Stadfæstelse af påbud om fjernelse af læskur inden for åbeskyttelseslinje

Sagen omhandler et påbud fra Vejen Kommune til ejeren af en landbrugsejendom om at fjerne et læskur til heste. Læskuret, der er 20,8 m2 stort, er opført mellem 2008 og 2010 inden for åbeskyttelseslinjen omkring Terpling Å, cirka 110 meter nord for åen og 50 meter sydvest for ejendommens stuehus. Kommunen meddelte påbuddet den 20. september 2016, da opførelsen var sket uden dispensation og dermed var en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Kommunen vurderede desuden, at læskuret var et skæmmende element i landskabet og kunne placeres uden for beskyttelseslinjen. Ejeren indsendte ikke en ansøgning om lovliggørelse eller bemærkninger til varslet påbud. Kommunen oplyste, at der ikke kunne forventes dispensation til den nuværende placering.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejeren påklagede afgørelsen den 13. oktober 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klager anførte, at påbuddet var meddelt med urette, idet læskuret var lovligt opført i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 2, nr. 6, som undtager driftsbygninger nødvendige for jordbrugserhvervene fra forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1.

Klager argumenterede for, at hesteholdet på to heste var en naturlig del af ejendommens drift, da hestene anvendes til afgræsning af engarealer, som ellers ville gro til. Det blev også fremhævet, at dyrevelfærdsmæssige regler kræver et læskur i tilknytning til græsningsarealerne, og at placeringen inden for åbeskyttelseslinjen var nødvendig på grund af græsningsarealernes beliggenhed. Klager oplyste, at hestene aldrig var tænkt som rideheste, men til afgræsning og avl, og at hesteholdet samt udgifter til skuret var medtaget i virksomhedens regnskab. Klager henviste desuden til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet (sag 03-132/800-0005), hvor stutteridrift blev anset for landbrugsmæssig anvendelse, og byggeriet var omfattet af en lignende undtagelsesbestemmelse i Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2.

Kommunens bemærkninger

Vejen Kommune fastholdt sin vurdering og var uenig i, at læskuret var en nødvendig driftsbygning i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 2, nr. 6. Kommunen anførte, at der ikke var tale om et stutteri, og at ejendommen kun havde et stuehus uden driftsbygninger. Kommunen bemærkede endvidere, at læskuret kunne flyttes tættere på stuehuset og stadig bevare sin funktionalitet i henhold til planlovens krav om tilknytning til eksisterende byggeri.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede sagen som et fortolkningsspørgsmål om, hvorvidt læskuret var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1. Nævnet bemærkede, at kommunalbestyrelsens tilsynsafgørelser efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 normalt ikke kan påklages, men at klager over lovliggørelsespåbud behandles, når lovligheden beror på et fortolkningsspørgsmål.

Lovgrundlag og vurdering

MFKN gennemgik Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1, der forbyder bebyggelse inden for 150 meter fra søer og vandløb (sø- og åbeskyttelseslinjen). Nævnet fokuserede på undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 2, nr. 6, som undtager driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene. Nævnet henviste til praksis for lignende undtagelsesbestemmelser i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 1, nr. 6 (strandbeskyttelseslinjen) og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 (landzoneadministration), som kræver, at byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom.

MFKN fastslog, at driftsbygninger skal være erhvervsmæssigt nødvendige for en ejendoms drift som landbrugsejendom for at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Nævnet vurderede, at et bygningsbehov afledt af et heste- og fårehold, der for ejendommen alene må anses for at være en hobbypræget aktivitet, ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt. Dette blev understøttet af tidligere afgørelser, hvor et begrænset hestehold ikke blev anset for erhvervsmæssigt nødvendigt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets resultat

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det omhandlede læskur ikke kunne betegnes som nødvendigt for driften af den pågældende ejendom som landbrugsejendom. Nævnet lagde vægt på, at et hestehold på to heste, der primært anvendes til afgræsning af et begrænset engareal, uanset at det er medtaget i regnskabet, må anses for en hobbypræget aktivitet. Den af klager påberåbte afgørelse blev ikke fundet sammenlignelig. Nævnet lagde desuden vægt på, at engarealerne kun udgjorde en begrænset del af ejendommens samlede drift, og at afgørelsen kunne få betydning for lignende sager. De dyrevelfærdsmæssige krav kunne ikke ændre ved denne vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Vejen Kommunes afgørelse af 20. september 2016 om påbud om at fjerne læskuret. Vejen Kommune skal fastsætte en ny frist for påbuddets efterkommelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.