Afgørelse om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til opførelse af sommerhuse

Sagen omhandler en klage over Halsnæs Kommunes afslag på dispensation til opførelse af ni sommerhuse inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ved en hellekiste i Melby By. Klagen blev oprindeligt indgivet af ejendommens tidligere ejer og senere overtaget af den nuværende ejer. Klager har anført, at en udstykningsplan fra 1967, som inkluderede en dispensation fra den dagældende naturfredningslov, giver ret til at opføre bebyggelse på de omhandlede matrikler.

Historik og Tidligere Ansøgninger

Klager har tidligere to gange søgt om dispensation til opførelse af sommerhuse på de samme matrikler. Halsnæs Kommune afslog ansøgningerne i 2010 og 2012, da byggeriet ville skærme indsyn til og udsyn fra fortidsmindet markant. Disse afslag blev stadfæstet af henholdsvis Naturklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnene lagde vægt på, at der ikke var eksisterende bebyggelse, og at byggeriet ville påvirke hellekisten og dens omgivelser negativt.

Den Aktuelle Ansøgning og Juridisk Responsum

Den seneste ansøgning fra 2015/2016 omfatter ni sommerhuse på 72 m² hver. Klager har henvist til en udstykningsplan fra 1967, hvor Naturfredningsnævnet meddelte dispensation fra den dagældende Naturfredningsloven § 2 og Naturfredningsloven § 22 til bebyggelse. Et juridisk responsum støtter, at denne kendelse fortsat er gældende, da et vilkår om etablering af en adgangssti til hellekisten blev opfyldt inden 1980. Responsummet konkluderer, at klager har et retskrav på dispensation, dog med mulighed for kommunen til at fastsætte vilkår for byggeriets størrelse, placering og udformning. Klager mener, at det nuværende projekt tager bedst muligt hensyn til fortidsmindet ved at reducere størrelsen på sommerhusene og placere dem på individuelle matrikler.

Fortidsmindet og Kommunens Afgørelse

Fortidsminde nr. 272614 er en hellekiste fra stenalderen, beliggende i privat småskov/have. Halsnæs Kommune afslog ansøgningen den 16. juni 2016 med henvisning til, at der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen i Naturbeskyttelsesloven § 18. Kommunen vurderede, at anlægsarbejdet kunne ødelægge arkæologiske lag, og at syv af de ni sommerhuse ville omslutte fortidsmindet og skærme for ind- og udsyn. Kommunen fastholdt, at tilladelser fra 1967 ikke længere kunne anses for gældende.

Klagers Bemærkninger

Klager har anført, at grundene blev købt som frie byggegrunde, og at hun først i 2009 blev bekendt med fortidsmindebeskyttelseslinjen. Klager har også udtrykt usikkerhed om responsummets rigtighed, da grundene først blev udstykket i 1999 og 2005, og at eventuelle byggerettigheder muligvis bortfaldt i 1984 som følge af overgangsregler i naturfredningsloven. Klager har understreget, at ansøgningen ønskes behandlet både som et samlet projekt og som individuelle ansøgninger for hver matrikel.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i den læge afdeling i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1, nr. 9. Nævnet har truffet afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1.

Vurdering af Retskrav og Forventning

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at klager ikke har et retskrav på at opføre de ansøgte bebyggelser i medfør af Fredningsnævnets kendelse fra 1967. Nævnet finder, at tilladelsen til udstykningsplanen og fremtidig bebyggelse er bortfaldet i medfør af den dagældende Naturfredningsloven § 64a, da den ikke blev udnyttet inden fristen og dermed bortfaldt den 1. juli 1980 i medfør af Naturfredningsloven § 2, stk. 6. Nævnet lægger vægt på, at klager først i 2009 søgte om konkret sommerhusbyggeri, og at opfyldelse af et vilkår om adgangssti ikke kan sidestilles med udnyttelse af byggetilladelsen. Matrikulære ændringer kræver ikke dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen og har derfor ingen betydning for bortfaldet af byggetilladelsen.

Konkret Vurdering af Dispensation

Efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, er der et forbud mod tilstandsændringer inden for 100 meter fra fortidsminder. Dispensation fra dette forbud er meget restriktiv, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet skal foretage en konkret vurdering af, om formålet med bebyggelsen er så væsentligt, at beskyttelsesinteressen og hensynet til arkæologiske lag bør vige.

Afgørelse for Otte Sommerhuse

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der for otte af de ansøgte sommerhuse ikke foreligger et særligt tilfælde, der kan begrunde dispensation. Nævnet lægger vægt på, at hellekisten er velbevaret og autentisk, og at området nær fortidsmindet i dag er uforstyrret. Opførelsen af sommerhusene vil ændre og påvirke områdets karakter negativt, da de er placeret meget tæt på fortidsmindet og vil udgøre en markant fortætning af bebyggelsen. Sommerhusene vil omslutte fortidsmindet og skærme ind- og udsyn i alle retninger. En dispensation ville desuden kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.

Afgørelse for Ét Sommerhus

Derimod finder nævnet, at sommerhuset, der ønskes opført på [matrikel7] bag den eksisterende bebyggelse, udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at dette sommerhus vil blive opført bag eksisterende bebyggelse og længst væk fra fortidsmindet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Halsnæs Kommunes afslag på dispensation for otte sommerhuse og ændrer afgørelsen om afslag for et enkelt sommerhus til en dispensation. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.