Afgørelse om afvandingsforhold og terrænregulering i Odsherred Kommune

Sagen omhandler en klage over Odsherred Kommunes afgørelse af 26. april 2016 vedrørende afvandingsforholdene på ejendommen [adresse1]. Klager, ejendommens ejer, har anført, at en jordopfyldning på naboejendommen [adresse2] i maj 2006 har forringet afvandingen på klagers ejendom, og at et etableret skeldræn fra foråret 2011 ikke løser problemet.

Sagens historik og kommunens tidligere afgørelser

Sagen startede i 2007, hvor klager første gang klagede over afvandingsproblemer. Et eksisterende dræn på [adresse2] blev udskiftet og forlænget med ca. 10 meter frem til en brønd på [adresse1]. Odsherred Kommune afgjorde den 14. september 2009, at udskiftningen af drænet var vedligeholdelse, men forlængelsen var en regulering, der krævede tilladelse efter Vandløbsloven § 6. Klager blev opfordret til at søge om tilslutning til drænet.

Denne afgørelse blev påklaget til By- og Landskabsstyrelsen, som hjemviste sagen. Styrelsen begrundede dette med, at terrænreguleringen hindrede vandets naturlige afløb fra [adresse1] og var i strid med vandløbsloven. Herefter blev der udarbejdet et forslag om etablering af et dræn på [adresse2] langs foden af terrænreguleringen for at sikre vandafledningen fra [adresse1].

Den 6. september 2010 meddelte Odsherred Kommune tilladelse til etablering af et dræn på [adresse2] ca. 0,5 meter fra skellet. Drænet blev lagt i faskine og tilsluttet den eksisterende brønd. By- og Landskabsstyrelsen stadfæstede denne afgørelse den 23. november 2010, idet de vurderede, at projektet sikrede vandafledning fra [adresse1] som påskrevet i Vandløbsloven § 6.

Fortsatte problemer og nye opmålinger

I juli 2012 klagede klager igen over afvandingsproblemer. Kommunen vurderede, at stenfaskinen fungerede tilfredsstillende, og at problemerne skyldtes tildækning af faskinen. Efterfølgende korrespondance handlede om, hvem der havde tildækket faskinen, og klager ønskede drænet forlænget til de 25 meter, der var beskrevet i tilladelsen fra 2010, da det kun var ca. 15 meter langt.

I vinteren 2015/16 fik Odsherred Kommune opmålt brøndenes koter, hvilket afslørede uoverensstemmelser med kloakmesterens tidligere oplysninger:

Klager anmodede kommunen om at sørge for, at drænet blev omlagt, så det levede op til varsel af påbud fra 4. juni 2009.

Kommunens afgørelse af 26. april 2016

Kommunen anerkendte, at kloakmesterens opmåling var ukorrekt, men fastholdt, at drænet på [adresse2] ved udskiftningen blev lagt i samme dybde som det gamle dræn, hvilket er i overensstemmelse med vedligeholdelsesprincippet. Kommunen vurderede, at [adresse2] havde levet op til varsel af påbud fra 4. juni 2009. Kommunen vurderede endvidere, at det dræn, der er lagt langs foden af opfyldningen, opsamler overfladevand, som det ville have gjort før jordopfyldningen.

Kommunen konkluderede, at afvandingsproblemerne på [adresse1] også ville have været til stede uden terrænreguleringen, da der ikke er et internt drænsystem på [adresse1]. Kommunen vurderede, at der ikke var tale om et ulovligt forhold, som vandløbsmyndigheden skulle bringe til ophør efter Vandløbsloven § 54 a. Dog ville kommunen bede [adresse2] om at forlænge faskinen med 10 meter for at opfylde vilkåret om 25 meters længde i tilladelsen fra 2010. Kommunen foreslog, at klager ansøgte om tilladelse til at anlægge dræn på egen grund, der kunne tilsluttes drænet på [adresse2].

Klagers indsigelser

Klager fastholdt, at det etablerede dræn ikke var en tilstrækkelig løsning og ikke opfyldte sin funktion med at bortlede overfladevand som før terrænreguleringen. Klager henviste til fotodokumentation, der viste, at drænet lå for højt, og at der var fejl i udført arbejde og urigtige oplysninger. Klager nævnte også, at 6 store birketræer og anden beplantning var fjernet fra grunden på grund af vandproblemer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Odsherred Kommunes afgørelse af 26. april 2016 og hjemvist sagen til fornyet behandling.

Nævnet forstod kommunens afgørelse således, at de etablerede dræn på [adresse2] blev anset for tilstrækkelige til at opveje konsekvenserne af den ulovlige terrænopfyldning i 2006, og at der dermed ikke var tale om et ulovligt forhold. Nævnet bemærkede, at det fremgår af Vandløbsloven § 6, stk. 1, at ingen uden vandløbsmyndighedens tilladelse må ændre vands naturlige afløb til anden ejendom eller hindre det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme. By- og Landskabsstyrelsen havde tidligere fastslået, at jordopfyldningen var i strid med vandløbsloven.

Utilstrækkelig sagsoplysning

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde undersøgt eller vurderet tilstrækkeligt, om de etablerede dræn på [adresse2] kunne sikre en afvanding på et niveau, der svarede til før jordopfyldningen skete. Nævnet lagde vægt på, at de faktiske forhold omkring drænet – herunder længde, fald og frihøjde – tilsyneladende ikke stemte overens med det forudsatte i tilladelsen af 6. september 2010. Det er myndighedens pligt at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst (officialmaksimen eller undersøgelsesprincippet).

Manglende hensyn til beplantning

Nævnet bemærkede desuden, at kommunen ikke havde forholdt sig til, at fjernelsen af 6 store birketræer og yderligere beplantning på [adresse1] i sig selv kunne ændre afvandingsbehovet, da denne beplantning tidligere optog større mængder vand.

Korrekt lovhjemmel

Endelig fandt nævnet, at hjemlen til kommunens afgørelse rettelig skulle have været Vandløbsloven § 6, da sagen handlede om, hvorvidt jordpåfyldningen og de etablerede dræn hindrede afløbet fra [adresse1], og ikke Vandløbsloven § 54 a, som kommunen havde anvendt.

På baggrund af disse mangler i sagsbehandlingen og den utilstrækkelige oplysning af sagen, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.