Dispensation til opførelse af stald og gylletank inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen nægtes

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Slots- og Kulturstyrelsen over Mariagerfjord Kommunes afgørelse om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Sagen omhandlede opførelse af en stald og en gylletank på en landbrugsejendom i Mariagerfjord Kommune, som er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjer til 11 fortidsminder, hvoraf 8 er beliggende på ejendommen.

Ansøgning og Kommunens Afgørelse

Ejendommens ejer ansøgte den 29. maj 2017 om tilladelse til at opføre en stald på ca. 1800 m² og en gylletank på 4000 m³ for at udvide besætningen af årssøer. Stalden skulle være 40 meter bred, 45 meter lang, med en væghøjde på 2,7 meter og en totalhøjde på 10,5 meter til kip. Den skulle delvist graves ned i terrænet. Gylletanken ville få en højde på 2,5-3 meter og en samlet højde på ca. 9 meter med et telt ovenpå. Placeringen var tæt på fortidsminderne nr. 1711:51 og 1711:38, som er rundhøje fra oldtiden.

Mariagerfjord Kommune meddelte dispensation den 21. juni 2017. Kommunen vurderede, at byggeriet ikke væsentligt ville ændre indblikket til gravhøjene, da der allerede var bebyggelse i nærheden, og terrænet var kuperet, hvilket begrænsede udsynet fra omkringliggende veje.

Klagen fra Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 17. juli 2017. Styrelsen anførte, at fortidsminderne nr. 1711:38 og 1711:51 udgør en del af Ravnhøje, en række af 13 fredede gravhøje, der traditionelt blev placeret på højderygge for at markere oldtidens vejforløb. Styrelsen fremhævede, at byggeriet, på grund af dets omfang og nærhed til fortidsminderne, ville forstyrre oplevelsen af gravhøjsmiljøet væsentligt og bryde rækken af gravhøje. Desuden påpegede styrelsen, at der kunne være arkæologiske lag omkring gravhøjene, som ville blive påvirket. Styrelsen mente ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation, og foreslog alternative placeringer på ejendommens omfattende arealer.

Kommunens og Ejers Bemærkninger

Mariagerfjord Kommune bemærkede, at ejendommens hovedbebyggelse var etableret før naturbeskyttelseslovens ikrafttræden, og at størstedelen af den eksisterende bebyggelse allerede lå inden for beskyttelseslinjerne. Kommunen argumenterede for, at den ansøgte placering, med delvis nedgravning og integration i det kuperede terræn, ville være mindre synlig end en alternativ placering uden for beskyttelseslinjen. Ejeren supplerede med, at der tidligere var meddelt flere dispensationer til byggeri på ejendommen, uden at Slots- og Kulturstyrelsen havde påklaget disse. Ejeren fremhævede også driftsmæssige hensyn, såsom logistik og smitterisiko, som årsager til den valgte placering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Mariagerfjord Kommunes afgørelse om dispensation til et afslag. Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, som fastsætter forbud mod tilstandsændringer inden for 100 meter fra fortidsminder.

Nævnets Vurdering af Dispensation

Nævnet fandt, at de ansøgte bygninger ikke var omfattet af undtagelser fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1. Praksis for at meddele dispensation i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, er meget restriktiv og kræver, at der er tale om et særligt tilfælde.

Nævnet vurderede, at opførelsen af staldbygningen og gylletanken ikke udgjorde et sådant særligt tilfælde. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Forstyrrelse af fortidsminder: Yderligere bebyggelse på det pågældende sted ville forstyrre og forringe værdien, oplevelsen og forståelsen af fortidsminderne som landskabselementer.
• Påvirkning af ind- og udsyn: De ansøgte bygninger ville påvirke indsynet til og udsynet fra fortidsminderne, især da de placeres tættere på fortidsminderne end den eksisterende bebyggelse.
• Bygningernes størrelse og placering: Bygningernes betydelige størrelse og højde ville udgøre markante bebyggelser meget tæt på fortidsminde nr. 1711:51.
• Brud på sammenhæng: Den ansøgte staldbygning ville bryde sammenhængen mellem fortidsminde nr. 1711:51 og fortidsminde nr. 1711:38 samt de resterende fortidsminder i højgruppen.
• Terrænforhold: Terrænet stiger op mod rækken af fortidsminder fra de omkringliggende veje, hvilket ville gøre byggeriet synligt.
• Arkæologiske lag: Opførelsen af bygningerne, med deres betydelige areal, ville kunne skade de arkæologiske lag omkring fortidsminderne.

Nævnet tillagde ikke den ønskede skærmende beplantning afgørende betydning, da beplantning kan ændres eller fjernes. Driftsmæssig nødvendighed blev ikke anset for et hensyn, der kunne begrunde dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Endvidere var nævnet ikke bundet af tidligere meddelte dispensationer fra Mariagerfjord Kommune eller Nordjyllands Amt, og vurderede, at en dispensation i denne sag kunne skabe en uønsket præcedensvirkning i strid med formålet med forbuddet.