Klage over Kystdirektoratets dispensation til genopførelse af sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen – klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 17. august 2017. Afgørelsen vedrørte en dispensation til genopførelse af et sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på Egholm Ø, Agersø, i Slagelse Kommune. Sommerhuset, der skulle genopføres, var på 52 m2 og skulle erstatte et eksisterende sommerhus på 67 m2. I forbindelse med genopførelsen var det planlagt at hæve sokkel og terrasse, hvilket ville medføre en forøgelse af bygningshøjden med cirka 1 meter.

Klagen blev indgivet den 13. september 2017 af en lokal beboerforening. Foreningen anførte, at den forøgede bygningshøjde ville have en væsentlig negativ påvirkning af kystlandskabet. De fremhævede, at huset ligger isoleret på et stort, fladt strandengsområde, hvilket gør det yderst markant og synligt fra alle retninger. Foreningen mente desuden, at afgørelsen ikke var i overensstemmelse med den eksisterende, restriktive praksis for dispensationer, da der ikke forelå et særligt tilfælde.

Klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1. Loven fastlægger specifikke kriterier for, hvem der kan klage over afgørelser. Blandt de klageberettigede er adressaten for afgørelsen, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, berørte nationalparkfonde, samt lokale og landsdækkende foreninger og organisationer med væsentlig interesse i afgørelsen, herunder beskyttelse af natur og miljø eller væsentlige rekreative interesser.

Nabohensyn eller -interesser er ikke beskyttet under naturbeskyttelsesloven, og grundejerforeninger er som udgangspunkt ikke klageberettigede, medmindre der foreligger særlige forhold, der giver dem en væsentlig naturbeskyttelsesmæssig interesse.

Nævnet gennemgik beboerforeningens vedtægter, som angiver foreningens formål som at løse fælles problemer for øen, fremme fælles interesser, være et forum for diskussion af øens problemer og fremme aktiv medvirken til løsning af disse. På baggrund af vedtægternes formulering fandt nævnet, at foreningens formål ikke udtrykkeligt varetager hensyn til natur og miljø. Derfor ansås foreningen ikke for at have den fornødne væsentlige interesse i afgørelsen, som kræves for at være klageberettiget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til genopførelse af sommerhuset.

Begrundelse for afvisning

Afvisningen skyldtes, at klageren, beboerforeningen, ikke blev anset for klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1. Nævnet vurderede, at foreningens vedtægter ikke udtrykkeligt angiver beskyttelse af natur og miljø som et hovedformål, og foreningen havde derfor ikke den væsentlige interesse i afgørelsen, som loven kræver.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.