Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilladelse til sænkning af vandstand i Girafmosen og medbenyttelse af Vibækken

Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes afgørelse af 16. december 2016, der gav tilladelse til sænkning af vandstanden i Girafmosen og lovliggjorde etablering af et rørlagt vandløb samt et privat pumpeanlæg med udledning til det offentlige vandløb Vibækken. Afgørelsen er truffet med hjemmel i Vandløbsloven § 18, Vandløbsloven § 21 og Vandløbsloven § 63 samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 4, Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 5 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 6.

Baggrund for ansøgningen

Grundejerforeningen Engsmark ansøgte oprindeligt i juni 2015 om tilladelse til at etablere og drive en pumpe til afledning af overfladevand fra Girafmosen for at stabilisere vandstanden til kote 3,55 m. Dette skyldtes tidligere oversvømmelsesproblemer. Efter en offentlig høring med indsigelser blev et nyt forslag fremsat i december 2015/januar 2016, der søgte retlig lovliggørelse af et eksisterende rørlagt forløb (Ø110 mm) og en eldrevet pumpe, der skulle tilkobles Vibækken ved st. 142. Formålet var at sænke og fastholde vandstanden i mosen til kote 3,5 m, når der var kapacitet i Vibækken.

Kommunens afgørelse og vilkår

Syddjurs Kommune meddelte tilladelse den 16. december 2016. Kommunen vurderede, at den eksisterende rørledning, anlagt i 2006, kun var vandførende med pumpe og havde været brugt til akutpumpning. Tilladelsen blev givet på følgende vilkår:

• Pumpeintensiteten måtte ikke overstige 2,2 l/s.
• Pumpning måtte kun ske, når der var kapacitet i både st. 141 og st. 704 (ved [adresse1]), hvilket defineredes ved, at rørene ikke var fuldtløbende.
• Tilladelsen bortfaldt øjeblikkeligt ved overtrædelse af vilkårene.
• Vandstanden i Girafmosen måtte ikke sænkes til under kote 3,5 m DVR90.

Grundejerforeningen skulle afholde alle udgifter til anlæg og vedligeholdelse samt bidrage til fremtidige renoveringsarbejder i de rørlagte dele af Vibækken i henhold til Vandløbsloven § 63. Kommunen vurderede, at projektændringen til direkte udledning i Vibækken var af underordnet betydning og krævede ikke ny offentlig høring. Kommunen mente, at den forøgede vandmængde var ubetydelig og ikke ville forværre eksisterende vandproblemer, som primært skyldtes manglende dræning.

Øvrige afgørelser og miljøhensyn

Kommunen traf særskilt afgørelse om, at projektet ikke var VVM-pligtigt og meddelte dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 til sænkning af vandstanden i Girafmosen. Kommunen vurderede, at sænkningen ikke ville påvirke et Natura2000-område, men konstaterede forekomst af dyrearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, herunder spidssnudet frø og stor vandsalamander. Der blev fastsat vilkår om anlæggelse af erstatningshuller og at vandstandssænkningen skulle foregå uden for paddernes yngletid (1. september – 31. marts).

Klager og bemærkninger

Fem sommerhusejere i nærområdet klagede over afgørelsen. Klagerne anførte navnlig, at kommunens kapacitetsvurdering af Vibækken var utilstrækkelig, at der var begrænset reservekapacitet, og at tilladelsen manglede specifikke krav til kontrol af pumpningen samt hensyntagen til fremtidige højere vandstande og kraftigere nedbør. Klagerne oplevede allerede store vandproblemer og frygtede forværring og skader på ejendomme. Syddjurs Kommune fastholdt, at vilkårene eliminerede risikoen, og at overbelastning af Vibækken var sjælden. Grundejerforeningen anførte, at pumpningen kun udgjorde 2-3 % af Vibækkens makskapacitet og ville etablere en vagtordning for at kontrollere vand- og vejrforhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Vandløbsloven § 80, stk. 1, og har i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2 begrænset sin prøvelse til de væsentligste forhold i sagen.

Offentlig høring

Nævnet konstaterede, at projektet omfatter foranstaltninger, der er omfattet af Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 4 (sænkning af vandstand i sø) og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 6 (udpumpningsanlæg), hvor der ikke er mulighed for at fravige kravet om offentlig høring. Selvom dele af projektet var omfattet af Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 5 (nyanlæg), hvor fravigelse er mulig efter Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 17, fandt nævnet, at projektet afveg væsentligt fra det oprindelige. Kommunen burde derfor have foretaget en ny offentlig høring i overensstemmelse med Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 15.

Hensynet til afvandingsinteresserne og vilkårsfastsættelsen

Nævnet fandt, at kommunens vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser var utilstrækkelig. Vurderingen var primært baseret på visuelle observationer og et regulativ fra 1994, som allerede dengang angav, at røret ved st. 704 var underdimensioneret i forhold til det samlede opland. En visuel vurdering var ikke tilstrækkelig til at vurdere kapaciteten for en mertilførsel. Nævnet mente, at kommunen burde have foretaget en egentlig teknisk vurdering med beregninger af vandløbets nuværende kapacitet og vandføring, baseret på rørdimensioner, fald, oplandets størrelse og befæstede arealer. De fastsatte vilkår om, at pumpning kun måtte ske, når der var kapacitet, blev heller ikke anset for tilstrækkelige, da der manglede klare retningslinjer for, hvordan og hvor ofte kontrollen skulle udføres, og af hvem. Desuden tog vilkårene ikke højde for den naturlige afstrømning fra mosen til Vibækken, selv uden pumpning.

Bilag IV-arter

Sager om vandstandssænkning og anlæg af nye vandløb er omfattet af Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 1, som forbyder tilladelser, der kan beskadige yngle- eller rasteområder for arter optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen i forhold til disse arter skal fremgå af afgørelsen i henhold til Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 2. Nævnet konstaterede, at kommunens vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen ikke fremgik af vandløbstilladelsen, ligesom vilkåret om pumpning uden for paddernes yngletid, der var angivet i dispensationen fra Naturbeskyttelsesloven § 3, heller ikke var inkluderet i vandløbstilladelsen. Dette udgjorde en væsentlig mangel ved afgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets resultat

Efter en samlet vurdering fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Syddjurs Kommunes afgørelse af 16. december 2016 led af så væsentlige retlige og indholdsmæssige mangler, at den var ugyldig. Nævnet ophævede derfor afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.