Dispensation til skrab i hede - Ringkøbing-Skjern Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 11. december 2015. Kommunen havde meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 samt landzonetilladelse til etablering af et 30 cm dybt skrab i et hedeareal på en matrikel i Tarm By, Egvad. Formålet med skrabet var oprindeligt at tilgodese vildtet, men kommunen har senere præciseret, at det også sigter mod at fremme naturtypen tørvelavning.

Baggrund for dispensationen

Hele den 5,6 hektar store matrikel er registreret som beskyttet natur, primært hede. Kommunen vurderede, at området, der tidligere var tilvokset, nu fremstår som en lysåben terrænlavning efter fjernelse af trævækst. De registrerede plantearter indikerer, at området er hede omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 1. Dispensationen blev meddelt under en række vilkår, herunder at vandhullet maksimalt måtte være 800 m², at kun de øverste 30 cm af planter og rødder måtte fjernes, og at al-laget ikke måtte gennembrydes. Kommunen begrundede dispensationen med, at den ville forbedre flora og fauna samt områdets biodiversitet, potentielt ved at etablere tørvelavning.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede dispensationen fra Naturbeskyttelsesloven § 3, men ikke landzonetilladelsen. Klager gjorde gældende, at afgørelsen burde ændres til et afslag, da den indebærer en ændring af én naturtype til en anden, hvilket generelt bør undgås. Klager mente, at hedeområdets naturtilstand allerede var god og bidrog til variation i vegetationen, og at en afskrælning af overjorden tvivlsomt ville have en naturforbedrende effekt. Klager fremhævede, at der var fundet 11 arter i området, hvoraf flere var karakteristiske for fugtig natur, hvilket indikerer en fin botanisk værdi. Desuden påpegede klager, at projektområdet allerede var vandlidende, og at der stod blankt vand ved besigtigelse, hvilket indikerer en temporær sø, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.

Kommunens og klagers supplerende bemærkninger

Ringkøbing-Skjern Kommune fastholdt, at projektområdet ikke var en fin naturtype, da vegetationen var domineret af blåtop og birk, som ville brede sig. Kommunen vurderede, at skrabet kunne udvikle den sjældne naturtype tørvelavning, som er truet nationalt og lokalt. Kommunen fremhævede, at der ikke etableres et egentligt vandhul, men et skrab, der blotlægger jordoverfladen og vil stå vandlidende en stor del af året. Klager bemærkede, at dispensationen burde have specificeret formålet med at fremme tørvelavning, og udtrykte tvivl om, hvorvidt de ønskede arter ville genindvandre uden kontinuerlig pleje. Klager foreslog alternative løsninger som afgræsning og udtrykte bekymring for eutrofiering fra en nærliggende minkfarm.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 til etablering af et 30 cm dybt skrab i et hedeareal.

Retsgrundlag

Sagen er behandlet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af heder over 2.500 m². Dispensation kan i særlige tilfælde meddeles efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet bemærkede, at pleje, der opretholder hidtidig tilstand, ikke kræver dispensation, men foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje, kræver dispensation, selvom de sigter mod naturforbedring. Praksis for dispensation er restriktiv, og der skal foreligge særlige omstændigheder, f.eks. en naturforbedrende funktion.

Internationale forpligtelser

Dispensationsmuligheden skal administreres under hensyntagen til internationale forpligtelser, herunder Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet). Ifølge Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, skal der foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis det vurderes at skade området, kan der ikke meddeles dispensation. Desuden kan der ikke gives dispensation, hvis det ansøgte kan beskadige yngle- eller rasteområder for dyrearter optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1.

Nævnets vurdering og afgørelse

Nævnet lagde til grund, at arealet er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 som hede. Historiske kort og luftfotos indikerer, at der tidligere har forekommet en åben vandflade i forbindelse med lokaliteten, og at området i 1954 var et lysåbent naturareal. Nævnet vurderede, at skrabet i et vist omfang kan betegnes som en genopretning af en tidligere tilstand. Nævnet fandt ikke grund til at anfægte kommunens vurdering af, at lokaliteten havde forringede naturværdier på grund af tilgroning i blåtop og vedplanter, og at skrabet forventeligt ville begrænse tilgroningen og øge muligheden for et mere alsidigt og sjældent plante- og dyreliv, potentielt i form af tørvelavning.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter i strid med habitatbekendtgørelsen. Selvom nævnet som udgangspunkt er restriktivt med dispensationer, der ændrer naturtyper, har det tidligere meddelt dispensation i sager om genopretning af en tidligere naturtilstand. Nævnet lagde særlig vægt på, at dispensationen i denne sag i et vist omfang vil genoprette en tidligere naturtilstand og have en naturforbedrende funktion. Desuden blev det vægtet, at våde og lysåbne lavninger er et naturligt element på visse heder, at der findes andre hedearealer med lignende vegetation i området, og at indgrebet er af forholdsvis begrænset karakter. På baggrund heraf stadfæstede et enstemmigt Miljø- og Fødevareklagenævn Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 11. december 2015.