mod vest og nordvest op til Natura 2000-habitatområdet Stubbe Sø. Inden for matriklen findes omkring 10 naturbeskyttede søer samt enge, overdrev og vandløb, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Den specifikke § 3-beskyttede sø, som sagen omhandler, ligger 150 meter fra Natura 2000-området.

[virksomhed1] ansøgte om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 og oprindeligt også Naturbeskyttelseslovens § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen) til at opføre en fuglevoliere, stationsbygning og en bro med en intern togbane, der skulle føres over en sø. Ansøgningen inkluderede tegninger, der viste en bro på ca. 6 meter midt i søen, som skulle gøres landfast via en dæmning.

Kommunens dispensation og begrundelse

Syddjurs Kommune meddelte dispensation den 4. februar 2016. Kommunen beskrev broen med en spændvidde på 8 meter, en højde på 3,5 meter over søen og en bredde på 2,4 meter, og anførte, at den kun ville berøre søen med to bropiller, etableret ved nedspuling af metalrør.

Kommunen begrundede dispensationen med, at søerne var kunstigt gravede put & take-søer med ringe naturindhold. De vurderede, at der var få landskabs- og naturinteresser at varetage, da der var få ynglefugle, næsten ingen undervandsvegetation, og hegn forhindrede spredning af større pattedyr. Kommunen vurderede også, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-området Stubbe Sø væsentligt, og at det ikke ville beskadige yngle- eller rasteområder for arter optaget i EF-habitatdirektivets bilag IV. Kommunen konkluderede, at hensynet til parkens udvikling måtte veje tungere end formålet med Naturbeskyttelseslovens § 3 og Naturbeskyttelseslovens § 16 om at sikre landskab og levesteder.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede afgørelsen og anførte, at der ikke var særlige forhold, der kunne begrunde dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. DN fremhævede [virksomhed1]s beliggenhed nær Natura 2000-området Stubbe Sø og den stigende "tivolisering" af de naturlige omgivelser. DN mente, at afgørelsen skulle træffes på et objektivt grundlag, uden primært at lægge vægt på "privatøkonomiske forhold", og at et projekt kun burde dispenseres, hvis det var af bagatelagtig karakter eller til fordel for naturen. DN fandt, at broen og togbanen ville udgøre et landskabeligt fremmedelement og forstyrre søens fauna.

Kommunens bemærkninger og præcisering

Syddjurs Kommune beklagede den manglende beskrivelse af togbanen og præciserede, at den skulle bruges til persontransport. Kommunen fastholdt sin vurdering af, at de landskabelige og naturmæssige interesser var begrænsede på stedet. Kommunen oplyste desuden, at den oprindelige registrering af sø- og åbeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelseslovens § 16) var sket ved en fejltolkning og var blevet slettet, hvorfor dispensation fra denne paragraf ikke længere var nødvendig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, da klager alene havde påklaget dette forhold.

Vurdering af sagsoplysning

Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelse ikke tilstrækkeligt præcist beskrev togbanens dimensioner eller formål, selvom kommunen senere præciserede, at den var til persontransport. Nævnet fandt, at kommunens dispensation til en bro med en spændvidde på 8 meter, der kun skulle berøre søen med to bropiller, ikke stemte overens med ansøgningsmaterialet. Ansøgningen indikerede et behov for en bro midt i søen, der skulle gøres landfast via en dæmning, hvilket ville kræve mere end blot den ansøgte bro.

Nævnet vurderede, at projektet i ansøgningsmaterialet ikke stemte overens med det projekt, som kommunen havde taget stilling til i sin afgørelse. Dette betød, at kommunens afgørelse var truffet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag og led af en væsentlig retlig mangel, i strid med det ulovbestemte officialprincip.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Syddjurs Kommunes afgørelse af 4. februar 2016 om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til opførelse af bro, togbane og stationsbygning i [virksomhed1]. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Nævnet tog ikke stilling til, om der i princippet ville kunne dispenseres til det ansøgte projekt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.