Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-pligt ved opførelse af vindmølle

Sagen omhandler en klage over Holstebro Kommunes afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en VVM-redegørelse for opførelse af en ny vindmølle på ejendommen [matrikel1], Nr. Vosborg Hgd. Ulfborg.

Baggrund for Projektet

Hotellet [virksomhed1] ønskede at udskifte en eksisterende vindmølle (31 meter høj, 17 meter rotordiameter) med en ny, højere mølle (44 meter) for at opnå selvforsyning med vedvarende energi. Projektet omfattede også anlæggelse af en ny vej på ca. 82 meter og en vendeplads på 100 m2.

Kommuneplan og Placering

Området, hvor vindmøllen ønskes opstillet, er udlagt til én vindmølle i Holstebro Kommuneplan 2013 (rammeområde 34.T.19). Da vingeoverslaget fra den ansøgte mølle delvist lå uden for rammeområdets afgrænsning, ville kommunen tilvejebringe et kommuneplantillæg for at flytte rammeområdet ca. 15 meter mod syd.

Holstebro Kommunes Afgørelse

Holstebro Kommune modtog en VVM-anmeldelse den 18. august 2015. Efter en VVM-screening vurderede kommunen, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke var VVM-pligtigt. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 3, stk. 2. Kommunen begrundede afgørelsen med, at forventede gener i anlægs- og driftsperioden ville være minimale, og at vindmøllen ville have minimal påvirkning på landskabet og kulturmiljøet. Støjmålinger viste, at støjen lå under de fastsatte grænser i støjbekendtgørelsen.

Klagen

En nabo påklagede Holstebro Kommunes afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager gjorde gældende, at afgørelsen om ikke at udarbejde en VVM-redegørelse var forkert, idet klager ikke var orienteret om mulige støjgener, og vindmøllen var placeret inden for kystnærhedszonen. Klager vurderede, at grundlaget for kommunens afgørelse var mangelfuld.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede klagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som begrænser klagemuligheden til retlige spørgsmål. Nævnet bemærkede, at spørgsmål om kommunens hensigtsmæssighed var et skønsmæssigt spørgsmål, der ikke kunne påklages. Det retlige spørgsmål var, om kommunens VVM-afgørelse var korrekt i henhold til planloven og VVM-bekendtgørelsen.

VVM-regler og Screening

De nærmere regler om VVM-pligt er fastsat i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Ifølge Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 2, stk. 1, skal bygherre anmelde anlæg omfattet af bekendtgørelsens bilag 1 og 2. Et anlæg må ikke påbegyndes, før myndigheden har meddelt, at det ikke er VVM-pligtigt (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 3, stk. 2) eller har givet VVM-tilladelse (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 2, stk. 2). For anlæg på bilag 2 skal myndigheden foretage en screening baseret på kriterierne i bilag 3 (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 3, stk. 1).

Nævnets Vurdering

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at Holstebro Kommune havde screenet den ansøgte vindmølles miljøpåvirkninger i overensstemmelse med kravene i VVM-bekendtgørelsen, herunder i forhold til landskabelig påvirkning og støj. Nævnet havde ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at etableringen af vindmøllen ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, som ville udløse krav om en VVM-redegørelse. Nævnet lagde vægt på, at generne fra anlæggelse og drift af vindmøllen antages at være minimale, og at støjgrænserne var overholdt. Klagerens anbringender kunne ikke føre til en ændret vurdering.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Holstebro Kommunes afgørelse af 28. september 2015. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.