Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding - Billund Kommune

Billund Kommune meddelte den 3. juli 2014 fornyelse af tilladelse til indvinding af op til 39.600 m³ grundvand pr. år fra boring DGU nr. 113.1543 til markvanding af 33 hektar landbrugsafgrøder på ejendommen [adresse1]. Tilladelsen var gældende i 15 år og fastsatte en maksimal pumpeydelse på 30 m³ pr. time. Et centralt vilkår var, at kontrollen af årligt indvundne vandmængder skulle foretages som et gennemsnit over 3 år.

Kommunens vurderinger

Billund Kommune baserede alle beregninger og vurderinger af indvindingens påvirkning på en gennemsnitlig vandmængde på 39.600 m³ pr. år. Kommunen vurderede, at vandressourcen i oplandet var tilstrækkelig, da den samlede indvinding kun ville reducere sommervandføringen med 9 % i et B2-målsat vandløb, hvilket var inden for den tilladte grænse på 15 %.

Vedrørende § 3-områder bemærkede kommunen, at det nærmeste område (eng) lå 270 meter fra boringen, hvilket var tættere end det normale afstandskrav på 300 meter. Kommunen vurderede dog, at en 8 meter sammenhængende lerlag mellem engen og boringsfilteret forhindrede negativ påvirkning. Der var ingen fredede områder eller EU-habitat- og fuglebeskyttelsesområder inden for 300 meter.

VVM-screening

Billund Kommune foretog en VVM-screening baseret på den gennemsnitlige årlige vandmængde på 39.600 m³ og afgjorde, at projektet ikke var VVM-pligtigt i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om Planlægning bilag 3.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 11. juli 2014 med flere anbringender:

• Uoverensstemmelse mellem vurdering og kontrolpraksis: Klager anførte, at den 3-årige gennemsnitskontrol muliggjorde en årlig indvinding på op til 3 gange den tilladte mængde, hvilket ikke stemte overens med de vurderinger, der lå til grund for tilladelsen.
• Tilladelsens varighed: Det undrede, at tilladelsen var gældende i 15 år, da dette kunne foregribe fremtidige vandplaner.
• Mangelfuld VVM-screening: Klager mente, at der ikke var foretaget en reel VVM-screening af tilladelsen.
• Høj pumpeydelse: En sænkning på 15 meter efter 2 timers prøvepumpning indikerede, at timeydelsen var for høj.
• Boringens dybde: Boringen var 45 meter dyb, selvom grundvandsspejlet lå i en dybde af kun 6 meter.

Billund Kommune fastholdt sin praksis med flerårigt gennemsnit for kontrol og bemærkede, at en 15-årig tilladelse var inden for lovgivningens rammer. Kommunen anførte desuden, at de faglige VVM-vurderinger var indarbejdet i de generelle miljøvurderinger.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Vandforsyningsloven § 18 til Vandforsyningsloven § 22 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet bemærkede indledningsvis, at klagen vedrørende boringens dybde faldt uden for nærværende sags genstand, da den omhandlede den tidligere tilladelse til etablering af boringen i henhold til Vandforsyningsloven § 21, og ikke fornyelsen af indvindingstilladelsen efter Vandforsyningsloven § 20.

Mangelfuld fastsættelse af indvindingsmængde

Nævnet fandt, at Billund Kommunes tilladelse led af væsentlige retlige mangler. Kommunen havde fastsat en maksimal årlig indvindingsmængde på 39.600 m³, men samtidig fastsat et vilkår om, at kontrollen af årligt indvundne vandmængder skulle foretages som et gennemsnit over 3 år. Dette skabte tvivl om, hvilken vandmængde der lovligt kunne indvindes årligt. Nævnet vurderede, at tilladelsen ikke tilstrækkeligt entydigt fastsatte den maksimale årlige vandmængde, hvilket er et krav i henhold til Vandforsyningsloven § 22, stk. 3.

Konsekvenser for miljøvurderinger

Usikkerheden omkring den lovligt indvindelige vandmængde medførte, at de beregninger og vurderinger af indvindingens påvirkning af omgivelserne, som kommunen havde foretaget, ikke var retvisende. Hvis vilkåret om 3-års gennemsnit muliggjorde en årlig indvinding på mere end 39.600 m³, var vurderingerne mangelfulde. Dette er i strid med kravene i Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 16, stk. 1, nr. 6.

Ophævelse og hjemvisning af tilladelsen

På baggrund af de væsentlige retlige mangler ophævede og hjemviste Natur- og Miljøklagenævnet Billund Kommunes afgørelse af 3. juli 2014 om fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding. Nævnet påpegede, at hvis tidligere indvindinger indgik i kommunens vurdering, skulle vurderingen baseres på den faktiske hidtidige indvinding.

Ophævelse og hjemvisning af VVM-afgørelsen

Nævnet fandt desuden, at der var tvivl om identiteten mellem det projekt, kommunen havde vurderet i henhold til VVM-reglerne (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om Planlægning § 3, stk. 1), og det projekt, der reelt var givet tilladelse til. Som følge heraf ophævede og hjemviste nævnet også kommunens afgørelse efter VVM-reglerne til fornyet behandling. Kommunen skal foretage en ny VVM-screening, når den maksimale årlige indvindingsmængde er entydigt fastsat i forbindelse med den fornyede behandling efter vandforsyningsloven. Nævnet understregede, at VVM-screeningen skal være en individuel vurdering baseret på kriterierne i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om Planlægning bilag 3.