Afslag på genoptagelse af sag om dispensation fra søbeskyttelseslinje til opførelse af punkthuse

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 19. januar 2018 afgørelse om at ændre Silkeborg Kommunes dispensation af 30. august 2016 til opførelse af tre punkthuse ved Sølystvej/Borgergade til et afslag. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 16, som omhandler søbeskyttelseslinjen. Efterfølgende anmodede Silkeborg Kommune om genoptagelse af sagen. Kommunen begrundede anmodningen med, at nævnet i sin afgørelse havde lagt til grund, at hele planområdet var omfattet af søbeskyttelseslinjen, uden at forholde sig til, at store dele af området var bebygget før 1. september 1972. Dette ville i så fald medføre, at disse arealer var undtaget fra søbeskyttelseslinjen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 7.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om genoptagelse af sagen. Nævnet vurderede, at der ikke forelå nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at det kunne have ændret sagens udfald, ligesom der ikke var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

Nævnet fandt, at de oplysninger, Silkeborg Kommune fremlagde, ikke udgjorde nye faktiske oplysninger. Det fremgik allerede af nævnets oprindelige afgørelse, at området tidligere havde været bebygget, og nævnet havde konkret taget stilling til disse oplysninger.

Fortolkning af undtagelsesbestemmelsen

MFKN lagde vægt på, at rækkevidden af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 7, som er en overgangsbestemmelse, skal forstås således, at der ved vurderingen af bebyggelse alene skal tages hensyn til eksisterende væsentligt og lovligt byggeri, der var påbegyndt eller opført før 1. september 1972. Da der ikke var "væsentligt og lovligt" byggeri på det omhandlede areal på tidspunktet for Silkeborg Kommunes afgørelse den 30. august 2016, var der ikke grundlag for at behandle spørgsmålet anderledes. Det forhold, at kommunen efterfølgende blev opmærksom på, at sagen muligvis kunne have været behandlet uden dispensation, ændrede ikke nævnets vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.