Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om lovliggørelse af udhus inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation til et udhus beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Bovense. Klager havde i maj 2016 ansøgt om dispensation for et udhus på 13 m² med et 6 m² stort tagudhæng, som var opført omkring 2009.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte i august 2016 afslag på ansøgningen og varslede påbud om fysisk lovliggørelse. Begrundelsen var, at opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen som udgangspunkt ikke dispenseres, medmindre der er tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse. Direktoratet bemærkede, at praksis for dispensation til udhuse på op til 20 m² kun gælder for helårshuse, ikke sommerhuse, og fandt ingen særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, da det kunne skabe uønsket præcedens.

Klagen og de nye regler

Klager påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klager anførte, at udhuset efterfølgende var reduceret til 10 m² ved fjernelse af 3 m² af udhuset og det 6 m² store tagudhæng. Klager gjorde gældende, at Kystdirektoratet burde have stillet sagen i bero, da der kort efter ansøgningen blev indgået en politisk aftale om lempeligere regler for byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen, som tillader udhuse på op til 10 m² i tilknytning til sommerhuse. Klager mente, at Kystdirektoratet havde foretaget en uretmæssig forskelsbehandling og ikke havde efterlevet forvaltningslovens regler, da klager ikke havde modtaget en reel begrundelse for, hvorfor sagen ikke blev sat i bero, og ikke havde fået udkast til afgørelse i høring. Kystdirektoratet fastholdt sin afgørelse og havde ingen bemærkninger til klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Nævnet bemærkede, at der siden klagens indsendelse er vedtaget nye regler om strandbeskyttelseslinjen, som trådte i kraft den 9. juni 2017. Disse regler, specifikt Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, tillader i etablerede haver et mindre skur på op til 10 m² i tilknytning til boligen og højst 15 m fra denne, medmindre der allerede lovligt er opført et skur. Desuden kan der efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1 gøres undtagelse til mindre bygninger i haver, som placeres uden tilknytning til beboelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet opmålte på et ortofoto fra 2016 afstanden mellem sommerhuset og skuret til 16 m. På baggrund af de nu lempeligere regler fandt nævnet, at Kystdirektoratet bør have mulighed for at vurdere den ansøgte dispensation på ny. Nævnet har ikke behandlet klagers forvaltningsretlige indsigelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Kystdirektoratets afgørelse af 8. august 2016 om afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til udhus inden for strandbeskyttelseslinjen og hjemviser sagen til fornyet behandling.