Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan for erhvervsområde ved Rugkobbel, Aabenraa

Kommunens screeningsafgørelse

Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 4, stk. 2, baseret på kriterierne i lovens bilag 2. Kommunen vurderede følgende:

• Bilag IV-arter: Negativ indvirkning, da der er risiko for bilag IV-arter (primært padder) langs Skelbækken. Dog vurderedes påvirkningen ikke væsentlig, da disse arealer friholdes for byggeri og opretholdes som naturområde.
• Beskyttede naturområder: Negativ indvirkning på ca. 14.800 m² eng og 2.560 m² overdrev. Kommunen vurderede dog, at påvirkningen var mindre væsentlig, hvis ubebyggede arealer opretholdes i nuværende naturtilstand, og overfladevand ikke ledes til dem. De eng- og overdrevsarealer, der lå i byzone i 1992, er kun beskyttet mod tilstandsændringer til landbrugsformål.
• Skovbyggelinjen: Negativ påvirkning, da bebyggelse vil reducere indblik til skovbryn. Kommunen vurderede dog, at påvirkningen ikke var væsentlig, hvis der skabes store åbne arealer, der sikrer indblik til skovbrynene, og der ikke bygges for tæt på disse.
• Landskabelige værdier: Negativ påvirkning, da bebyggelsen opføres i et område med stor landskabelig værdi. Kommunen vurderede dog, at påvirkningen ikke var væsentlig, da bebyggelsen indpasses, og terrænregulering holdes på et minimum.
• Arkæologiske forhold/diger: Neutral indvirkning. Der er risiko for jordfaste fortidsminder, men museumsloven skal overholdes. Et fredet sten-/jorddige langs kanten af lokalplanområdet vurderes ikke at være i risiko.
• Grundvand: Negativ påvirkning, da dele af området er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OSD). Kommunen vurderede dog, at påvirkningen ikke var væsentlig, da OSD-området hovedsageligt friholdes for byggeri, erhvervstyperne ikke medfører risiko for forurening, og der er et tæt lerlag over grundvandslagene.

Kommunen konkluderede, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet, hverken i sig selv eller kumulativt.

Klagepunkter

Klageren anførte, at planforslagene skulle miljøvurderes på grund af væsentlige miljøkonsekvenser for:

• Bilag IV-arter: Kræver nærmere undersøgelse, da byggeri og jordflytning kan skade arterne.
• Fugle: Risiko for "birdstrikes" mod glas- og metalfacader tæt på Årup Skov, der har en fin sammensætning af ynglefugle, herunder arter fra Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.
• Beskyttede naturtyper: Lager og testcenter placeres i engområde, der ikke tidligere har været bebygget. Spørgsmålstegn ved opretholdelse af naturtilstand.
• Skovbyggelinjen: Yderligere reduktion af en muligvis allerede reduceret skovbyggelinje er problematisk, og de højeste bygninger spærrer for indblik i skovbrynet.
• Landskabelige værdier: Bebyggelsen er ikke indpasset, og visualiseringer er misvisende.
• Fortidsminder/diger: Risiko for jordfaste fortidsminder og uregistrerede jorddiger, der kræver en miljøvurdering for at afgøre beskyttelsesstatus.
• Grundvand: Risiko for nedvaskning af sprøjtegifte og biocider til grundvandet på befæstede arealer i OSD-området. Kræver moniteringsprogram.

Forløb efter klage

Aabenraa Byråd vedtog den 22. februar 2017 endeligt kommuneplantillæg nr. 62 og lokalplan nr. 71. Ændringer omfattede udvidelse af delområde 3 for at bevare større naturarealer, tilføjelse i redegørelsen om sikring af udsyn til skovbrynet, yderligere bestemmelse om terrænregulering og bevaring af levende hegn. Kommuneplan 2015-2026 viderefører ændringerne fra kommuneplantillæg nr. 62.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aabenraa Kommunes screeningsafgørelse, som dermed stod ved magt. Nævnet behandlede sagen efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 16, stk. 1, da afgørelsen blev truffet før ikrafttrædelsen af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 57, stk. 2_§_57). Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om screeningen opfyldte miljøvurderingslovens krav, og om der burde have været udarbejdet en miljøvurdering.

Miljøscreeningens omfang

Nævnet fastslog, at planerne under alle omstændigheder kun var pligtige til miljøvurdering, hvis de måtte antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 2. Kravene til screeningens omfang og detaljeringsgrad afhænger af planens indhold og er en konkret vurdering i henhold til lovens formål, lokalplanområdets sårbarhed og udstrækning, eksisterende planlægning og realiseringsmuligheder.

