Ophævelse af vandindvindingstilladelse på grund af uklarhed om årlig indvindingsmængde og mangelfuld VVM-screening

Sagen omhandler en fornyelse af en tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding, som Billund Kommune meddelte den 8. juli 2014. Tilladelsen gjaldt indvinding af op til 17.000 m³ grundvand årligt fra en boring på en landbrugsejendom.

Tilladelsens vilkår og kommunens vurdering

Billund Kommune fastsatte tilladelsen til en varighed på 15 år. Et centralt vilkår var, at kontrollen med den årligt indvundne vandmængde skulle baseres på et gennemsnit over en 3-årig periode. Kommunens vurdering af indvindingens miljøpåvirkning, herunder påvirkningen af vandløb og et nærliggende § 3-beskyttet engområde, var baseret på en årlig indvinding på 17.000 m³.

Kommunen vurderede, at indvindingen ikke ville have uacceptable konsekvenser, da boringen lå i et grundvandsopland med tilstrækkelige ressourcer og over 300 meter fra et målsat vandløb. Selvom afstanden til et beskyttet engområde var under 300 meter, dispenserede kommunen med begrundelsen, at den gennemsnitlige indvindingsmængde var uændret.

Klagens hovedpunkter

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med flere kritikpunkter:

• Uoverensstemmelse i kontrol: Der var en uoverensstemmelse mellem den miljømæssige vurdering, baseret på 17.000 m³ årligt, og vilkåret om en 3-årig gennemsnitskontrol, som potentielt tillod en langt større indvinding i enkelte år.
• Lang tilladelsesperiode: En 15-årig tilladelse blev anset for at foregribe fremtidige vandplaner.
• Mangelfuld VVM-screening: Klager mente, at der ikke var foretaget en reel VVM-screening af projektet.
• Utilstrækkelig begrundelse for dispensation: Dispensationen vedrørende afstanden til det beskyttede engområde var baseret på en antagelse om uændret indvinding uden en konkret vurdering af engens tilstand.

Kommunens bemærkninger

Billund Kommune forsvarede sin afgørelse med, at 3-års gennemsnittet var fast praksis, og at den 15-årige løbetid var i overensstemmelse med lovgivningen. Kommunen fastholdt, at de faglige vurderinger, herunder VVM-screeningen, var tilstrækkelige.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Billund Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at afgørelsen led af væsentlige retlige mangler.

Uklarhed om tilladt vandmængde

Kernen i nævnets afgørelse var den uklarhed, som vilkåret om en 3-årig gennemsnitskontrol skabte. Tilladelsen angav en maksimal årlig indvinding på 17.000 m³, men kontrolvilkåret gjorde det uklart, om en væsentligt større mængde kunne indvindes i et enkelt år, så længe gennemsnittet over tre år blev overholdt. Denne tvivl betød, at tilladelsen ikke entydigt fastsatte den maksimalt tilladte årlige indvindingsmængde, som krævet efter Vandforsyningslovens § 22, stk. 3.

Mangelfuldt vurderingsgrundlag

Da kommunens miljøvurdering var baseret på en årlig indvinding på 17.000 m³, var vurderingsgrundlaget potentielt forkert. Hvis der i praksis kunne indvindes mere i et enkelt år, var beregningerne af påvirkningen af vandløb og beskyttede naturområder ikke retvisende. Dette udgjorde en væsentlig mangel ved afgørelsen.

Konsekvenser for VVM-vurdering

Nævnet ophævede ligeledes kommunens afgørelse om, at projektet ikke var VVM-pligtigt. Da VVM-screeningen var baseret på den samme usikre indvindingsmængde, var der tvivl om, hvorvidt det vurderede projekt svarede til det projekt, der reelt var givet tilladelse til. Sagen blev derfor hjemvist, så kommunen kunne foretage en ny VVM-screening baseret på en klart defineret maksimal årlig indvindingsmængde i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.