Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om flodemål og pumpepraksis for Hejrede Sø

Guldborgsund Kommune godkendte den 26. juni 2014 et projekt, der fastlagde vandstand og pumpepraksis for Hejrede Sø, beliggende på flere matrikler i Engestofte og Godsted. Projektet fastsatte et minimumsvandspejl på 7,28 m og et maksimumsvandspejl på 7,48 m (DVR90), med specifikke startkoter for pumpning med én eller to pumper. Formålet var at stabilisere vandstanden og tilgodese både afvandings-, natur- og miljøhensyn.

Natur- og planforhold

Hejrede Sø er en 53 ha stor sø, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Den ligger i fuglebeskyttelsesområde F87 og habitatområde H156, og er en del af Natura 2000-område nr. 177, Maribosøerne. Søen er målsat til god økologisk tilstand i vandplanerne, men vurderes ikke at opfylde gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet for visse arter og naturtyper på grund af skiftende vandstande. Dette gælder især for arter som stor vandsalamander, pigsmerling, rørdrum og rørhøg.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen traf afgørelse i medfør af vandløbslovens § 38 og vandløbslovens § 49. Beslutningen om at fastsætte nye flodemål og pumpepraksis blev truffet forud for udarbejdelsen af et nyt regulativ for søen. Kommunen lagde vægt på, at den nye praksis ville mindske de hidtidige store vandspejlsvariationer, som vurderes at have negative konsekvenser for naturtilstanden. Selvom Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) anbefalede en højere minimumsvandstand (7,60 m DVR90) for at beskytte sårbare arter og vandkvalitet, fastholdt kommunen den lavere kote på 7,28 m, da den mente, at dette tilgodeså både naturinteresser og landbrugsmæssige afvandingsforhold. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, da det primært handlede om at lovliggøre en eksisterende tilstand med mindre udsving.

Klager over afgørelsen

Afgørelsen blev påklaget af Hejrede-Godssø Pumpelag, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

• Hejrede-Godssø Pumpelag ønskede frit udløb ved alle udløb, flytning af målerør og længere frist for omstilling til automatiseret pumpedrift.
• Danmarks Naturfredningsforening klagede over den tilladte vandstandssænkning, idet den anså den fastsatte kote for at være for lav i forhold til Natura 2000-målsætningerne. De mente, at kommunens væsentlighedsvurdering var mangelfuld, da den kun fokuserede på stabilisering og ikke på den generelle sænkning af vandstanden.
• Danmarks Sportsfiskerforbund anførte, at tilladelsen ville forringe tilstanden i søen og kritiserede kommunens væsentlighedsvurdering som mangelfuld og fagligt dårlig.

Kommunens bemærkninger til klagerne

Guldborgsund Kommune bemærkede, at den som vandløbsmyndighed havde modtaget klager over lav vandstand og ulovlig pumpepraksis i Hejrede Sø. Kommunen havde tidligere indskærpet over for pumpelaget, at de regulativmæssige vandspejlskoter skulle overholdes. Kommunen er forpligtiget til at bringe et ulovligt forhold til ophør, medmindre det er af underordnet betydning, jævnfør vandløbslovens § 54 a. Kommunen fastholdt, at afgørelsen var en lovliggørelse af en eksisterende tilstand, der havde varet i minimum 28 år, og at den ikke ville ændre den gennemsnitlige vandstand eller søens volumen, men derimod regulere udsvingene. Kommunen vurderede, at afgørelsen var et kompromis, der afvejede modstridende afvandings-, natur- og miljøinteresser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede klagerne over Guldborgsund Kommunes afgørelse om fastsættelse af flodemål og pumpepraksis for Hejrede Sø.

Indledende bemærkninger og klageberettigelse

Kommunen havde truffet afgørelse efter vandløbslovens § 38 og vandløbslovens § 49. MFKN bemærkede, at kommunen ved at fastsætte flodemål, der sænkede vandstanden i forhold til den regulativfastsatte vandstand, også havde truffet bestemmelse efter vandløbslovens § 18, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 4. Denne hjemmel skulle have været anført i afgørelsen. På baggrund heraf fandt nævnet, at Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund var klageberettigede efter vandløbslovens § 84, stk. 4, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 29, stk. 2.

Nævnets prøvelse og habitatvurdering

MFKN begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om habitatvurderingen, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 8, nr. 2, skal der foretages en vurdering af, om et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Dette skal fortolkes i lyset af Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

MFKN fandt, at den fastlagte minimumsvandstand på 7,28 m (DVR90) ville medføre en generelt lavere vandstand i Hejrede Sø, end den har været siden 2009. Dette betød, at der ikke var tale om en lovliggørelse af en tidligere tilstand, som kommunen havde anført. Kommunens væsentlighedsvurdering var primært baseret på, at vandstanden fremover ville svinge mindre, men den havde ikke vurderet betydningen af den generelt lavere vandstand. På den baggrund fandt nævnet, at kommunens væsentlighedsvurdering af en mulig påvirkning af Natura 2000-området ikke var foretaget på et tilstrækkeligt grundlag.

Øvrige bemærkninger og afgørelse

Nævnet bemærkede, at en fornyet vurdering af projektet skal tage højde for de nye vandområdeplaner og Natura 2000-planer for området. Desuden skal vurderingen af en eventuel tilstandsændring efter naturbeskyttelseslovens § 3 og de afvandingsmæssige interesser foretages ud fra, at projektet medfører en generelt lavere vandstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Guldborgsund Kommunes afgørelse af 26. juni 2014 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.