Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse i sag om opførelse af 2 udhuse inden for søbeskyttelseslinjen på [adresse1]

Dato

11. august 2017

Nævn

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

NBL - beskyttelseslinier

Højdepunkt

Afgørelse i sag om opførelse af 2 udhuse inden for søbeskyttelseslinjen på [adresse1

Sagen omhandler Silkeborg Kommunes afgørelse af 17. december 2015, hvor der blev meddelt dispensation fra søbeskyttelseslinjen til opførelse af to udhuse på hver 10 m² på en beboelsesejendom ved Borre Sø. Ejendommen er beliggende ca. 25 meter fra søen, som afkaster en 150 meter søbeskyttelseslinje. Det ene udhus var tiltænkt opbevaring af cykler nord for huset, mens det andet, et havehus, skulle anvendes til haveredskaber syd for huset, ca. 6,2 meter fra boligen. Havehuset skulle opføres på den nordligste del af en tidligere bygnings sokkel.

Kommunens begrundelse for dispensation

Kommunen lagde vægt på flere forhold i sin afgørelse:

  • Store terrænforskelle på grunden gjorde et lille opbevaringsskur i haven nødvendigt.
  • Byggeriet ville ikke placere sig væsentligt tættere på søen end hidtil eller end på omkringliggende grunde.
  • Byggeriet ville ske i tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse.
  • Det ansøgte ville ikke forringe dyre- og plantelivets levevilkår i og omkring søen eller arealets funktion som spredningskorridor.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Silkeborg påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Foreningen anførte, at yderligere dispensationer ville stride mod hensynet til at bevare søskrænten som et værdifuldt landskabselement, især da kommunen allerede havde meddelt mange dispensationer i forbindelse med opførelsen af enfamiliehuset. Desuden frygtede foreningen, at en tilladelse til havehuset ville skabe præcedens for hele området. Foreningen var uenig i kommunens vurdering af, at havehuset ikke placeres tættere på søen end normalt, og at det opføres i tilknytning til den øvrige bebyggelse.

Kommunens og ansøgers bemærkninger til klagen

Silkeborg Kommune bemærkede, at dispensationen ikke ville skabe præcedens, da den pågældende grund er en af de mindste og stejleste i området, og de øvrige grunde er fuldt udbyggede. Kommunen henviste også til eksistensen af flere bådhuse og havehuse langs søbredden i Sejs-Svejbæk. I forhold til en tidligere sag om et træningshus, som foreningen havde nævnt, oplyste kommunen, at dette byggeri var på 110 m² og kunne placeres uden for søbeskyttelseslinjen. Ansøger oplyste, at havehuset ville blive placeret i ejendommens vestlige skel og trukket så langt tilbage mod skrænten som muligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Silkeborg Kommunes afgørelse af 17. december 2015 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nye regler for sø- og åbeskyttelseslinjen

Nævnet bemærkede, at der siden klagens indsendelse er vedtaget nye regler om sø- og åbeskyttelseslinjen, som trådte i kraft den 9. juni 2017. Disse regler er relevante for sagens vurdering.

Det fremgår af Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 3, at der i lovligt etablerede haver kan placeres mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen og højst 15 meter fra denne, herunder et mindre skur på op til 10 m², medmindre der allerede lovligt er opført et skur i haven. Haver defineres i Naturbeskyttelsesloven § 8 a, stk. 2 og Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 4 som bygningsnære arealer i forbindelse med boliger, der er kultiverede og ikke længere anvendes landbrugsmæssigt.

Nævnets vurdering og afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at begge de ansøgte udhuse er placeret på arealer, der kan defineres som have. Da begge udhuse er på 10 m² og ønskes placeret inden for 15 meter fra ejendommens bolig, er det nævnets vurdering, at ét af udhusene efter de nye regler kan opføres uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1.

På baggrund af de nye regler fandt nævnet det mest hensigtsmæssigt, at ansøger får mulighed for at forholde sig til disse, og at Silkeborg Kommune som første instans foretager en ny vurdering af, i hvilket omfang det ansøgte kræver dispensation, og om der kan meddeles dispensation hertil. Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.

Lignende afgørelser