Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på tilladelse til opsætning af nitratfilter

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Norddjurs Kommunes afslag på en ansøgning om opsætning af et nitratfilter på en ejendom beliggende [adresse1]. Kommunen havde den 29. maj 2017 meddelt afslag med henvisning til embedslægens anbefalinger om at undgå videregående vandbehandling for enkeltindvindere på grund af risiko for brist i vandkvaliteten og behov for regelmæssig kontrol. Kommunen henviste også til tidligere afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, et notat fra By- og Landskabsstyrelsen om, at avanceret vandbehandling generelt ikke er en god løsning, samt kommunens egen vandforsyningsplan, der baserer sig på uforurenet grundvand med simpel vandbehandling. Ejendommen var tidligere blevet påbudt tilslutning til et alment vandværk, hvilket blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet i 2014.

Vandkvalitet og grundvandsforhold

Der forelå 11 drikkevandsanalyser fra boringen (DGU-nr. [DGU nummer 1]) fra 2007 til 2017. Analyserne viste et nitratindhold på mellem 79-87 mg/l, hvilket overskred grænseværdien på 50 mg/l. Der var ingen bakterielle problemer. Kommunen vurderede, at det høje nitratindhold skyldtes generel forurening af grundvandet fra udvaskning fra dyrkede marker, og at der ikke var naturlig reduktionskapacitet i jordlagene eller kalkmagasinet. Det blev anset for udsigtsløst at nedbringe nitratindholdet ved ændringer på vandværksanlægget eller ved uddybning af boringen, da sidstnævnte ville medføre risiko for indvinding af saltvand.

Tilslutning til alment vandværk

Ejendommen ligger inden for det almene vandværk [virksomhed1]s forsyningsområde, og der var mulighed for tilslutning på rimelige vilkår. Kommunen havde tidligere påbudt tilslutning til dette vandværk, hvilket blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet. De estimerede omkostninger for tilslutning var et hovedanlægsbidrag på 5.344 kr., et forsyningsledningsbidrag på 70.149 kr. og et stikledningsbidrag på 7.548 kr., eksklusiv moms og udgifter til jordledning på egen grund samt sløjfning af boring.

Klagerens anbringender

Klageren ønskede at beholde sin nuværende vandforsyning på grund af økonomiske forhold og vandets kvalitet, som klageren anså for god, bortset fra nitratindholdet, der var nedadgående. Klageren anførte, at nitrat i bakteriefrit vand ikke var dokumenteret skadeligt, og at andre kommuner accepterede højere nitratindhold, herunder Norddjurs Kommune selv for alderspensionister. Klageren mente, at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen og ikke var konkret og saglig, da kommunen alene havde henholdt sig til tidligere afgørelser og vandforsyningsplanen uden en individuel vurdering. Klageren henviste desuden til en sag fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN-42-00103).

Norddjurs Kommunes bemærkninger

Norddjurs Kommune fastholdt sin vurdering af nitratindholdet og bemærkede, at den sag, klageren henviste til vedrørende accept af højere nitratindhold, ikke var afsluttet. Kommunen henviste desuden til Natur- og Miljøklagenævnets tidligere stadfæstelse af påbuddet om tilslutning til alment vandværk og præciserede, at den af klageren nævnte klagenævnssag (NMK-42-00103) alene stadfæstede krav om forbedring af vandkvaliteten, ikke hvordan dette skulle ske.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Vandforsyningslovens § 21, jf. Vandforsyningslovens § 75. Loven har til formål at sikre kvalitetskrav til drikkevand til beskyttelse af menneskers sundhed, jf. Vandforsyningslovens § 1. Etablering eller væsentlig ændring af vandindvindingsanlæg, herunder vandbehandlingsanlæg som nitratfiltre, kræver kommunal tilladelse, jf. Vandforsyningslovens § 21, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udarbejde vandforsyningsplaner, der skal overholde lovens krav, jf. Vandforsyningslovens § 14, stk. 1. På afgørelsestidspunktet fastsatte Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 3 kvalitetskrav for drikkevand, herunder en grænseværdi på 50 mg/l for nitrat. Nævnet bemærkede, at kvalitetskravene for enkeltindvindere er ændret efter bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017, så anlæg, der udelukkende leverer vand til én husstand, ikke længere er omfattet af drikkevandsbekendtgørelsens krav om kontrol.

Nævnet lagde vægt på, at vandforsyningsplanens retningslinjer skal anvendes som overordnet beslutningsgrundlag og kun bør fraviges ved væsentlige hensyn. Kommunen skal overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sammenlignelige sager skal have samme resultat, medmindre der er saglig begrundelse for forskelsbehandling.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse på det retlige grundlag, der var gældende på afgørelsestidspunktet. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen var omfattet af et alment vandværks forsyningsområde, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med dens vandforsyningsplan og embedslægens anbefalinger, og at vandforsyning kunne ske på økonomisk rimelige vilkår. Klagerens anbringender, herunder henvisningen til lighedsgrundsætningen, kunne ikke føre til et andet resultat.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Norddjurs Kommunes afgørelse af 29. maj 2017 om afslag på ansøgning om opsætning af nitratfilter på ejendommen [adresse1]. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.