Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-pligt for etablering af fiske- og faunapassage ved Storå, Middelfart Kommune

Sagen omhandler en klage over Middelfart Kommunes afgørelse af 24. september 2015 om, at etablering af en fiske- og faunapassage ved Kærsgård Hgd ikke var VVM-pligtig. Klager, en lodsejer, anførte, at kommunens VVM-screening var forkert, da projektet ville have en væsentlig indflydelse på de kulturhistoriske værdier i området.

Projektets baggrund og omfang

Projektet, der blev foranlediget af Middelfart Kommune i 2011, indebærer etablering af et 400 meter langt stryg udenom den eksisterende mølledam og stemmeværket ved Storå. En ny tunnel skal etableres under Kirkevej. Mølledammen bevares og vil fortsat kunne opstemmes med vand fra dræn og overløb. Projektet vil i betydelig grad bidrage til opfyldelse af målsætningen for Storåsystemet, men vil medføre, at der ikke længere kan indvindes vand fra Storå til mølledammen og turbinerne. En tidligere afgørelse om ikke VVM-pligt fra 2011 blev opretholdt af Natur- og Miljøklagenævnet. I 2015 blev der udarbejdet et rettelsesblad, hvorefter kommunen på ny traf afgørelse om ikke VVM-pligt.

Kommunens vurdering

Middelfart Kommune vurderede, på baggrund af en screening efter Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) § 3, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt. Kommunen lagde vægt på, at den kulturhistoriske fortælling ved Kærsgård Hgd ville forblive intakt, og at der fortsat ville kunne ledes vand til mølledammen for at opretholde et frit vandspejl. Selvom elproduktion med turbinen ikke længere ville være mulig, havde dette ikke fundet sted siden 2003, og projektet sikrede mulighed for demonstrationsdrift, hvis mølledammen blev oprenset.

Udtalelser fra kulturinstitutioner

Flere kulturinstitutioner har udtalt sig om projektet:

• Kulturarvsstyrelsen (2010): Udtalte, at området indeholder et interessant møllemiljø, og at der bør tages hensyn til de kulturhistoriske interesser.
• Odense Bys Museer (2015): Mente, at en adskillelse af vandløbet og mølledammen ikke burde accepteres for at sikre fortællingen om over 500 års mølledrift.
• Middelfart Museum (2015): Fandt det problematisk, at der ikke længere ledes vand fra Storå til mølledammen, og understregede behovet for at bevare forbindelsen af hensyn til de kulturhistoriske værdier.

Kommunens og klagers bemærkninger

Kommunen fastholdt, at projektet ikke ville medføre en væsentlig ændring af kulturlandskabet, men snarere tilføre et nyt trin i områdets udviklingshistorie. De anførte, at ændringerne primært ville ske under terrænniveau, og at de eksisterende bygninger og anlæg ikke ville blive ændret. Klager fastholdt, at de kulturhistoriske værdier blev væsentligt påvirket, og henviste til VVM-bekendtgørelsens bilag 3, punkt 2, samt de indsendte udtalelser fra kulturinstitutionerne.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som begrænser klageadgangen til retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, hvorvidt kommunens afgørelse om VVM-pligt er korrekt i henhold til planloven og VVM-bekendtgørelsen.

Regler for VVM-pligt

De nærmere regler om VVM-pligt er fastsat i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM)). Ifølge Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) § 2, stk. 1 skal bygherren anmelde anlæg opført på bekendtgørelsens bilag 1 og 2. Et anlæg må ikke påbegyndes, før den kompetente myndighed har meddelt, at det ikke er VVM-pligtigt (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) § 2, stk. 8 jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) § 3, stk. 3), eller har givet VVM-tilladelse (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) § 7).

Screening af projektet

Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 11f, vedrørende anlæg af vandveje og regulering af vandløb. Kommunen skulle derfor foretage en screening i henhold til kriterierne i bilag 3 for at vurdere, om anlægget kunne få væsentlig indvirkning på miljøet (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) § 3, stk. 1). En screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt på baggrund af foreliggende oplysninger og almene erfaringer.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og klagen, ikke grundlag for at tilsidesætte Middelfart Kommunes vurdering. Nævnet vurderede, at miljøpåvirkningerne som følge af etableringen af fiske- og faunapassagen ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed ikke udløste krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Nævnet fandt ligeledes, at kommunens vurdering af, at projektet tager højde for de kulturhistoriske påvirkninger, og at den historiske fortælleværdi for området og møllen bevares, var korrekt.

På denne baggrund kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Middelfart Kommunes afgørelse af 24. september 2015 om ikke VVM-pligt. Kommunens afgørelse står således ved magt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.

Natur- og Miljøklagenævnet vil senere tage stilling til de separate klager over kommunens tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.