Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Sønderho Havn Støtteforenings ansøgning fra 2012 om tilladelse til at oprense tilsandede tidevandsrender, Slagters Lo og Dybet, for at genetablere Sønderho Havn som en brugbar tidevandshavn på Fanøs sydøstlige kyst i Vadehavet. Projektet indebar uddybning af sejlrenderne.
Kystdirektoratet anmodede den 4. oktober 2016 Naturstyrelsen om at vurdere, hvorvidt det ansøgte projekt krævede dispensation fra Vadehavsbekendtgørelsen. Naturstyrelsen svarede samme dag, at projektet var omfattet af Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet § 12, stk. 4, som tillader Kystdirektoratet at meddele tilladelse til uddybning efter forhandling med Naturstyrelsen. Naturstyrelsen havde ingen bemærkninger til sagen, forudsat at opgravet materiale ikke deponeredes på Keldsand.
Kystdirektoratet meddelte den 20. januar 2017 en tidsbegrænset tilladelse til uddybning af tidevandsrenderne efter Kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1, nr. 4. Kystdirektoratet vurderede, at VVM-redegørelsen tilstrækkeligt belyste projektets miljømæssige konsekvenser, og at der ikke ville ske en miljømæssig påvirkning i en sådan grad, at projektet ikke kunne tillades. Kystdirektoratet henviste til Naturstyrelsens udtalelse og Nationalpark Vadehavets manglende bemærkninger.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede Kystdirektoratets afgørelse den 31. januar 2017. Klagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017. DN anførte primært, at Kystdirektoratet ikke i tilstrækkeligt omfang havde inddraget Vadehavsbekendtgørelsen i sin vurdering. DN mente, at der manglede en begrundet vurdering fra Naturstyrelsen, der dokumenterede en afvejning af bekendtgørelsens formål i forhold til det ansøgte. Det blev også fremhævet, at Vadehavsbekendtgørelsen ikke var nævnt i afgørelsens afsnit om lovgrundlag.
DN uddybede klagen den 6. marts 2017 og påpegede, at den eneste sagsbehandling vedrørende Vadehavsbekendtgørelsen var Naturstyrelsens mail af 4. oktober 2016, hvilket DN anså for en overfladisk sagsbehandling. DN argumenterede for, at uddybningen af sejlrenden ville hindre Vadehavets frie udfoldelse og havde karakter af et stisystem, hvilket krævede tilladelse efter Vadehavsbekendtgørelsen. DN udtrykte bekymring for præcedensvirkning for andre anløbssteder i Vadehavet, hvilket ville underminere Vadehavsbekendtgørelsens formål om at fastholde den naturlige dynamik i området.
Kystdirektoratet bemærkede den 27. marts 2017, at det ikke er Kystdirektoratet, der skal meddele tilladelse efter selve Vadehavsbekendtgørelsen, og at bekendtgørelsen derfor ikke var nævnt i lovgrundlaget for Kystdirektoratets afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet forstod Danmarks Naturfredningsforenings (DN) klage som udelukkende rettet mod, at der ikke var truffet en afgørelse efter Vadehavsbekendtgørelsen.
Nævnet bemærkede, at Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet § 12, stk. 1 forbyder optagning af sømaterialer, boring eller sprængning i havbunden. Dog kan Transportministeriet, efter forhandling med Skov- og Naturstyrelsen, meddele tilladelse til uddybning af sejlløb i Vadehavet, jf. Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet § 12, stk. 4. Endvidere fremgår det af Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet § 14, stk. 1, at Skov- og Naturstyrelsen kan dispensere fra § 12, stk. 1, efter forhandling med berørte myndigheder og lodsejere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over, at der ikke var truffet en afgørelse efter Vadehavsbekendtgørelsen. Nævnet begrundede afvisningen med, at det ikke er Kystdirektoratet, men Miljøstyrelsen, der har kompetence til at meddele dispensation fra Vadehavsbekendtgørelsen. Desuden fremgår det af Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet § 14, stk. 2, at sådanne dispensationer ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, herunder Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
KystdirektoratetKystdirektoratet har givet tilladelse til at uddybe sejlrenden ind til Esbjerg Havn. Uddybningen vil give havnen mulighed for modtage større skibe end i dag.
Kystdirektoratet
Søfartsstyrelsen
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets tilladelse til anlæg af en lystbådehavn med op til 2.800 bådpladser i den tidligere Knudshoved Færgehavn. Klagen blev indbragt af Danmarks Naturfredningsforening, der anførte, at habitatkonsekvensvurderingen var mangelfuld, og at tilladelsen var i strid med kystbeskyttelseslovens § 18 a, stk. 2. Sagen omhandler Natura 2000-området "Centrale Storebælt og Vresen", der er udpeget for bl.a. marsvin.
Administrationsgrundlaget for søterritoriet danner grundlag for forvaltningen af havet i forhold til anlæg og aktiviteter, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven.
Søfartsstyrelsen har udstedt en opdateret havplan, der implementerer den politiske aftale fra juni 2023. Planen udvider arealerne til naturbeskyttelse og energi markant, og justerer zoner til bl.a. råstofindvinding.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets tilladelse til etablering af en udløbslednin...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afgørelse om etablering af to fugleøer i Odense...
Læs mere