Planklagenævnets afgørelse om opsættende virkning vedrørende miljøvurdering af lokalplantillæg for Århusgadekvarteret

Københavns Kommune traf den 4. december 2017 afgørelse om ikke at foretage en miljøvurdering af forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 for Århusgadekvarteret i Nordhavn. Denne screeningsafgørelse blev offentliggjort samme dato. Lokalplan nr. 463, vedtaget i 2011, tillod oprindeligt etablering af op til 100 ungdoms- og kollegieboliger inden for området. Forslaget til tillæg nr. 3 øger dette antal til 300 boliger og fastsætter desuden, at husdybden for nybyggeri til disse boliger, inklusive altaner, ikke må overstige 13,8 meter, og at parkeringsdækningen ikke må overstige 1 plads pr. 300 m2 etageareal. Kommunen vurderede, at lokalplantillægget ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1.

Planklagenævnet har behandlet en klage fra en række grundejerforeninger over Københavns Kommunes screeningsafgørelse. Klagerne anførte, at afgørelsen manglede begrundelse og inddragelse af relevante kriterier, at godkendelsen af lokalplanforslaget og screeningsafgørelsen var sket uden afstemning i Teknik- og Miljøudvalget, samt at der ville være en væsentlig miljømæssig påvirkning af lokalområdet, som i forvejen er udsat for støj og trafik. Klagerne anmodede desuden om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.

Planklagenævnets vurdering af opsættende virkning

Planklagenævnet bemærkede, at afgørelser efter miljøvurderingsloven kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til. Da lokalplantillægget er udarbejdet i henhold til planloven, kan screeningsafgørelsen påklages til Planklagenævnet, som kan tage stilling til retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

En klage efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Nævnet kan dog bestemme, at en klage skal tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Nævnet kan også påbyde et bygge- eller anlægsarbejde standset, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 6.

Ved vurderingen af opsættende virkning lægger Planklagenævnet vægt på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven, samt om en udnyttelse af afgørelsen vil vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse. Tidspunktet for aktivitetens påbegyndelse kan også indgå i vurderingen. Afgørelsen om opsættende virkning træffes på et foreløbigt grundlag.

Afslag på opsættende virkning

Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste navnlig til, at klagerne ikke havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven. Nævnet meddelte derfor afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Denne afgørelse er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Planklagenævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen, og denne delafgørelse er ikke en forhåndstilkendegivelse i forhold til nævnets endelige afgørelse. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.