Vurdering af klagepunkter

Bilag IV-arter

Nævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt de fornødne oplysninger og foretaget den fornødne vurdering af den mulige påvirkning af bilag IV-arter efter reglerne i Habitatdirektivet og Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette skyldtes, at kommunen havde friholdt de bedste naturarealer langs Skelbækken for byggeri og vurderet, at det nordvestlige engareal ikke udgjorde yngle- eller rasteområder for de potentielle arter.

Fugle

Nævnet fandt ikke, at kommunen var forpligtet til at foretage en yderligere vurdering af planens påvirkning af fugle beskyttet efter Fuglebeskyttelsesdirektivet. Dette blev begrundet med, at Årup Skov ligger uden for planområdet, der er ca. 4,7 km til nærmeste fuglebeskyttelsesområde, der ikke sker fældning af træer, og at bygningernes karakter ikke udgjorde en forringelse af fuglenes levesteder i direktivets forstand.

Beskyttede naturtyper

Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af påvirkningen af beskyttet natur. Nævnet bemærkede, at de pågældende eng- og overdrevsarealer, der lå i byzone i 1992, alene er beskyttet mod tilstandsændringer til landbrugsformål, jf. Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 1, hvilket indebærer en begrænset beskyttelsesstatus.

Skovbyggelinjen

Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af påvirkningen af skoven/skovbyggelinjen. Nævnet havde ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om yderligere reduktion af skovbyggelinjen, da dette ikke var en afgørelse truffet i forbindelse med planen. En forventet reduktion skulle dog indgå i screeningen, hvilket var sket. Reglerne om skovbyggelinjer fremgår af Naturbeskyttelsesloven § 17, Naturbeskyttelsesloven § 65 og Naturbeskyttelsesloven § 69.

Landskabelige værdier

Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af påvirkningen af landskabelige værdier og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering.

Fortidsminder/diger

Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af påvirkningen af fortidsminder/diger. Nævnet fandt ikke, at Lov om miljøvurdering af planer og programmer medfører en pligt for kommunen til at undersøge, om tilgængelige registreringer af fortidsminder/diger er korrekte, medmindre der er tale om åbenlyse fejl. Museumsloven skal overholdes, herunder Museumsloven § 27.

Grundvand

Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af påvirkningen af grundvandet. De nærmere detailkrav til håndtering af overfladevand skulle stilles i forbindelse med en udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Nævnet fandt ikke, at kommunen var forpligtet til en særlig vurdering af påvirkninger fra sprøjtegifte og biocider på nye bygningselementer, givet planens anvendelse og størrelsesorden. Forslaget om et moniteringsprogram blev ikke behandlet, da det knyttede sig til en miljøvurdering, som ikke var foretaget.

Samlet konklusion

Planklagenævnet fandt samlet set ikke grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med lovens kriterier. Kommunen havde vurderet planforslagenes miljøkonsekvenser på det pågældende sted og foretaget en vurdering af de relevante miljøparametre efter kriterierne i lovens bilag 2. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Dette blev understøttet af planområdets størrelse og anvendelse, at det allerede var udlagt som erhvervsområde, og at naturområdet i delområde 3 friholdes for bebyggelse.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2.

Kommuneplan og Natura 2000-område

Området er i Kommuneplan 2015-2026 udlagt til boligformål. Efter udarbejdelsen af lokalplanforslaget og miljøscreeningen, men før den endelige vedtagelse af lokalplanen, blev Natura 2000-område N96, habitatområde H85 (Bolderslev Skov og Uge Skov), udvidet den 1. november 2018 til at omfatte skoven, der omkranser planområdet. Udpegningsgrundlaget for habitatområde H85 inkluderer blandt andet stor vandsalamander, som er registreret i Bolderslev Skov, der er en del af habitatområdet.

Kommunens Screeningsafgørelse

Aabenraa Kommune traf den 27. juni 2018 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af lokalplanforslaget. I screeningsskemaet angav kommunen, at der ikke forventedes en væsentlig indvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder, da det nærmeste Natura 2000-område på daværende tidspunkt lå cirka 2,5 km væk. Kommunen konkluderede, at planen ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet.

Klagerens Anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte i deres klager, at kommunen ikke havde redegjort tilstrækkeligt for planområdets naboskab med det udvidede Natura 2000-område og den mulige påvirkning heraf. Klageren gjorde gældende, at den manglende redegørelse var i strid med Planloven og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Yderligere klagepunkter omfattede:

• Utilstrækkelig vurdering af påvirkningen af søen, skovbyggelinjen, natur og dyreliv.
• Manglende vurdering af påvirkningen af arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, herunder flagermus, birkemus og markfirben, samt den fredede bjergsalamander.
• Manglende vurdering af påvirkningen af området som spredningskorridor og økologisk forbindelse.
• At lokalplanen var i strid med Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1, Planloven § 16 og Planloven § 11 a, stk. 8.
• At lokalplanen ikke var entydig og præcis.