Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til pergola indenfor søbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en pergola, der blev opført inden for søbeskyttelseslinjen på en ejendom i byzone ved Skanderborg Sø. Ejeren havde ikke indhentet den nødvendige dispensation før opførelsen. Pergolaen, bestående af stensøjler, flisebelægning og tegltag, måler ca. 28 m².

Kommunens afgørelse og påbud

Skanderborg Kommune konstaterede den ulovlige opførelse og modtog efterfølgende en ansøgning om lovliggørende dispensation. Kommunen meddelte afslag og påbød ejeren at fjerne pergolaen. Afgørelsen var begrundet i, at pergolaens størrelse væsentligt overstiger de 10 m², der tillades for mindre bygninger i haver i henhold til undtagelsen i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3. Kommunen vurderede desuden, at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens for lignende sager i området.

Klagens indhold

Ejeren klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til, at:

• Pergolaens areal ikke overstiger, hvad der samlet kunne tillades for f.eks. et skur og et drivhus.
• Kommunens praksis var for restriktiv.
• Der var tale om forskelsbehandling sammenlignet med en naboejendom, hvor der var godkendt en hævet terrasse.

Kommunen fastholdt sin afgørelse og præciserede, at naboejendommens terrasse var opført på et areal, der var undtaget fra søbeskyttelseslinjen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, og derfor ikke var en sammenlignelig sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Skanderborg Kommunes afgørelse af 11. juni 2018 om afslag på lovliggørende dispensation til at beholde pergolaen.

Vurdering af undtagelsesbestemmelsen

Nævnet vurderede, at den opførte pergola med sin størrelse på ca. 28 m² og faste konstruktion ikke kan anses for at være en mindre bygning, et anlæg eller en installation, som er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3. Forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 var derfor gældende.

Vurdering af dispensation

I henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 kan der kun dispenseres i særlige tilfælde. Nævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at de generelle beskyttelsesinteresser bag søbeskyttelseslinjen skulle vige. Nævnet lagde vægt på, at pergolaen fremstod som et markant element, der medførte en uønsket fortætning af bebyggelsen mod søen. En dispensation ville desuden kunne skabe en uønsket præcedens for andre ejendomme i området.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ikke, at lighedsgrundsætningen var tilsidesat. Den sag, klager henviste til på naboejendommen, var ikke sammenlignelig, da den omhandlede terrasse var opført på et areal, der var undtaget fra søbeskyttelseslinjen. Der var således en saglig begrundelse for den forskellige behandling.

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt.