Afslag på dispensation til opførelse af maskinhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lejre Kommunes afgørelse af 20. maj 2016, som gav dispensation til opførelse af et maskinhus på en landbrugsejendom i Lejre Kommune. Ejendommen ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen til langdysse nr. 332622, som er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1.

Ansøgning og Kommunens Afgørelse

Landboforeningen Gefion ansøgte på vegne af ejendommens ejer om dispensation til et maskinhus på 1.080 m², ca. 9,3 meter højt, 24 meter bredt og 45 meter langt. Maskinhuset skulle placeres i samme terrænniveau som de eksisterende driftsbygninger og i tilknytning hertil, med en afstand på 10 meter til den nærmeste lade. Ansøger argumenterede for, at maskinhuset var erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af de ca. 150 ha markarealer, og at den valgte placering sikrede det bedste indsyn til langdyssen fra Tokkerupvej, da langdyssen var tæt bevokset og svær at opfatte.

Ansøger afviste alternative placeringer syd for de eksisterende bygninger på grund af en nedgravet naturgasledning med en forbudszone på 40 meter, samt dårlige udsynsforhold ved den sydlige udkørsel til Tokkerupvej. En placering nord for den eksisterende gyllebeholder blev også afvist grundet en nærliggende sø og Tokkerup Å's beskyttelseslinje.

Lejre Kommunes Teknik- og Miljøudvalg besluttede at meddele dispensation. Kommunen lagde vægt på, at langdyssen var tilgroet, og at maskinhusets placering ville sikre god tilknytning til den øvrige bebyggelse og kun indebære en begrænset påvirkning af indsynet til langdyssen sammenlignet med en alternativ placering uden for beskyttelseslinjen, som ville ligge solitært i landskabet.

Klager

Afgørelsen blev påklaget af Slots- og Kulturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening. Sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.

Slots- og Kulturstyrelsen anførte, at byggeriet ville skæmme og dominere oplevelsen af fortidsmindet, og at langdyssen, trods overgroning, stadig havde brug for sit frirum. De fremhævede, at dispensation kun bør gives i "særlige tilfælde" i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, og at der fandtes alternative placeringer uden for beskyttelseslinjen.

Danmarks Naturfredningsforening påpegede, at praksis er restriktiv, og at nyt byggeri ikke bør placeres tættere på fortidsmindet end eksisterende bygninger. De kritiserede, at forvaltningens faglige indstilling var blevet tilsidesat, og at den dårlige vedligeholdelse af fortidsmindet ikke kunne begrunde dispensation. De foreslog, at fortidsmindet synliggøres som vilkår for en eventuel dispensation.

Lejre Kommune fastholdt sin afgørelse og oplyste, at de to eksisterende større bygninger inden for beskyttelseslinjen var lovligt opført med byggetilladelser fra 1975 og 1989. Ansøger afviste klagernes argumenter og opfordrede nævnet til at besigtige langdyssen for at vurdere dens faktiske tilstand, idet han mente, at den ikke havde monumental virkning og ikke var synlig i terrænet. Ansøger argumenterede desuden for, at fortidsmindebeskyttelseslinjen burde administreres som strandbeskyttelseslinjen, hvor erhvervsmæssigt nødvendige landbrugsbyggerier ikke kræver dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Lejre Kommunes afgørelse af 20. maj 2016 om dispensation til opførelse af maskinhus til et afslag. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.

Nævnet fandt, at sagen var tilstrækkeligt oplyst og afviste behovet for en besigtigelse. Nævnet lagde til grund, at langdysse nr. 332622 er synlig i terrænet, hvorfor undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 3 ikke fandt anvendelse. Afstanden fra fortidsmindet til den ansøgte placering af maskinhuset blev opmålt til ca. 50 meter.

Nævnets Begrundelse for Afslag

Nævnet vurderede, at der ikke var påvist forhold, der kunne begrunde, at opførelsen af maskinhuset kunne anses for et "særligt tilfælde", som krævet i Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Praksis for dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen er meget restriktiv, da formålet er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne, samt at beskytte arkæologiske lag.

Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Yderligere bebyggelse på det pågældende sted ville forstyrre og forringe værdien, oplevelsen og forståelsen af fortidsmindet som landskabselement.
• Maskinhuset ville blive placeret tættere på langdyssen end den eksisterende bebyggelse.
• Maskinhusets størrelse og højde (1.080 m², ca. 9,3 m høj) ville udgøre en markant bebyggelse i en afstand af ca. 50 meter fra fortidsmindet.
• Maskinhuset ville påvirke indsynet til og navnlig udsynet fra fortidsmindet betydeligt. Nævnet fandt ikke, at placeringen inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen sikrede et nævneværdigt bedre indsyn end en placering udenfor.
• Opførelsen af maskinhuset, med dets betydelige areal, kunne skade de arkæologiske lag omkring fortidsmindet.

Nævnet tillagde det ingen betydning, at langdyssen på nuværende tidspunkt er overgroet, da bevoksning kan fjernes uden at udgøre en tilstandsændring. Den driftsmæssige nødvendighed af maskinhuset blev heller ikke anset for et hensyn, der kunne varetages i forbindelse med vurderingen af dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Nævnet bemærkede desuden, at forvaltningen havde foreslået en alternativ placering syd for den øvrige bebyggelse, hvor maskinhuset ville være placeret uden for beskyttelseslinjen og i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Endelig vurderede nævnet, at en dispensation i denne sag kunne skabe præcedens i strid med forbuddet, da den generelle beskyttelsesinteresse vejer tungt.