Afslag på genoptagelse af sag om læhegn inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen

Natur- og Miljøklagenævnet traf den 28. september 2015 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til et læhegn inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på en ejendom i Mariagerfjord Kommune. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Naturbeskyttelsesloven § 18, som omhandler fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Klager, ejeren af ejendommen, anmodede den 12. oktober 2016 Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage sagen. Sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Baggrund for Afslaget

Mariagerfjord Kommune blev i januar 2013 opmærksom på læhegnet, der var opført inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen til en gravhøj. Efter besigtigelse og høring meddelte kommunen den 29. september 2014 afslag på lovliggørende dispensation. Kommunen vurderede, at læhegnet, med en højde på 4-6 meter og placeret nord for gravhøjen, udgjorde en væsentlig negativ påvirkning af gravhøjens landskabelige og monumentale fremtræden set fra syd og sydøst.

Kommunen skønnede, baseret på luftfotos, at læhegnet var etableret mellem 1993 og 1995, selvom klager oplyste, at det formentlig blev plantet for 20 år siden. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede kommunens afslag den 28. september 2015, idet nævnet fandt, at læhegnet påvirkede oplevelsen af fortidsmindet som landskabselement og indsigten til og udsigten fra fortidsmindet.

Anmodning om Genoptagelse

Klager anførte til støtte for genoptagelsesanmodningen, at afgørelserne var baseret på et væsentligt urigtigt faktisk grundlag. Klager fastholdt, at læhegnet blev plantet kort efter overtagelsen af ejendommen i 1990, højst to år efter. Klager bemærkede desuden, at læhegnet erstattede gamle træer, og at der allerede var et ældre læhegn fra før 1954 samt en tilladelse til skovrejsning på naboejendommen, som ville hindre indblikket til gravhøjen, uanset om det omhandlede læhegn blev fældet.

Kommunens Bemærkninger

Mariagerfjord Kommune bemærkede i genoptagelsessagen, at klager ikke kunne huske det præcise plantningstidspunkt eller fremlægge kvitteringer. Kommunen anerkendte, at det kan være svært at konstatere nyplantede småtræer på ældre luftfotos, og at der derfor kunne argumenteres for, at læhegnet var omfattet af undtagelsen om "beplantning i eksisterende haver", hvis det var plantet i 1990-1992. Kommunen ville lade tvivlen komme ansøger til gode vedrørende plantningstidspunktet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslår anmodningen om genoptagelse af sagen. En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der sandsynliggør et andet udfald, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis der er væsentlige nye retlige forhold.

Begrundelse for Afslag på Genoptagelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Oplysningen om, at læhegnet efter klagers opfattelse er etableret før 1993, var allerede indgået i Natur- og Miljøklagenævnets oprindelige behandling af sagen.
• Det forhold, at kommunen efterfølgende har ændret sin vurdering af plantningstidspunktets sikkerhed, anses ikke for en ny faktisk oplysning, der kan føre til genoptagelse.
• Oplysningen om et parallelt læhegn var allerede kendt og indgik i sagen via et høringssvar fra klager i 2014.
• Tilladelsen til skovrejsning på naboejendommen er ikke en ny væsentlig oplysning, da kun en begrænset del af arealet ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Nævnet vurderede desuden, at der ikke var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Gentilplantning af læhegn, selv som erstatning for gamle træer, er en dispensationskrævende tilstandsændring. Natur- og Miljøklagenævnet havde i sin tidligere afgørelse allerede vurderet, hvorvidt indsynet til fortidsmindet ville forbedres ved fældning af læhegnet, og lagde vægt på læhegnets påvirkning af fortidsmindet som landskabselement og indsigten til det.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.