Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom ved Haderslev Fjord. Ejendommen, der er landbrugsnoteret, ligger delvist i den gamle og nye strandbeskyttelseszone, hvoraf de fleste terrænreguleringer er foretaget i den udvidede zone.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet modtog i september 2017 en anmeldelse fra Haderslev Kommune om, at der var gravet render til dræning og kildefund, og at den opgravede jord var deponeret i bunker. Kommunen havde tidligere været i kontakt med klager, som havde oplyst, at forholdene ville blive retableret i sommeren 2017. Senere meddelte klager dog, at terrænet ikke ville blive retableret foreløbigt, da renderne skulle anvendes til jordvarme.

Kystdirektoratet partshørte i november 2017 og varslede påbud om retablering. Klager ansøgte herefter om dispensation til at beholde gravearbejderne. Klager forklarede, at gravearbejderne var reparationsarbejder i forbindelse med gendræning af et vandlidende areal, og at det eksisterende drænsystem var ødelagt. Arbejdet blev påbegyndt i april 2017.

Begrundelse for forsinkelse og ansøgning

Klager anførte, at arbejdet var forsinket på grund af afventning af Kystdirektoratets afgørelse om etablering af en sø (afslag modtaget september 2017) og dårligt vejr med store regnmængder, der umuliggjorde færdsel med maskiner. Desuden ønskede klager at anvende renderne til jordvarmeslanger i forbindelse med renovering af stuehuset og afventede afgørelse herom.

Kystdirektoratets vurdering

Kystdirektoratet vurderede, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder terrænændringer. Direktoratet bemærkede, at strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt, og at dispensation kun gives i særlige tilfælde. Midlertidige terrænreguleringer er kun undtaget, hvis der sker fuldstændig retablering uden unødigt ophold. Da renderne havde stået åbne i ni måneder, vurderede Kystdirektoratet, at der ikke var kontinuitet mellem opgravning og retablering, og at dispensation derfor var nødvendig. Direktoratet ville have meddelt afslag på en forudgående ansøgning om at lade renderne stå åbne i så lang tid. Det oplyste om jordvarme kunne ikke føre til et andet resultat, da en eventuel senere etablering af jordvarme ikke berettiger bibeholdelse af renderne i en længere sagsbehandlingsperiode.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at Kystdirektoratets afgørelse skulle have været sendt med almindelig post, da klager er undtaget fra digital post, hvilket forkortede klagefristen. Klager fastholdt, at der var tale om et særligt tilfælde, da arbejdet var en reparation af et eksisterende dræn- og rørsystem, der forsyner en varmepumpe. Forsinkelsen skyldtes afventning af andre afgørelser og dårligt vejrlig, som gjorde arealerne ufremkommelige for maskiner. Klager understregede, at jorden ikke var deponeret, men lå og ventede på at blive lagt tilbage.

Kystdirektoratets bemærkninger til klagen

Kystdirektoratet bemærkede, at afgørelsen blev forsøgt sendt digitalt, men da dette ikke var muligt, blev den sendt til klagers e-mailadresse. Vedrørende opgravningen vurderede Kystdirektoratet, at det inden for et kalenderår burde være muligt at fastlægge omfanget af rørskader og reparere dem, da renderne havde stået åbne i omtrent et år.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Klagefrist og digital post

Nævnet konstaterede, at klagen var indkommet inden for klagefristen og indgivet via klageportalen. Derfor fandt nævnet ikke anledning til at behandle klagepunktet vedrørende Kystdirektoratets fremsendelse af afgørelsen.

Vurdering af terrænændringer og dispensation

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet er at friholde kystområderne mod indgreb. Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 kan dispensation kun meddeles i særlige tilfælde, hvor et nødvendigt formål går forud for beskyttelsesinteressen, og hvor dispensationen ikke skaber uønsket præcedens. Praksis på området er meget restriktiv.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at terrænændringerne havde et sådant omfang og var af så lang varighed, at de krævede dispensation. Nævnet vurderede, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation. Der blev lagt vægt på den restriktive praksis og den uønskede præcedensvirkning. Det forhold, at vejret i en periode havde vanskeliggjort retablering, og at klager afventede en afgørelse i en anden sag, kunne ikke føre til et andet resultat.

Nævnets kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til påbud, herunder fastsættelse af frister for gennemførelse af påbud, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, jf. § 73, stk. 5.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.