Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om udpegning af overdrev og afslag på byudvikling ved [adresse1]

Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afslag på at inddrage arealer til fremtidig byudvikling samt kommunens endelige udpegning af dele af arealerne på [adresse1] som beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Klagen er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af ejers advokat. Klager anførte, at afgørelsen hvilede på urigtige og forældede oplysninger samt usaglige hensyn, og bestred, at arealet var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Baggrund for kommunens afgørelse

Silkeborg Kommune meddelte den 25. februar 2015 afslag på byudvikling for arealerne k674-06-ov og k674-07-ov, da en stor del af [adresse1] var udpeget som beskyttet overdrev. Dagen efter, den 26. februar 2015, meddelte kommunen den endelige udpegning af to arealer som overdrev. Arealerne ligger i landzone, grænser op til byzone og er omgivet af registrerede eng- og overdrevsarealer samt beplantninger. Kommunen baserede sin udpegning på en besigtigelse fra 19. august 2009, hvor der blev fundet karakteristiske overdrevsplanter, samt luftfotos fra 1980-2015, der viste, at arealerne havde henligget udyrkede siden 1990. Området er B-målsat i Silkeborg Kommuneplan 2013–2025, hvilket tillader mindre indgreb efter konkret vurdering.

Klagerens argumenter

Klager gjorde gældende, at afgørelsen om afslag på byudvikling hvilede på et urigtigt retligt grundlag, da der ikke var tale om et beskyttet overdrev. Klager anførte desuden, at udpegningen af arealerne var sket efterfølgende og som en reparation af den første afgørelse. Vedrørende udpegningen af overdrev fremhævede klager:

• Arealet anvendes til hestehold og andre udendørs aktiviteter.
• Jorden blev drevet landbrugsmæssigt fra 1982 til 1988.
• En del af arealet (matr. 8a) har været anvendt til intensivt hestehold, mens en anden del (matr. 9b og resten af 8a) anvendes til ridebane og andre aktiviteter, hvilket indikerer fortsat erhvervsmæssig drift siden 1988.
• Kommunens besigtigelse i 2009 skete uden klagers vidende, og billedmaterialet manglede detaljer om plantearter og deres placering.
• Besigtigelsen og datamaterialet var forældet (5½ år gammelt).
• Jorden er sandet og rummer ikke naturligt mange forskellige blomster- og plantearter.
• Driftshistorien berettiger ikke udpegning som § 3-areal, da intensiv opdyrkning ifølge lovforarbejderne skal være opgivet for mindst 30-50 år siden, hvilket ikke er tilfældet her.

Kommunens bemærkninger

Silkeborg Kommune fastholdt, at arealet ligger i landzone og ikke var udlagt til byudvikling i kommuneplanen. Kommunen havde tidligere afvist lignende ønsker om byudvikling på grund af landskabs- og naturinteresser samt nærhed til Jyllandsringen. Kommunen bemærkede, at sandede jorder har stort potentiale for at udvikle sig til overdrev, når dyrkning ophører, og at afgræsning kan fremme processen. Kommunen henviste til artslister fra besigtigelsen i 2009, udført af kompetente biologer, og anførte, at udpegningen bygger på fund af karakteristiske overdrevsarter. Kommunen henviste desuden til Natur- og Miljøklagenævnets praksis, hvor alderskriteriet på 30-50 år for udvikling af overdrev er en hovedregel, men at kortere perioder ikke er udelukket under gunstige lokale forhold, især på sandjorder.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58 og Naturbeskyttelsesloven § 3.

Afgørelse vedrørende byzoneudvikling

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den ansøgte inddragelse af et areal i landzonen til fremtidig byudvikling var i strid med den eksisterende planlægning, herunder afgrænsningen til byzone. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Silkeborg Kommunes beslutning om ikke at inddrage arealet til fremtidig byzone på [adresse1]. Kommunerne kan til enhver tid beslutte at tilvejebringe planforslag og ændringsforslag til de eksisterende kommunale planer i overensstemmelse med de procedurer, som er fastsat i Planlovens kapitel 6, når det er planlægningsmæssigt relevant. Efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Afgørelse vedrørende overdrevsudpegning

Nævnet vurderede arealerne efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, som omhandler beskyttelse af biologiske overdrev. Nævnet gennemgik tilgængelige luftfotos fra 1978-2014 og fandt, at arealerne – med undtagelse af ridebanen – havde karakter af overdrev. Opvækst af spredte fyrtræer og buske indikerede, at arealerne ikke havde haft intensiv drift i flere år, og at de sandsynligvis havde videreudviklet sig som biologisk overdrev siden besigtigelsen i 2009. Nævnet bemærkede, at alderskriteriet på 30-50 år for udvikling af overdrev er en hovedregel, men at kortere perioder ikke er udelukket under gunstige lokale forhold.

Hjemvisning af ridebanearealet

For så vidt angår arealet med ”ridebanen” på k674-06-ov, fandt nævnet, at kommunen skulle foretage en ny vurdering af, hvorvidt dette areal var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dette skyldtes, at anvendelsen af ridebanen vidnede om en anden og mere intensiv brug efter omlægningen i 2006, og der manglede oplysninger om botanikken specifikt på dette areal. Kommunen blev pålagt at foretage en ny besigtigelse af arealet.

Stadfæstelse af øvrige arealer

Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste Silkeborg Kommunes afgørelse for så vidt angår den endelige udpegning af arealet med ”ridebanen” på k674-06-ov til fornyet behandling hos kommunen. Nævnet stadfæstede dog Silkeborg Kommunes endelige udpegning af de øvrige dele af arealerne k674-06-ov og k674-07-ov som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.