Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding
Dato
26. januar 2015
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, VVM
Højdepunkt
Afgørelse i sag om tilladelse til indvinding af grundvand til brug for markvanding
Lovreferencer
Sagen omhandler Billund Kommunes afgørelse af 3. juli 2014 om fornyelse af tilladelse til indvinding af op til 15.000 m³ grundvand pr. år fra boring DGU nr. 113.1630 til markvanding på en ejendom. Tilladelsen blev givet med en række vilkår, herunder at kontrollen af årligt indvundne vandmængder skulle foretages som et gennemsnit over tre år, en maksimal pumpeydelse på 23 m³ pr. time, og at tilladelsen var gældende indtil den 3. juli 2029.
Billund Kommune baserede sine beregninger og vurderinger på en gennemsnitlig årlig indvinding på 15.000 m³. Kommunen vurderede, at vandressourcen var til rådighed, da den samlede tilladte indvinding i oplandet kun reducerede sommervandføringen med 6 % i forhold til en målsætning om maksimalt 15 % reduktion. Kommunen bemærkede også, at det nærmeste område omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 lå 140 m fra boringen, hvilket er tættere end det normale afstandskrav på 300 m. Dette blev dog vurderet acceptabelt, da den gennemsnitlige indvindingsmængde var reduceret i forhold til tidligere tilladelser.
Billund Kommune foretog desuden en VVM-screening i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om Planlægning, baseret på den gennemsnitlige årlige indvinding på 15.000 m³, og afgjorde, at projektet ikke var VVM-pligtigt.
Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 11. juli 2014 og uddybede klagen den 22. august 2014. Klagen anførte navnlig følgende punkter:
- Der var manglende sammenhæng mellem vurderingerne for markvandingstilladelsen og dens administration, da kontrollen af årligt indvundne vandmængder over et 3-års gennemsnit muliggjorde en indvinding på op til 3 gange den tilladte mængde i et enkelt år.
- Tilladelsen var gældende i en lang periode på 15 år, hvilket foregreb fremtidige vandplaner.
- Der var ikke foretaget en reel VVM-screening af tilladelsen.
- En nærliggende eng (140 m) og næringsfattig mose (300 m) havde stor okkerrisiko.
- Dispensationen for afstandskravet til engen var begrundet med en reduceret gennemsnitlig indvindingsmængde, selvom der ikke var indberettet indvinding siden 2002, hvilket gjorde reduktionen irrelevant.
- Boringen var 31 m dyb, selvom grundvandsspejlet kun lå i 2,5 m dybde.
Billund Kommunes bemærkninger
Billund Kommune bemærkede til klagen, at det siden før kommunalreformen havde været praksis at kontrollere forbrugte vandmængder over et flerårigt gennemsnit, en praksis der også anvendes i andre kommuner. Kommunen så intet til hinder for at meddele en tilladelse med en maksimal løbetid på 15 år i henhold til lovgivningen og ville inddrage vandplaner, når de forelå endeligt. Vedrørende VVM vurderede kommunen, at de faglige vurderinger efter VVM-bekendtgørelsens bilag 2 var indarbejdet under de enkelte vurderinger i forhold til natur og miljø i nærmiljøet. Kommunen havde meddelt tilladelse ud fra forekomsten af det sekundære grundvandsmagasin, stillet vilkår om maksimal pumpeydelse og vurderet, at der ikke ville ske påvirkning af nærliggende § 3-natur, da vandindvindingen reduceredes i forhold til tidligere tilladelse.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Vandforsyningsloven § 18 til Vandforsyningsloven § 22 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet bemærkede indledningsvis, at klagen over boringens dybde vedrørte den tidligere tilladelse til etablering af boringen i henhold til Vandforsyningsloven § 21, og nærværende sag omhandlede alene fornyelse af indvindingstilladelsen efter Vandforsyningsloven § 20.
Mangelfuld fastsættelse af indvindingsmængde
Nævnet fandt, at Billund Kommunes tilladelse led af væsentlige retlige mangler. Kommunen havde fastsat en maksimal årlig indvindingsmængde på 15.000 m³ men samtidig et vilkår om, at kontrollen af årligt indvundne vandmængder skulle foretages ved et gennemsnit over tre år. Dette skabte tvivl om, hvilken vandmængde der lovligt kunne indvindes årligt, og om kommunen ville acceptere væsentlige overskridelser af den maksimale tilladte årlige indvindingsmængde i visse tilfælde. Nævnet vurderede, at tilladelsen ikke tilstrækkeligt entydigt fastsatte den maksimale årlige vandmængde, der lovligt kunne indvindes.
Utilstrækkelige vurderinger af miljøpåvirkning
Usikkerheden omkring den lovligt indvindelige vandmængde medførte, at beregningerne og vurderingerne af indvindingens påvirkninger ikke var retvisende. Hvis vilkåret om kontrol muliggjorde en årlig indvinding på mere end 15.000 m³, så længe gennemsnittet over tre år ikke oversteg dette, var vurderingerne af påvirkningen mangelfulde. En endelig tilladelse til vandindvinding skal indeholde en vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne og en stillingtagen til følgerne heraf, jf. Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 16, stk. 1, nr. 6.
VVM-screeningens mangler
Projektets indvirkning på miljøet var også i VVM-afgørelsen vurderet på baggrund af en årlig indvinding på 15.000 m³. På grund af tvivlen om den reelt tilladte indvindingsmængde fandt nævnet, at der var tvivl om identiteten mellem det projekt, kommunen havde vurderet i henhold til VVM-reglerne, og det projekt, der reelt var givet tilladelse til. En VVM-screening skal foretages ud fra projektets art, dimensioner og placering, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om Planlægning § 3, stk. 1.
Afgørelse og hjemvisning
På baggrund af de væsentlige retlige mangler ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Billund Kommunes afgørelse af 3. juli 2014 om fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Som følge heraf ophævede og hjemviste nævnet ligeledes kommunens afgørelse efter VVM-reglerne. Billund Kommune skal ved den fornyede behandling sikre, at der ikke meddeles tilladelse i strid med vandplanen og Naturbeskyttelsesloven § 3, og at en ny VVM-screening foretages i forlængelse af vurderingen af den maksimale årlige indvindingsmængde.
Lignende afgørelser