Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ændring af flodemål i Bredvad Sø

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Horsens Kommunes afgørelse af 13. november 2015, som gav tilladelse til at ændre flodemålet i Bredvad Sø i Gudenåen. Sagen blev påklaget af flere lodsejere, herunder klager 1 og klager 2, der ejer matrikler beliggende nedstrøms opstemningen i Bredvad Sø og opstrøms udløbet fra Vestbirk Kraftværk. Klagerne udtrykte bekymring for oversvømmelsesproblemer, negative konsekvenser for fugle og fauna, samt begrænsninger for kanofart som følge af en ændring af flodemålet. Klagerne anførte desuden, at en forskel i vandspejlskoten alene skyldtes manglende vedligeholdelse af søen.

Baggrund for søerne og flodemålet

Bredvad Sø, Naldal Sø og Vestbirk Sø er kunstige søer, der oprindeligt blev skabt ved opstemning af Gudenåen i forbindelse med opførelsen af Vestbirk Kraftværk. Disse søer og brednære arealer er særskilt matrikulerede og ejet af Naturstyrelsen. Flodemålet, der regulerer vandstanden, blev i 1995 flyttet fra Bredvad Mølle til en spærredæmning syd for Vestbirk Kraftværk. Målinger har siden vist, at vandspejlet ved Bredvad Mølle i gennemsnit har været 10-20 cm højere end ved spærredæmningen. Alle tre søer er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven § 3, og Gudenåen er ligeledes et beskyttet vandløb.

Horsens Kommunes afgørelse og begrundelse

Horsens Kommune meddelte Naturstyrelsen Søhøjlandet tilladelse til at ændre flodemålet ved spærredæmningen i Bredvad Sø i medfør af Vandløbsloven § 48 og Vandløbsloven § 49. Kommunen begrundede afgørelsen med, at flytningen af flodemålet i 1995 fejlagtigt antog, at strækningen fra Bredvad Mølle til spærredæmningen havde samme vandspejlskoter. Tilladelsen skulle rette op på denne fejl og give Vestbirk Kraftværk mulighed for at trække vandstanden ned, så søerne kan fungere som buffer ved høj vandtilførsel. Ændringen indebar, at de to eksisterende flodemål (sommer- og vinterflodemål) blev erstattet af ét flodemål, svarende til det oprindelige sommerflodemål, hvilket ville medføre en vandstandssænkning på 16 cm i den øvrige periode. Kommunen har oplyst, at der tidligere er forsøgt oprensning og fjernelse af grøde for at mindske vandstuvningen ved Bredvad Mølle uden varig effekt. Et forsøg i 2014 viste, at en vandstandssænkning ville mindske oversvømmelsesrisikoen. Kommunen foretrækker på sigt en løsning, hvor spærredæmningen helt nedbrydes, og Gudenåen genfinder sit oprindelige løb, hvilket ville eliminere oversvømmelsesrisikoen.

Manglende høring og Naturstyrelsens bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Horsens Kommune om dokumentation for offentlig høring af projektet. Kommunen oplyste, at projektet ikke havde været i offentlig høring, da de mente, at der kun var krav om underretning til de i Vandløbsloven § 75, stk. 2 nævnte. Kommunen henviste til, at tilladelsen var annonceret på deres hjemmeside, men kunne ikke fremlægge dokumentation grundet et arkivnedbrud. Naturstyrelsen Søhøjlandet bemærkede desuden, at de ikke havde ansøgt om ændringen af flodemålet og ikke havde deltaget i beslutningsprocessen om en vandstandssænkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet og hjemvist Horsens Kommunes afgørelse af 13. november 2015 om tilladelse til at ændre flodemålet i Bredvad Sø i Gudenåen til fornyet behandling i kommunen.

Klageberettigelse

Nævnet fandt, at klagerne var klageberettigede i henhold til Vandløbsloven § 82, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at klagernes matrikler ligger nedstrøms opstemningen i Bredvad Sø, og det ikke kan udelukkes, at en realisering af kommunens tilladelse vil kunne medføre en øget vandstand på den del af vandløbsstrækningen i Gudenåen, hvor klagernes matrikler er beliggende.

Væsentlige retlige mangler

Nævnet vurderede, at Horsens Kommunes afgørelse led af en væsentlig retlig mangel. Selvom afgørelsen alene var truffet efter Vandløbsloven § 48 og Vandløbsloven § 49, som i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv. fremgår af §§ 10 og 11, medførte ændringen af flodemålet reelt en vandstandssænkning i søen. Derfor burde afgørelsen også have været truffet efter Vandløbsloven § 18, som også angivet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv. § 4.

Projektet var ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv. § 5 eller Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv. § 9. Derfor skulle kommunen have foretaget offentlig høring i overensstemmelse med Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv. § 15. Da kommunen ikke havde gennemført en sådan høring, fandt nævnet, at afgørelsen var ugyldig.

Krav til fornyet behandling

Ved den fornyede behandling af sagen skal Horsens Kommune overholde de procedureregler, der er fastsat i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv.. Dette inkluderer inddragelse af hensyn til samtlige afvandingsmæssige interesser og sikring af de miljømæssige målsætninger, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv. § 18. Hvis projektet forudsætter tilladelse efter andre love som naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven eller fiskeriloven, kan vandløbsafgørelsen først meddeles, når der foreligger endelig afgørelse efter disse bestemmelser.